Beautiful murder

Sarah Parker er en 20 - årig almindelig kvinde som arbejde i en børnehave, har et almindelig liv, bor i en lejlighed med hendes bedsteveninde som hun hele tiden skændes med.
En dag da Sarah ville ud og lufte tankerne efter endnu et skænderi,
vælger hun at tage på biblioteket, hvor der er sket noget forfærdeligt, og hvor hun møder en mand, som ikke kun har tænkt sig at gøre forfærdelige ting i byen, men også imod hende..

3Likes
10Kommentarer
3153Visninger
AA

8. Kapitel 7

Hun hørte hvordan han trak vejret tungt og roligt ved siden af hende, hun var stoppet med at græde et par minutter siden, og mærkede hvor træt hun var. Hans soveværelse var ryddelig ligesom stuen og køkkenet. Stik af, nu! Sagde hendes stemme i hovedet, og hun vendte sig langsomt om på siden, så hun kunne se om han sov. Han lå på maven og lignede et lille barn, hun havde lyst til at putte ham, som hun gjorde ved børnene i børnehaven når de skulle sove, og hun vendte sig igen, og rejste sig langsomt op. Hun stønnede svagt af smerte i hele kroppen, og humpede langsomt og stille hen imod døren, og hun holdt øje med at han ikke vågnede. Da hun åbnede døren, og lukkede den meget stille, listede hun hen imod hoveddøren, og låste den op, og humpede så stærkt hun kunne ud. Det var utrolig varmt og sandet under hendes fødder brændte, og hun svedte som et dyr. Hun græd af smerte for hvert hump, og da hun stoppede op, kunne hun ikke se huset mere, mon han havde set eller opdaget hun ikke er der nu? hun ignorerede tanken, og satte farten op, hun kunne lugte varm asfalt, og hendes håb steg, selvom alt gjorde ondt. Da hun lige havde humpet op ved siden af den store vej, ramte skuffelsen hende, ikke én eneste bil, eller bare lyden af en. Hvad fanden skulle hun nu gøre? Hvad hvis han fandt hende eller…? Med ét greb en hånd hendes skuldre, og nærmest masede den, hun blev lammet af chok og vidste at det var ham, og at hun skulle straffes. ”Nå nå, så du har planlagt en lille flugt tur, hva?” spurgte han hende, og vendte hende om, så hun stod til ansigt med ham, han så sur ud, men ikke så meget, til at hun troede han ville slå, hun slappede en anelse af. Han kiggede på hende, som om han havde ondt af hende, og den hånd som havde mast hendes skuldre, aede nu hendes kind, og hans blik blev kærligt. ”Kom, vi går ind og får lidt og spise,” sagde han og løftede hende, og hun krummede sig ind til ham, og græd. ”Du skal ikke græde, jeg skal nok gør dig glad igen Sarah, det lover jeg dig” hviskede han og klemte hende hårdt ind til sig, og dér opgav hun al håb om at stikke af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...