NightWalker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2012
  • Opdateret: 11 feb. 2012
  • Status: Færdig
Næste morgen vækkede mor mig tidligt, for i vores familie blev alle vækket ved solopgang, og det var bare det mest dumme tidspunkt, på dagen at blive vækket. ”Se og få gnedet søvnen ud af dine øjne, og kom så nedenunder for at få noget morgenmad” sagde mor, og gik ned. Jeg gik hen til mit skab og fat det tøj, jeg skulle have på, det mine forfædre engang havde båret, selvom kjolen var for løs, så tog jeg den på. Jeg satte mit hår op i en hestehale, og løb så nedenunder. Min far sad med en avis, og jeg snuppede en bolle, fra brød kurven. ”Jeg kan se du har kjolen på” sagde far fra avisen. ”Ja, jeg syntes om den, men jeg bliver ved med at tro der er en historie om kjolen” sagde jeg. Mor så på far, og han nikkede.

11Likes
9Kommentarer
1550Visninger
AA

9. Slottet

Han pegede mod et slot, som lagde oppe på den højeste bakke i byen. Jeg løb mod bakken, og mens jeg hele tiden så efter natte vandre. Jeg stoppede op da jeg kom til skoven som var for foden af bakken, jeg måtte have vejret igen efter den løbe tur. Jeg så op mod slottet, og tænkte at der inde er Aliburs morder. Jeg satte mig på en sten, og hørte et skrig fra en kvinde. Jeg løb efter lyden, og så nogle natte vandre som der angreb kvinden og en mand. ”Lad ham være!” skreg kvinden. Natte vandreren angreb bare manden. Jeg hev min kniv frem og dræbte en efter en af dem. Jeg så på kvinden, for at se om hun og manden var okay. Jeg tørrede min kind, for jeg havde natte vandre blod på kinden. ”Mange tak, for at du reddet mig og min forlovede” sagde kvinden. ”Så lidt… de natte vandre skal holde sig fra mændene og kvinderne i byen” sagde jeg. Parret løb mod byen, imens gik jeg mod slottet på bakke toppen. Jeg blev ved med at tænke på Alibur, og mit had til the Nigth Walker blev større. Jeg stod nu foran døren til slottet, skulle jeg gå ind eller skulle jeg lade være, og vente på at prinsen kom ud. Jeg kom til at tænke på, at nu når jeg havde dræbt så mange natte vandre, så havde nogen andre natte vandre sikkert fortalt det til prinsen, og fortalt hvordan jeg så ud. Jeg satte mig på en bænk, der var ude foran slottet. Hvordan skulle jeg kunne angribe, hvis de vidste hvordan jeg så ud. Jeg sukkede, for den ville være svær.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...