Festkomitéen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2012
  • Opdateret: 4 jul. 2012
  • Status: Færdig
Kathrin skal til at starte i 1.g. sammen med hendes barndomsveninde Suri. Den første dag på gymnasiet er altid hård for 1.g.erne, men det bliver værre for Kathrin der falder pladask for 3.g.eren David.
Men han er jo ikke bare en 3.g.er. Han er nemlig formand for festkomitéen. Personen som hele skolen ser op til og personen som alle kender.
En 1.g.er kan vel ikke være sammen med en 3.g.er?

9Likes
9Kommentarer
3086Visninger
AA

4. FIRE

Da vi kom ud fra toilettet stod en af de overvågende lærer bøjet ind over Daniel der sad på en bænk i forhallen. Læreren gav Daniel en ispose for øjet og mærke ham på panden. Jeg fik det dårligt igen, da jeg så hvordan Daniels trøje var revet i stykker. Der havde helt klart været en slåskamp. Jeg overtog isposen for læreren der gik over og låste sig ind af døren til VIP området. ”Det jeg virkelig ked af Daniel! Det skulle ikke have gået ud over dig eller dit tøj!” Daniel smilede på trods af hans blå øjne. ”Hey. Det var jo ikke din skyld! Man skal ikke gå ud på et dansegulv i så høje sko, uden at tænke sig til risikoen at falde hvis man bare bliver en lille smule mast.” Jeg tog isposen af hans øje for at se hvor slemt det var. Det var ikke helt vildt blåt, men det var hævet nok, til at han havde besvær med at åbne øjet helt. Suri gik hen og strøg Daniel med håret. ”Skal vi ikke tinge efter din mor, Kathrin? Jeg tror ikke vi har godt af mere gymnasiefest i den her omgang. Så kan vi også tage Daniel med hjem og pleje ham lidt.” Daniel kiggede Suri og over på mig. ”Tja lidt pigepleje kan man altid bruge! Mine forældre slår min ihjel når de ser mig. Tror aldrig jeg har gjort noget så vildt!” Jeg havde det så dårligt på grund af alt dette. Hvorfor skulle Daniel være så beskyttende over for mig? Og hvorfor skulle David lige blande sig ind i det hele. Han hadede mig sikkert nu. Jeg er helt ny, og jeg skaber allerede problemer for ham. Jeg ringede til min mor som kom og hentede mine venner og mig lidt senere. Jeg nåede ikke at se hvad der skete med David.

Da Daniel kom hjem til hans forældre om lørdagen blev de sure og forbød ham at komme med til den næste gymnasiefest. Tror heller ikke han havde tænkt sig at gå, hvis jeg ikke gjorde, og jeg havde ikke tænkt mig at komme til flere fester i fremtiden, ud over filmaftner. Mandagen efter var hans øje ikke helt kommet sig, men hans indre bøsse havde taget over og han havde valgt at putte pudder på det blå område. Mig og Suri diskuterede hvorfor han overhoved ejede en pudder. Vores latin lærer, kommenterede hans opførsel til festen i fredag, da vi fik fri og var på vej ned til kantinen Vi var ikke velkommende til næste fest. Han havde åbenbart snakket med læreren der havde hentet isposen til Daniel. Han advarede ham om konsekvenserne ved sådan en opførsel og jeg fik det straks dårligt igen. Det var alt sammen min skyld og det blev ikke bedre af at jeg så David på vej ned til kantinen. Han så mig ikke, men jeg så hans ansigt. Han havde samme blå øje som Daniel, men også en klækket læbe. Den piges kæreste var en syg stodder! Ikke nok med at han havde slået Daniel, men han havde slået den mest populære 3.ger. Hvis bare jeg kunne huske hvordan han så ud! Så ville jeg… Jeg ved faktisk ikke hvad jeg ville gøre ved ham. Nok det samme som jeg gjorde i fredags. Løbe væk fra ham som den kylling jeg er.

