The Mask - part 1 - The Ruby

Det er en en historie, som jeg har haft i hovedet noget tid. Nu skal jeg bare have skrevet det ned.

Det handler om denne her dreng Jayson, hvis forældre er blevet dræbt af ''vogterne'' som vogter den ene del af masken, eller ihvertfald rubinen. (Det tror han). Han finder ud af, at det hele måske ikke hænger sammen sådan, som han troede.

Det første kapitel er ikke rettet, da jeg ikke kan se mine egne fejl.

3Likes
6Kommentarer
808Visninger
AA

2. Destroying memories..

''Heleen'' kaldte Stanley, da han bankede på hendes dør ''er du der?'' ''Bare kom ind, døren er åben'' svarede Heleen med sin spinkle stemme. Stanley åbnede døren forsigtigt, for han vidste udmærket godt, hvad der ellers ville ske. Heleen var kraftfuld, men småskør. Hun havde kastet en formular over sit værelse, som sikrede at ingen kunne overraske hende. Stanley gik ind, og kunne ikke andet end at måbe da han så hvad hun lavede.

''Heleen. Hvad satan!'' sagde han overrasket, mens han rynkede brynene. Heleens sorte, glatte hår nåede hende hel ned til hendes ankler. Hun havde ikke fået klippet hår siden hun var 9. Hun havde farvet sit hår i alle regnbuens farver, og var vist ved at gøre det samme ved sine katte. Hun havde stillet alle sine katte, hvilket ville sige 13, i hver sin balje. Ved hver balje var der et par handsker, noget tykt væske i en flaske og en kam. ''Oh, godmorgen Stanley. Jeg er lige i gang med at 'farve' deres hår. Det er altså så smart, de her gør deres hår en anden farve. Nynnede hun nærmest imens hun viste ham flaskerne. ''Jeg har fået farvet Jingle, Happy og Shaws hår. De ser så fine ud.'' Stanley kiggede vantro på hende ''Heleen, det er katte, og dét der er hårfarve. Det er meget normalt blandt 'dem', men hold dig væk fra sådan noget, du ved at 'Han' ikke kan lide det.'' ''Jamen'' prøvede Heleen, men Stanley afbrød hende med et vink. Han knipsede og baljerne, hårfarverne fosvandt. ''Heleen, jeg skal tale mig dig.'' sagde Stanley alvorligt. ''Fint nok, kom med her'' svarede Heleen lidt fornærmet.

 

Heleens altan var lille og hyggeligt. Der hang alt muligt små ting fra eksotiske lande, især fra Egypten. Stanley satte sig på en stol foran Heleen. ''Nå, hvad er der så? Skal du have noget elskovsdrik?'' fniste Heleen ''ej, jeg laver sjov.'' Stanley rødmede, og rømmede sig så ''Det er Jayson. Det er galt igen. Han husker nu mere end sidste gang.'' Heleen så trist ud og sagde ''Stakkels dreng. Så ung og uvidende. Det er nærmest ondt at lægge så stor et ansvar på hans skuldre.'' ''Heleen, dæmp dig lidt.'' Sagde Stanley hårdt ''find en drik, eller hvad du nu kan lave til ham. Få ham til at glemme alt!'' Heleen, pillede ved sine mange ringe. Vendte og gnubbede dem. Det gjorde hun altid når hun var nervøs. ''Men han er bare en dreng. Ikke engang myndig.'' prøvede hun, men Stanley vendte bare ryggen til og gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...