Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3699Visninger
AA

65. Kapitel16 Den kolde middag 65/88

”Av! Mama er det virkelig nødvendigt? Kan jeg ikke bare tage en af mine egne kjoler på?” spurgte jeg irriteret, da syersken igen kom til at sætte en nål i huden på mig. Jeg skulle åbenbart have en hel ny kjole i anledning af forlovelsen.

”Hvor lyder du hæs Abigail… er du blevet forkølet?” spurgte mama nervøs.

”Jeg har bare gået lidt for meget i kulden mama, men bare rolig det er kun lidt infektion på stemmebåndet.”

”Ja det må vi jo håbe. Det går ikke at du bliver syg,” sagde mama bestyrtet.

”Rolig nu mama, vi skal jo bare snakke med dem, ikke overvære en hængning,” sagde jeg sarkastisk.

”Var din mund Abigail, hvis dette går galt kan stemningen godt komme til at minde om en hængning,” sagde mama truende tilbage. Jeg rystede diskret på hovedet. Når mama var stresset, kunne hun blive direkte uhyggelig.

”Jeg sætter selv mit hår, mama,” sagde jeg højt og hårdt for at lade hende forstå at dét ikke kunne diskuteres.

”Så lad gå, men skynd dig, de ankommer om en halvtime, og til den tid skal vi alle være klar.”

”Selvfølgelig, mama.”

Da syersken og mama var gået, kiggede jeg ind i det store ovale spejl. Mit hår hang endnu løst, men mine øjne var udtryksløse. Kjolen var hvid, for at signalerer uskyld. Den havde høj krave, lange ærmer, og ikke et sted var bart. Jeg sukkede dybt og lidt ulykkeligt, mens jeg satte mig foran toiletbordet. Jeg gjorde som Abigail Savage altid gjorde, satte mit hår så højt jeg kunne, og brunsminkede mig lidt kraftigere. Til sidst satte jeg et lille slør skråt ned, så det lige akkurat dækkede mine øjne. Små hvide roser fra min buketvase pyntede godt oven på, så man ikke kunne se hvor sløret var blevet sat. Mit hjerte bankede kraftigt da jeg hørte Johnson Knights dybe stemme, nede fra forstuen. En drengestemme og en kvindestemme blandede sig, og jeg gættede på at det var mrs. Knight og hendes søn William.

Jeg åndede tungt ud, da jeg hørte papa og mama, følge dem mod vindstuen. Vindstuen blev kun brugt til de allerfineste fester eller middage. Og i dette tilfælde kunne det bedste hvis ikke være godt nok. Jeg gik stille ned af den solide trappe. Jeg kunne se mama og bedstemor stå og vente ved foden af trappen.

”Hvor er du smuk min pige,” sagde bedstemor kærligt, mens hun gav mig et kram.

”Hun går an, men kom nu, herskabet venter,” svarede mama hastigt, og tvang mig til at gå hurtigere. Da jeg trådte ind i det hvide og lavendelblå værelse, var det første der mødte mig, det overdådige dækkede bord. Med en masse hvide og mild lyserøde roser. Det skinnede nypudsede sølvtøj, og 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...