Tick Tack~ It was a lie.

En dag kom han, For at besøge mig: Pigen som var blevet sendt på gaden af sin egen mor. De hårde og kolde, fattige stræde i Seoul. Til sidst tog han mig med, med til et sted hvor der var mad, varme og Kærlighed. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at han ikke var den, han sagde han var. Men da var det allerede for sent. Tiden går for hurtigt. Jeg ville ønske jeg kunne ændre det. Mianhae Dongho-ah.

11Likes
140Kommentarer
2737Visninger
AA

8. Twinkle twinkle, you're my star.

"Hvor har du egentlig lige tænkt dig, at Lara skal sove i nat?" Spurgte Soohyun henvendt til Dongho. Klokken var nu snart tolv, og vi jeg sad med en skål ris foran mig i køkkenet. Jeg havde lige fået en rundtur, og pinligt nok havde min mave rumlet, da vi havde nået køkkenet. Det var længe siden at jeg havde fået ordenligt mad, selvom Kevin havde undskyldt mange gange, og havde sagt at 'ris var det eneste de kunne tilbyde mig lige nu' og havde lovet at købe mig ordenlig mad i morgen.

Nu sad jeg så og spiste ris, mens drengene bare kiggede på mig. Jeg smaskede lidt, da jeg aldrig rigtig havde fået lært bordmanér. "Det har jeg ikke tænkt over." Dongho havde nu fundet en bog frem. Han sad i stilhed, og læste den med sammenklemte øjne. "Jeg forstår ikke noget af det her. Dumme bog." Tilføjede Dongho, nærmest for at undgå emnet, og smed bogen på bordet. Så det gav et lille smæld.

Af ren refleks trak jeg mig lidt tilbage, og så på Dongho med store øjne. Langsomt, tog jeg bogen op og kiggede i den. "Oh. Kan du Japansk?" Spurgte jeg, og smilede sødt til ham. "Ikke så meget.. hvorfor?" Jeg hørte ikke efter hvad han sagde, da jeg allerede var i færd med at læse bogen. "Det er en koreansk - Japansk bog. Først kan du læse bogen på Japansk, og bagi er den der så i koreansk." Forklarede jeg Dongho. 

Pludselig var der helt stille og alle så på mig. "Hvad?" Spurgte jeg, og så på dem. "Jeg er fra Japan." Mine læber, spidsede jeg, og så ned på min skål med ris, der næsten var tømt. Det var længe siden jeg havde fået så god mad, men min mave havde vænnet sig til, ikke at spise i længere tid.

Mens de andre diskuterede videre, sad jeg lidt og tænkte mig om. Så skubbede jeg tallerken væk fra mig, og sagde tak for mad. Der blev straks helt stille, og alle så mærkeligt på mig. "Jeg sagde: Tak for mad." Gentog jeg mig selv, og så på dem med et mærkeligt blik. Dongho så lettere sur på mig, og skubbede tallerkenen tilbage. "Der er ingen diskution. - du spiser op. Okay?" Sagde han og lagde hovedet på skrå. Mens han så på mig med et sigende blik. "Okay." Jeg surmulede lidt, men skovlede så bare det sidste i mig. "Er det godt nok?" Spurgte jeg, og smilede et drillende smil. "Du mangler en der!" Svarede Kevin, som straks var med på legen, med en kommanderende stemme, og fnisede så. Jeg spiste den ris han havde peget på, og rakte så begge tomler op i luften. "Færdig!" Sagde jeg stolt, og smilede stort. Kevin, Eli og Hoon grinede af mig, og Kiseop rodede op i mit hår, hvorefter han tog min tallerken og stillede den over i vasken. 

"Vi må nok hellere gå i seng nu." Soohyun kiggede på sit ur, og så på os alle. En for én. Som svar gabte jeg ubevidst, og vi kom alle til at grine igen. "Men, hvor skal Lara så sove?" Spurgte Eli, og så på os med et nu alvorligt blik. Kiseop åbnede munden som om han ville sige noget, men lukkede den med det samme at Soohyun påpegede Donghos værelse som mit. "Du må sove hos Kevin." Kevin trak bare på skuldrene og sagde "Fint med mig, bare Lara har det fint med det." Han så forventende på mig, og jeg nikkede med et lille smil. "Så er det afgjordt!" Sagde Kevin, mens han, sammen med AJ, slæbte en protesterende Dongho med sig. "Du lovede hende en seng, ergo giver du hende en seng." Sagde Soohyun, og så var den sag afgjort. Hoon viste mig hen til Dongho's værelse, tændte noget lys, og fandt hurtigt Donghos mindste trøje, i hans skab. Selvom han måtte rode lidt igennem, og det meste af tøjet nu lå på gulvet, fandt han en.

Mens jeg skiftede gik han ud. Jeg tog trøjen på, og opdagede at selvom det var Donghos mindste trøje, gik den mig næsten til knæene. Den var helt hvid, bortset fra at på min mave, det der sikkert skulle have været på brystet, stod der "Nom" med store bogstaver. Jeg smilede, da jeg stillede foran spejlet. jeg kørte et par fingre gennem mit hår, til jeg syntes det så fint ud, og drejede så omkring en gang. 

Det bankede på døren. jeg åbnede, og kiggede på syv drenge, næsten alle, med store smil. "Passer den så?" Spurgte Hoon, men fortrød næsten sit spørgsmål og så hvor stor den var. "Det går. Forresten.. Tak for alt. I er virkelig søde." Sagd ejeg, og så ned i jorden. Hurtig bukkede jeg, og smilede. Kevin krammede mig hurtigt, og hviskede "Altid." I mit øre, så det killede. 

"Oh. Se!" Sagde kiseop pludselig, og tog fat i mig. Han drejede mig, i en hurtig, fejende bevægelse rundt, og pegede ud af vinduet, hvor jeg lige nåede at se et stjerneskud flyve forbi vinduet. "Ønsk noget!" Grinede han, og jeg lukkede hurtigt øjnene, og ønskede noget lidt selvisk; "Jeg ønsker at jeg altid kan bliver hér, for altid. Med mine nye venner" Tænkte jeg, og knugede hårdt mine egne hænder.

Jeg vidste ikke, at der ikke kun var en, der på det tidspunkt ønskede at jeg ville elske ham.

 

"Through the night~ Tonight, i shall be turning on the broken light~ Tonight, So that we can pierce through the night sky~ tonight, tonight, tonight, oh~

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...