Ulve Drømmen

Jeg hyler højt. Han er et meget let bytte, og jeg vil snart fange ham! Hans ben begynder at svigte. De begynder at give efter! Jeg sætter farten op, til jeg er bag ved ham. Jeg hyler igen. Springer højt op i luften, idét han falder. Lander på ham. Så er maden serveret!....

10Likes
17Kommentarer
3368Visninger
AA

7. Øjnene

 

Jeg ser på ham. Med forskrækkede øjne. Det eneste han gør er at le grumt. Jeg synker en klump. Hvorfor angriber han ikke? Jeg er jo svag.. Jeg ville aldrig kunne forsvarer mig selv om jeg ville prøve. Han knurrer lavt og hæver hovedet. Jeg lader mit hovede dale forsigtigt ned mod jorden. Jeg kigger på ham med små uskyldige øjne.. Ville han virkelig dræbe mig? Hele min spændte krop er klar på at løbe. Selvom jeg faktisk ikke kan pga. mit ben. Men man kan vel prøve? I én hurtig bevægelse snapper han ud efter mig. Jeg dukker mit hovedet samtidig med at han bider. Jeg undviger... Men hans skarpe tænder snitter noget af min hud. Jeg kan mærke det. Jeg rejser mig klumpet men hurtigt op. Han ler højt da jeg vender mig om og løber. Mine svage ben forsøger så vidt som muligt at bære mig afsted men hvert sekund truer de med at knække sammen. Små stød bevæger sig op af mit ben. Jeg må koncentrer mig for ikke at falde sammen for smerterne.. Mit hovedet dunker kraftigt. Mine øjne søger efter et gemmested i denne visne skov. Bladende har lagt sig på skovbunden. Der er intet grønt her. Jeg ser skælvende mod en lille hule lidt herfra. Hanulven er ikke mere en halv meter væk. Man kan se han bare lader som om han ikke kan løbe hurtigere. Jeg snerrer forsigtigt og næsten lydløst. Han leger med mig... Han vil tømme mig for krafter og så æde mig. En svag vind bærer forsigtigt de små, orange blade. Jeg sukker anstrængt. Modvinden er nok - Jeg er så svag at jeg falder sammen i den bladrige skovbund. Jeg ser rundt. Med vrede og bange øjne. Jeg lukker dem. Bare for at få det overstået.. Jeg synker et dyb klump i min tørrer hals. Mit hjerte pumper hurtigere end hurtigt og jeg trækker vejret hårdt og hurtigt. Det skærer i halsen for hver gang jeg trækker vejret. Han stiller sig overlegent over mig. Parat til at æde mig da jeg med mine sidste krafter skubber ham væk med alle mine poter. Alle de hvide poter - På nær den ene.. Den er rød og klistret og nogle grimme bidsår ses tydeligt. Han ser arrigt på mig. Vred over at jeg stadig kan forsvarer mig. Han stiller sig hen ved mit hovedet - Smilende. Det der kolde, klamme smil. ,,Jeg skal nok gøre det hurtigt!" Han slikker min nakke idét krafterne vender tilbage. Ren og skær bare for at overleve! Jeg slår ud efter ham igen: ,,Gå!" Han griner højt. Min lille desperater stemme giver ikke den respons jeg forventede. ,,Du ville jo bare dø af blodforgiftning eller det der er værrer.. Blodmangel. Tro mig. Det ville du ikke!" Jeg ser op på ham med bedende øjne. De er fyldt med angst og en lille gnist vrede. ,,Vær sød.." Min stemme er svag og jeg har brug for hvile. Han sukker irriteret og jeg tror faktisk han vil give mig en chance for at overleve...

,,Hans kolde øjne forandlede sig til nogle venlige øjne - Men kun kort.."

Jeg havde fået slæbt mig ind i den lille hule ikke så langt væk. Jeg ved jeg vil dø snart. Jeg er sulten og jeg kan ikke engang løbe 100 meter.. Jeg sukker dybt. Han æder mig hvis jeg dør. Men aftalen var at han ikke må dræbe mig - Kun æde. Hans øjne udsendte et gnist af skuffelse - Jeg grinte inde i mig selv da vi lavede aftalen. Han var virkelig skuffet! Jeg slikker min røde pote for at mindske blodet. Men det er blevet til et sår for længst. Heldigvis. Spørgsmålet er bare om der vil gå betændelse i det? Min øjne er blevet mere og mere tunge. Det føles som om jeg har hængt 1000 ton i mine øjenvipper. Jeg lukker dem langsomt. Jeg må få noget søvn hvis jeg vil overleve her. Jeg må blive rask ellers...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...