Intet er for evigt.

Camilla er den stille type. Hun sidder altid i en krog på biblioteket i frikvarteret. Men så en dag starter smukke Marco i klassen. Hun tror ikke han vil have noget at gøre med hende, men hun tager fejl. De bliver hurtigt bedste, eller mere end det. Men så sker der noget drastisk.

P.s: Det her er en skole opgave novelle, men jeg har selv bestemt alt hvad den skal handle om.

3Likes
6Kommentarer
1368Visninger
AA

3. Familien

Jeg vågnede før mit vækkeur ringede næste morgen. Helt frisk og udhvilet. Jeg sprang op og tog mit tøj på. Da jeg havde gjort mig klar, cyklede jeg i skole. Jeg var sammen med Marco i frikvarteret. Det var jeg i hvert frikvarter i den næste måned. Vi var også sammen efter skole, og en dag inviterede han mig hjem hos sig. Han boede i en loftslejlighed på Ingerslevs gade. Der var længere op end til min egen lejlighed på anden sal. Hans mor lukkede os ind. ”Heeeej.” Sagde hun og krammede mig. ”Du må være Camilla. Marco har fortalt så meget om dig.” ”Moar! Hold nu op.” Sagde Marco irriteret. Hun ignorerede ham, og inviterede mig indenfor. Vi fik en kop te og snakkede lidt. Derefter gik vi ind på Marcos værelse. Vi satte os på senge og snakkede. ”Jeg er virkelig glad for at have mødt dig.” Sagde han. ”Det er jeg også.” Han lænede sig ind over mig, og vores læber mødtes. Jeg lagde armene om ham, og knugede ham ind til mig. Idet samme kom en lille pige styrtende ind. Jeg gik ud fra at det var hans lillesøster. ”Hvad laaaver i?” Spurgte hun, og sprang hen og gloede på mig. ”Tamiko gå ud!” Råbte Marco. Hun satte sig bare op på mit skød. ”Hvem er du? Er i kærester? Du er pæn.” Hun talte meget hurtigt, og kiggede på mig. Hun havde langt sort hår og store blå øjne. ”Tak, tak.” Sagde jeg og smilede til hende. ”Vil du se mine dukker?” Spurgte hun. Jeg kiggede hen på Marco. Han trak bare på skuldrene. ”Ja, meget gerne.” Sagde jeg. Hun tog min arm, og trak mig ind på sit værelse. Hun viste mig stolt rundt. Da vi var færdige var klokken blevet så mange at jeg skulle se at komme hjem. Da jeg gik, stod de alle i vinduet og vinkede. Det havde virkelig været hyggeligt at møde dem. Jeg var rigtig glad da jeg cyklede hjem. Det kunne folk se, for de smilede alle sammen når jeg kørte forbi. Da jeg var hjemme, lagde jeg mig på min seng, for at tænke over det der var sket. Det varede ikke lang tid 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...