Ulve Drømmen

Jeg hyler højt. Han er et meget let bytte, og jeg vil snart fange ham! Hans ben begynder at svigte. De begynder at give efter! Jeg sætter farten op, til jeg er bag ved ham. Jeg hyler igen. Springer højt op i luften, idét han falder. Lander på ham. Så er maden serveret!....

10Likes
17Kommentarer
3369Visninger
AA

4. Den nye mig

 

Jeg sætter mig langsomt op. Den voldsomme smerte er forsvundet.Hulen er pludselig fyldt med støv og edderkopper. Det synes jeg ikke den var før? Den var da så fin og ren. Jeg ser lidt rundt omkring i hulen. Mine øjne skimter noget hvidt pels på gulvet. Igen? Jamen det hvide pels.. Det lo' jo også på min seng. Jeg klør mig bag øret. Uuuhhh.. Hvor er det dejligt. Nærmest befriende! Langsomt holder jeg op med at klø mig, hvorfor klør jeg mig selv bag øret? Jeg kigger ned af mig selv. Hvid, pelset og pjusket? Jeg synker en klump. 

Jeg løber hurtigt. Hurtigere end jeg troede ulve kunne løbe. Men - De kan løbe ekstremt stærkt. Jeg fnyser højt og stopper brat op. Er det her endnu en drøm? Jeg bider mig selv i benet. Så hårdt at noget rødt væske langsomt løber ud af de små tandmærker. Jeg hyler højt af den alt for grusomme smerte. Mit ben.. Jeg kan ikke gå! Langsomt humber jeg afsted. Blodet sætter små røde dråber på den sneklædte jord. Mine øjne er fokuseret på skoven. Jeg må for alt i verden ikke komme til menneskene. Det ved jeg. Enten bliver jeg beskyldt for mordet på min far, som jo ikke passer, ellers vil de nok bare bure mig inde. Hvor må det være ubehageligt. Stakkels ulve der er buret inde i de alt for små bure. De kan jo løbe og lege men hvor må det være afskygeligt at vide man aldrig slipper ud. 

Jeg løber videre inde ii skoven. Træernes grene er nøgne og gamle. Tænk hvor gammelt sådan et træ kunne være. Jeg sætter tempoet lidt ned. Mit ben bløder ret meget og det dunker forfærdeligt i mit ben lige nu. Jeg ved jeg vil dø. Men jeg har ikke lyst til at dø. Jeg humper langsomt videre inde i skoven. Sneens små fnug sætter sig i mit hvide, pluskede hår. Jeg lader min snude snuse til den lille lilla'e blomst. Tænk den stadig har livet i behold. Jeg smiler lidt og humper videre. Smerten jager i mit ben mens jeg humper afsted i den kolde og ensomme skov. Stakkels mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...