Forelsket I Min Fjende

Kotorin er en helt normal highschooler, der godt nok bliver mobbet i skolen og af sin eks-crush. Hun troede at alt nok skulle blive bedre i High School, men kun til hun finder ud af hvem der også skal gå der, og da hun støder ind i en helt speciel person.
Hun begynder langsomt at lære mere og mere om sin forsvunde far - hendes mors forbudte kærlighed, der på en måde relaterer til noget i Kotorins liv.
Langsomt forvandles hendes stille liv, til et stort drama, hun ikke syntes at kunne forhindre i at ske.

2Likes
3Kommentarer
1447Visninger
AA

4. Sket For Mig?!

De næste par dage var jeg som en robot. Jeg gik i skole, lavede ekstra lektier eller læste i hvert frikvarter, tog direkte hjem og lavede mine lektier, og studerede ellers. Jeg kunne ikke få hans ord ud af hovedet, og en dag da jeg bare sad og stirrede ned i min morgenmad hamrede mor hænderne ned i bordet, og jeg så forbavset op på hende. ”For helvede Kotorin! Så vågn dog op!” sagde hun fortvivlet, og så med store vrede og kede øjne på mig. Jeg så mundlam på hende. Jeg var vant til at mor aldrig råbte, så hendes pludselige udbrud efter flere uger af stille bemærkninger, overraskede mig. ”Nu må du sige hvad der sker oppe i det hoved! Hvorfor er du sådan?! Mobber de dig også her? Eller er det dig selv der lukker dem ude?!” ”Øh… mor… nej… nej, det er det ikke… det er… noget andet…” sagde jeg og mit forbavsede udtryk blev til et trist fortvivlet udtryk. ”I det mindste godt at høre at du stadig har din stemme…” sagde hun og satte sig ned igen, ”men hvad er det…?” spurgte hun, og så indtrængende på mig. ”Jeg… her for cirka to uger siden… mødte jeg en fra min gamle skole, og hans to venner tvang mig op til taget for at være alene med ham…” fortalte jeg. ”De sataner…!” afbrød mor stille. Jeg ignorerede det og fortsatte. ”Men jeg flygtede, og søgte ly hos en student i et af klasseværelserne, og han hjalp mig så med at slippe væk fra Kyouta…” sagde jeg uden at se på mor. Jeg så det hele for mig inde i mit hoved. ”Åh skat…” sagde hun og satte stolen ved siden af mig, og lagde en beskyttende hånd rundt om skulderen på mig. ”Mor… det er ikke så meget det der er galt…” sagde jeg. Hun så overrasket på mig. ”Hvad så? Hvad skulle der ellers… være…?” spurgte hun og så pludselig forfærdet ud. ”Hans navn skulle vel ikke være…” startede hun. ”Hatsuharu Takumi…” afsluttede jeg. Mor gispede og tog armen til sig. Hun holdte forfærdet hænderne for munden. ”Hvad… sagde han…?” spurgte hun forsigtigt, og lukkede øjnene tæt sammen. Hun håbede at de ord hun vidste jeg ville sige ikke ville være dem alligevel. ”At jeg er hans værste fjende…” sagde jeg stille, og mor gispede. I det næste sekund trillede tårerne uafbrudt ned af kinderne på hende. Jeg så forfærdet på hende. ”Mor?! Mor hvad…?!” sagde jeg, og rykkede mig tættere på hende. Hun rystede over hele kroppen, og hele hendes krop bevægede sig i takt med hendes hulken. ”Så… det er også sket for dig…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...