Du er min, engel af mørket

Du er min, engel af mørket, handler om en "Nyfødt" vampyr-tøs, på 16 år, der hedder Natasja, der altid har været udenfor på grund at hendes tøj og musik og det at hun aldrig ville røre andre. Så en dag bliver det nok så hun tager hun i byen og fester løs, indtil hun møder den smukke Marco.

2Likes
4Kommentarer
1123Visninger
AA

2. En ny betydning af "Nytfødt"

Min hals brændte som helveds ild og mit hoved var helt rundt på gulvet af smerte. Der var en der strøg mig over håret og mumlede "det skal nok gå" til mig, men jeg vidste ikke selv hvad der var i vejen med mig, det var jo bare en halsbetændelse, en meget slem en. Da min krop synes at jeg havde sovet nok, slog jeg øjne op, jeg var helt alene i et fremmed hus. Jeg rejste mig fra en himmelseng, jeg havde en stort lårkort natkjole på det undrede mig, da jeg var iført en stram sort nederdel med, kæder og nitter sammen med en højrød, nedringet top på. Jeg havde lige fået min nederdel på da det bankede på døren, jeg listede en til døren og lyttede, der var nogen på den anden side der trak vejret, så jeg åbnede døren langsomt, det vare Irina, " du skal gøre sig klar og gå ned i spisesalen, der vil Sky vente på dig, der er blod til dig og du vil få yderlige oplysninger af den stuepige jeg sender herop når jeg går igen." sagde hun og smilede som den falske bitch, hun faktisk ser us som, " Ja, Irina, Jeg skal nok komme ned til Sky, men må jeg spørge dig om noget?", " Ja", " Er Sky, jeres Alpha ulv?" hun vendte sig om og gik. Jeg lukkede døren, højlydt, og gik ud på badeværelse og fandt underligt nok alle mine smykker, piecinger, og alt mit makeup. Jeg gik i gang med at sætte mine piecinger i, jeg havde læben, øjenbrynet og 5 i venstre øre og 4 i højre, da jeg havde sat dem i lagde jeg makeup, det vil sige mascara og eyeliner. Endelig, blev jeg færdig og gik hen til døren og gik lige ind i en stuepige " Ej, det må du undskylde!, det er jeg virkelig ked af, er du okay" spurgte jeg bekymret, " Jo, jeg har det findt nok, men frue, er de okay?" jeg nikkede, det var først nu, jeg lagde mærke til hvor smuk hun faktisk var, hun havde en typisk stuepige uniform, det vil sige en sort, lårkort kjole med frynser og flere lag af hvidt, kjolestof, og lang sort hår, der var bundet op med et hvidt bånd, og himmelblå øjne med lange sorte øjnvippper. "Min frue, må jeg spørge hvad de hedder?" jeg kiggede undrende på hende " Ved du ikke det, jeg troede alle vidste det, altså i har fanget, et menneske, men  ja da, jeg hedder Natasja, hvad med dig, hvad hedder du." " Jeg hedder Karin, min frue." Da vi var på vej ned af en trappe, stoppede jeg Karin " Hey du, karin, vil du ikke være sød at lade være med at kalde mig frue?" " Jo da, hvis det er det du ønsker, Anastasia."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...