I de næste par dage gik jeg langs væggene sammen med mine venner. Historien var sluppet ud om vores lille slås kamp midt på dansegulvet. Nogle af 3.gerne kommenterede det også når vi kom forbi dem, og jeg prøvede sp vidt som muligt at skjule mit ansigt hvis David var i nærheden. ”Hvor føler jeg mig beskidt! Folk glor bare på os!” Udbrød Daniel da vi sad i kantinen. ”Som du dog kan sige det! Det lyder altså ikke så mandigt at du ved det!” svarede Suri næsvist igen. Jeg sagde ikke noget og spiste bare mit brød. ”Hvis vi havde arbejdet sammen, kunne vi have kastet ham hen i den anden ende af salen!” Sagde Casper og slog en knytnæve i bordet. Jeg kan godt se det ville have været en mere fair kamp, hvis Casper havde ordnet ham fyren. Casper var en kæmpe i forhold til Daniel. Når nu jeg tænker over det, har jeg ikke lagt mærke til nogen dreng der går rundt på skolen med skader, ud over Daniel og David. Havde den dreng virkelig tæskede 2 til blods uden at få en skræmme selv? Da jeg fik fri, gik jeg over for at vente på bussen. Blondinen der befamlede David til festen stod der også og snakkede med nogle veninder. Hun var virkelig køn. Hun havde nogle meget, næsten topaz blå øjne og hun havde en models højde. Lige noget alle drengene vil have. Jeg blegnede i forhold til hende! Hvorfor skulle hun lige være så lækker og have den lækre fyr? Det bare ikke fair for andre piger. Eller for mig! Selvfølgedig kom David trækkende forbi med hans cykel og stoppede op og snakkede med hende og hendes veninder, men da hun prøvede på at kysse ham, vendte han kinden til, og sagde hurtigt farvel. Jeg blev så chokeret, at jeg glemte at kigge diskret. Så da han gik videre, over mod mig, smilede han uforstående til mig og stoppede op foran mig. ”Du glemte vores aftale.” sagde han og prøvede at se bestemt ud, uden det lykkedes, og smilede igen. ”a..hvad?” Jeg forstod ikke noget. ”Du lovede mig en dans. Du stak af efter dansen med din ven og ham bøffen!” grinte han. Jeg kunne mærke jeg rødmede og kiggede ned på mine sko. Jeg var ved at drukne i min egen skam. ”øh.. Det.. Jeg.. øhm.. Min mor kom og hentede mig og mine venner. Daniel ville ikke hjem til sine forældre efter at han.. øh..” David så forstående på mig. ”Det kommer ikke til at ske igen. Ham fyren ik’? Han er 2.ger. Vi har haft problemer med ham til festerne før. Han var faktisk ikke velkommen mere, men han må have fået en anden til at købe en billet til ham. Han bliver vist bortvist. Men du har det ikke fra mig!” Han kiggede op i himmelen og jeg fulgte hans blik. Det var en dejlig varm sommerdag og man kunne sagtens holde varmen i en t-shirt. David havde en kortærmet åben skjorte på ud over en band t-shirt. Hans overarme var ikke pumpede, men han var heller ikke en splejs. Han var en pæn midt i mellem alt. Han var heller ikke for høj eller lav. Anderledes, men alligevel meget almindelig. Ekstrem charmerende, men alligevel en man har respekt over for når det var nødvendigt. Jeg så på hans ansigt. Såret på hans læbe så rigtig grimt ud og jeg havde sådan en lyst til at kærtegne det. Jeg rakte hånden ud efter hans ansigt, men da jeg kom tilbage fra min drømmeverden, stoppede jeg min hånd midt i bevægelsen og håbede på han ikke lagde mærke til det, men det gjorde han selvfølgedig. Hvem vil ikke lægge mærke til det, hvis en var ved at stikke sine fingre op i ens fjæs? Jeg reddede situationen ved at spørge ”gør det ikke ondt?” Han smilede og kiggede ned i jorden et øjeblik. ”Argh. Det er ikke noget alvorligt. Han var bare en spade der skal lærer at styre sig, når han drikker. Der skete heldigvis ikke noget med dig.” Nu glødede mine kinder sygt og prøvede igen at skjule det ved at kigge ned i jorden og sagde mhm. Bussen trillede ind foran os og jeg begyndte at gå over mod den. ”Hey! Jeg skal stadig have den dans! Det må blive til næste fest!” Jeg vendte mig om og gloede på ham. ”Mig og mine venner er ikke velkommende til næste fest. Du må finde en anden.” sagde jeg og kiggede over på blondinen der havde stået og kigget på os hele tiden, mens vi havde snakket. Hun flyttede blikket da jeg fik øjenkontakt med hende. ”Det skal jeg nok få lavet om på! Bare husk at komme!” Sagde David, mens han vinkede til blondinen, da hun steg ind i Bussen.

Da jeg kom hjem sad den gamle mand med sin hund og ventede. Jeg havde fået ret sent fri i dag, så gad vide om han har siddet der hele eftermiddagen og ventet eller er han bare synsk? ”Halløj mit barn.” Sagde manden da jeg kom og satte mig ved siden af hans hund på bænken og kløede den bag øret. ”Hvordan har din skadede ven det så?” Jeg smilte til ham. ”Han har det fint. Hans blå øje er snart væk. Ingen men.” Den gamle mand kiggede nøje på mig et øjeblik. ”Hvad søren. Hvad er den af? Dine kinder blusser helt. Hvem er den heldige?” Oh my god. Jeg kendte over hovedet intet til den gamle mand, men han kendte mig så godt og kan bare ved at se på mig, vide hvad jeg tænker. Mine kinder viser åbenbart tydeligt, at jeg har siddet og tænkt på David hele vejen hjem i bussen, mens jeg blev nidstirret af hans blondine kæreste. ”Det er bare en fra skolen. Ham der fik mig væk fra ham slagsbroren til festen. Han er lidt sød og spiller guitar.” Den gamle mand lo lidt og gav sin hund en godbid. ”Nu må du ikke gå hen og få dit hjerte knust.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...