Consequence - 1D

Den 18 årige Stefanie får en konsekvens i S, P eller K, som går ud på at hun skal gå til audition til One Directions nye musik video "What Makes You Beautiful". Stefanie er ikke lige frem den største 1D fan. Men ender det med hun bliver fan? Og forelsker hun sig i en af drenge?

64Likes
145Kommentarer
17060Visninger
AA

12. Død?!

Stefanie’s synspunkt:

Mens jeg gik hen til busstoppestedet, tænkte jeg på Harry. Jeg var stadigvæk chokeret over at han havde kysset mig. Jeg havde aldrig haft en kæreste, det vil sige jeg heller ikke havde kysset noget før, jeg havde aldrig forstillet mig at mit første kys ville blive af en kendt. Jeg satte mig på bænken ved siden af busstoppestedet, jeg nåede kun at sidde der i 2 minutter tror jeg, før bussen kom.

Gad vide hvad min mor havde lavet i dag. Jeg har slet ikke fortalt om min familie. Min mor og jeg bor alene her i London. Min far forsvandt lige pludselig da jeg var 3 år, dengang boede vi i Canada, min hjemby. Men min mor fik tilbudt et job i London, og tog i mod det. Jeg fik engang en lillesøster, men hun døde lidt efter fødslen. Bussen stoppede og jeg steg af, det var begyndt at regne. Heldigvis var der kun 5 minutters gang, og så var jeg hjemme i varmen igen. Nu var jeg endelig henne ved mit hus, jeg åbnede døren og gik ind.

”Hjemme!” råbte jeg.

Jeg tog mine sko og jakke af og gik ud i køknet. Mærkeligt, min mor plejede at stå og lave mad på det her tidspunkt.

”Mor?” råbte jeg. Intet svar.

”MOR!” råbte jeg igen.

Stadigvæk intet svar. Jeg tog min mobil og prøvede at ringe til hende, lidt efter kunne jeg hører hendes mobil ringe inde i stuen, jeg skyndte mig at løbe der ind, og så min mor ligge bevidstløs på gulvet.

”Mor?!” råbte jeg og løb hen til hende.

”Mor! Vågn op!” råbte jeg og tog fat i hende.

Der var ingen reaktion. Jeg tog hendes arm og mærkede efter hendes puls, der var ingen. Jeg tog min mobil jeg havde smidt på gulvet og ringede ’999’. Den bippede 3 gange og så var der en dame i røret.

”Hallo?” sagde hun.

”Min mor ligger bevidstløs inde i stuen, hun trækker ikke vejret!” råbte jeg næsten.

”Okay, hvor bor du? Så sender vi en ambulance.” sagde hun.

”Catte Street 25.” sagde jeg hurtigt.

”Okay, der er en ambulance på vej!” sagde hun og lagde på.

Jeg satte mig ind på sofaen og ventede utålmodigt. Efter 10-15 minutter var ambulancen her, de gik ind og løftede hende op på en boere og tog hende ud i ambulance, jeg gik med ud, og satte mig ind. Jeg kiggede ikke mens de prøvede at få liv i min mor, jeg kunne ikke lide at se hende på den her måde. Til sidst blev de stille. En dame satte sig ved siden af mig, og lagde en arm om mig.

”Vi kan ikke få liv i hende, vi har gjort alt vi kunne.” sagde hun blidt.

”Hvad?! Nej! I må ikke give op!” råbte jeg tilbage, først nu begyndte tårerne at trille.

”Der er ikke mere vi kan gøre.” sagde hun og aede min arm.

”Hun må ikke dø! Hun er det eneste jeg har!” råbte jeg.

Damen sagde ikke mere, hun sad bare og trøstede mig. Da vi kom hen til hospitalet, kørte de min mor ind, jeg blev stående udenfor. Jeg tog min mobil frem, og ringede. Den bippede mange gange, og jeg skulle lige til at ligge på da den blev taget.

”Hallo?” blev der sagt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...