varulvens kys

Anastasia er en pige på 15 år der har været vampyr et stykke tid nu, da hendes Skaber en dag kommer hjem såret, tager Anastasia ud til byen varulve kobbel for at straffe dem, da hun møder en bestemt varulv, Sky.

7Likes
5Kommentarer
1935Visninger
AA

6. De glødende gule øjne

Der løb en varm væske ned gennem min hals, det føltes kvælende så jeg slog øjne op og mødte en flok øjne nogle menneske andre ulve, men jeg ved ærgligtalt ikke hvilke øjne der skræmte mig mest. Jeg begyndte at hoste pågrund af den væske der blev hældt i min hals, jeg ville stikke en finger i halsen, men jeg kunne ikke bevæge mig, da jeg kiggede ned ad mig selv, fedt! jeg ligger bundet ind i sølvkæder!. jeg skreg, jeg skreg af vrede over at jeg havde ladet varulve fange mig. Jeg kunne mærke alle blikkene fra alle i rummet, jeg stirrer vredt tilbage med tænderne fremme, da en af dem rejste sig og gik med hurtige skridt hen og løsnede mine kæder, ja han løsnede dem! " Nicklas og Mathias giv mig de tynde kæder, jeg binder hendes hender og ellers er hun for svag til at nedkæmpe os alle sammen" sagde han kommendrende til de andre med et hånligt smil. " så er det nok, stefan, lad vær med at pine vores gæster" sagde en ny stemme der kom gående med langdsomme skridt, hen mod briksen, hvor Nicklas og Mathias, var ved at fjerne de store kæder, men længere må de heller ikke nå. Da de løftede den sidste store kæde et stykke over mine ben, fløj jeg op og gik i angrebsposition mod ham der gik med langesomme skridt, ham jeg antog for at være Alpha ulven. " Så, så, vi gør dig ikke noget" sagde han, han virkede lidt for rolig, nu hvor der stod en fjendlig vampyr foran ham. Jeg fór på ham, gik efter halsen, men han hoppede op i luften og landede på bag, jeg snurrede rundt og kastende mig efter ham, jeg flåede hans ene kind og blev selv slået i gulvet igen. Mit ansigt blev presset ned i det hårde sten gulv, og med flere ulve holdte mig hårdt nede. " Sky, er du okay?" råbte en kvinde bekrymret fra mørket. en høj og tynd kvinde kom løbende hen til Alpahen, Sky. " Ja, Iri, jeg har det fint, det er bare en rift, hun kunne udgører mere, hvis hun havde alle sine kræfter." han tog sig til kinden og gik væk fra kvinden, Iri, han satte sig på hug foran mig "slip hende, hun har for mange kræfter på at stritte imod, og hun skal holde sig i live et stykke tid, så hun kan ikke gøre mig noget, men for en sikkerheds skyld, Stefan kom her og sæt dig sammen med os, og resten af jer, tager ud og jager og tag noget småt hjem til vores gæst" sagde han og smilede til mig som om vi havde kendt hinanden længe. Jeg kiggede after alle de andre da de gik ud på jagt, jeg kunne mærke mine tænder glide frem, jeg prøvede at tvinge dem tilbage, men det begyndte at svie, jeg lod dem glide frem, mine tunge skød frem og slikkede mine spidse hjørnetænder. Da jeg vendte mig om igen, stod den ulv, jeg havde set i mit drømmesyn, den havde lysende gule øjne. Jeg gættede på at mine egne øjne var højrøde, jeg hvæsede, da ulven, begyndte at forvandle sig tilbage. Det var Sky, Alphaen, han var ulven der angreb mig og mine venner da jeg var mennesker, der huskede jeg Richard's ord, det er meget mærkeligt at en vampyr, husker eller drømmer om sin tid som menneske. " Hey du, Sky ikke, har i ikke et sted hvor jeg kan sove" " Jo, naturligvis, Stefan hjælp øhh, hvad hedder du? det har du vis ikke fortalt os" han så oprigtigt spørgende ud " Jeg hedder Anastasia"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...