Luctus

Luctus er det latinske ord for alene. Luctus er en overnaturlig fortælling om en pige uden navn, der er kommet til en anden verden efter en tragisk død. Hendes kæreste ved navn Spes omkom også, hvilket fører til en jagt efter ham i den anden verden. Den unge pige, der bliver kaldt Luctus, møder dukkemageren Callidus, en veninde ved navn Subtracta. Historien handler mest om det at elske, men ikke blive elsket.

0Likes
1Kommentarer
1061Visninger
AA

3. Callidus

Jeg blev hevet op ad mørket. Hevet ud af Spes favn. Jeg kunne mærke stød på min brystkasse, trykkene på ribbenene. Jeg kunne mærke mit hjerte slå, blodet der satte i gang. Min mund er tør, ligesom sandpapir, ru og tørt. Som lille havde jeg altid brugt sandpapir. Sløjdlokalerne var fyldt af det, det var jo vigtigt, at ens grimme spækbræt skulle være slebet. Jeg smed mit ud, i arrigskab selvfølgelig. Det tog mere end et liv at slibe det. Min lærer blev så sur, at han gav mig en lussing der sang, det gjorde ondt flere dage efter. Ingen sagde noget, ingen turde at sige noget. Hævn, jeg ville have hævn, hvert frikvarter planlagde jeg at dræbe ham, enten med kosten i klasselokalet eller stenene på legepladsen, et hårdt slag i hovedet, og død ville han være. Blod, jeg kunne smage blod i munden. Eller er det blod, det er sødt og ikke så metallisk som blod plejer at smage. Det var som om at min mund, har været skåret op og syet sammen igen. Jeg vil ikke vågne, jeg vil blive i mørket, i mørket hvor ingen kan se mig. Mine øjne, jeg har ingen øjne, jeg kan intet se. Hold jer væk, lad mig være. Jeg vil være Luctus.

Hospitalsværelset er hæsligt. Intet er så ulækkert som det. Mennesker der allerede har forladt verdenen, har lagt i selv samme seng, som jeg nu ligger i. Alt lugter af kemikalier og rengøringsmidler. Ud af øjenkrogen kunne jeg skue savsmuld på gulvet, hvor kom det fra? Jeg kigger ud af det hvide vindue, små børn leger ubekymret udenfor. To piger og en dreng uden hår, sjovt hvordan kønnet ikke betyder noget. Da man var barn var alting bare lettere, jeg ville ønske jeg var barn. Der ligger noget gult i græsset, børnene har fået øje på det. Det er en lille fugl, den bevæger sig ikke, en hund tager den op i munden, ryster den og løber væk med den. Børnene fik et chok. En mand ligger på modsatte side af mig, han stirrer på mig. Stikkende blå øjne, de gennemborer mig. Han sætter sig op, råber på en sygeplejerske der straks kommer løbende. Han kommer op på sine ben, han ser ikke syg ud. Langsomt og sikkert bevæger han sig over til mig, og sætter sig på min seng. Blikket jeg sender, er ikke specielt varmt, og det kan man tydeligt se på han reaktion. De krystal blå øjne kigger tilfreds på mig. "Vil du ikke vide hvor du er? Du ved godt, at du ikke er på det du kalder jorden, ikke?" Spørger han iskoldt. Spørgsmålet giver mig myrekryb, jeg har lyst til at skrige, men gør det ikke. Hans hånd ligger på min, han sætter sig helt tæt på og hvisker stille ind i mit øre: "Du er død pigebarn, du er lige så meget i live som fug-len." Mit hjerte går i stå, selvom det vel er umuligt, da jeg er død. Jeg kan mærke, hvordan det kolde sved løber ned af min pande. "Jeg har gjort dig perfekt, du er perfekt" siger han mens han slår armene ud. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Reaktion, jeg må reagere, jeg må spørge ham. "Hvor er Spes?!" Råber jeg, han smiler. Jackpot. "Du ved intet, men vil vide alt, det er umuligt. Du må lave noget, for at blive til noget." Hvisker han. Mine forvirrede øjne fortæller alt, jeg ved intet. "Følg med mig, og måske kan vi finde Spes, men jeg kan intet love. Jeg er Callidus, og du er Luctus, jeg har ventet længe på dig." Siger han. Luctus, det er ikke det navn jeg kan huske. Jeg er ikke, den jeg kan huske. Jeg løfter langsomt min arm, det knager, det må være den gamle hvide dør, men ingen kommer ind. Min arm, det er ikke min arm. Min hud er ikke hud, men porcelæn. Blankt, poleret og hvidt porcelæn. Det er ikke et hospital, men en fabrik. Jeg er en dukke, jeg er ikke længere et menneske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...