Wonderboy

Hvorfor elsker du mig ikke Len? Jeg er skolens mest populære pige, og de siger alle jeg er smuk, rar, klog og bare fantastisk. Alligevel lader jeg det på ingen måde stige mig til hovedet. For jeg har ikke brug for nogle af de ting. Jeg har kun brug for dig - som jeg ikke kan få. Hvorfor elsker du mig ikke? Jeg elsker endda dig for dit indre. Det skete den første gang jeg så skolens mest populære og hotte dreng i øjnene. Dine øjne. Du skulle være arrogant og uopnåelig. Det har jeg også fundet ud af nu - på den hårde måde.

9Likes
19Kommentarer
1389Visninger
AA

2. Prolog - Len.

Jeg trådte ud på gangene, efter de to første timer, og blev straks angrebet igen af en masse pigers hvisken og beundrende blikke. Jeg ignorerede dem dog, og gik bare videre. Det var min første dag på denne nye skole, og jeg havde aflagt en ed til mig selv om at være så kold som mulig mod alle beundrere. Det måtte på ingen måde ende som på min sidste skole. Falde i med væggen, var med andre ord, det jeg ønskede højt for dette skoleår. Indtil videre gik det ikke så godt. Flere piger havde allerede sat mig øverst på deres "Ønskeliste". 

To drenge havde vist mig rundt på skolen om morgnen, og vi var allerede blevet fine venner. Men jeg kunne mærke på dem, at de var okay højt på skolen rangliste, og havde det fint med det. -Så jeg havde besluttet ikke at komme for tæt på dem, på første dag. Så så snart klokken havde ringet, stormede jeg ud af døren, og nu var jeg i fuld fart mod mit skab. Jeg lagde mine bøger i skabet, hvor der allerede lå nogle få Valentines kort, men dem smed jeg hurtigt i den nærmeste skraldespand. I det samme kom en utrolig smuk pige, som nærmest havde et skær over sig, gående og stoppede ud for skabet lige ved siden af mig.

Hun var rimelig høj af en asiater at være, men jeg var højere end hende. Hun var meget slank, nej faktisk tynd. Hun lignede en der lider af anoreksi, men hendes runde kinder med en sund pink farve, sagde noget andet. Den skoleuniform som alle på skolen bærer, tog hun til et helt nyt level. Alle drengenes uniformer var hvide skjorter, med sorte kanter, med en gul streg i. Et gul slips, et par sorte stramme jeans og sorte sneakers. - Skolen kunne man ikke kalde gammeldags. Pigernes uniformer var lårkorte sorte nederdele, med en gul streg. Sorte knæstrømper, også med en gul streg, og en hvid skjorte, som drengenes bare lidt mere feminin. I hendes lange hår - som gik helt ned til hendes hofter - sad den matchende gule sløjfe, som nogen piger bar. Hendes hår var mørkebrunt, og pandehåret faldt ned over hendes øjne.

Straks blev jeg nysgerrig efter at se hendes fulde profil, men fik straks et kæmpe chok da hun åbnede sit skab, og en million Valentines breve, blomster, chokolade og andre gaver fløj ud, og begravede hendes ben. Hun stod som frosset, og stirrede forskrækket ind i skabet.

Først da lagde jeg mærke til hvor mange folk der stod omkring hende og kiggede på. Straks forstod jeg hendes situation, eller lidt af den. Jeg vidste i værtfald at hun var populær. En pige med kort lysebrunt hår, men røde striber i, kom straks løbende, og hjalp pigen ud af bunken af Valentines ting.Jeg så ned i jorden, og fik øje på et lille hvidt brev med ét enkel hjerte på. Jeg samlede det op, og læste hvad der stod på forsiden; "Lara." -Det måtte være navnet på den smukke pige.

Tøvende gik jeg hen til pigen, og da hun straks fik øje på mig, stod hun som frosset. Hendes polypper blev store, og hendes veninde lignede en der savlede, over en stor lækker steak. Jeg kunne ikke lade være med at smile charmerende. Hun var også sød. -Hendes aegyo var så naturlig at man skulle tro hun ikke gjorde det med vilje. Jeg rakte brevet frem mod hende, og da hun tog fat i det, strejfede vores hænder hinanden. Hun gispede lavt. 

Vi kiggede begge op, og kiggede nu hinanden direkte i øjnene, i det der føltes som en evighed. Indtil hun endelig så væk, og brød vores trance. Mit hjerte bankede hurtigt, og en varme havde fyldt mig da vi rørte hinanden.

-Nej. Jeg måtte ikke tænke sådan om hende. Jeg hadede hende. Had for at få mig til at elske hende. Det var forbudt. Jeg måtte være kold over for alle og holde lav profil hvis jeg nogensinde skulle få fred. Hun var nøglen til det modsatte. Jeg vendte mig om, og gik mod kantinen, uden at vide at jeg snart var tvunget til at komme tæt på hende igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...