Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3704Visninger
AA

15. Kapitel 4 Forvirrende familiebånd kan give en passende ægtemand. 15/88

Jeg lagde mig træt på sengen. Jeg havde igen skiftet min kjole, for den jeg havde på i morges, lugtede lidt af trækistens støv. Desuden ville både papa og mama sikkert undre sig hvorfor jeg ikke havde skiftet. De havde heller ikke ringet bud efter mig, så jeg regnede med at bedstemor havde givet dem besked med en lille løgn eller noget. Jeg lukkede stille mine øjne, og var langt væk i en harmonisk ekstase.

Jeg kom dog hurtigt tilbage, for med et spjæt vidste jeg at der var nogen der bankede på min værelsesdør.

”Kom ind,” svarede jeg træt. Minelle kom ganske langsomt ind, nejede og sagde lidt hurtigt.

”Greven og grevinden venter dem i biblioteket.”

”… Mange tak, miss Minelle, de kan godt gå nu,” svarede jeg udmattet tilbage. Så havde bedstemor alligevel ikke dækket over mig. Lidt nervøst rejste jeg mig, og fandt vej ned til biblioteket gennem den lange korridor.

Kaminen var tændt, det var det første der faldt mig ind, da jeg mærkede en dejlig lun temperatur i det ellers så kolde bibliotek. Olielamperne på væggene var også tændte. Jeg gik igennem den lille labyrint af høje egetræs boghylder, til jeg kom til midten. Jeg havde ventet at mama og papa, ville sidde i de magelige stole, men jeg fandt dem i hinandens arme, mens de kyssede lidenskabeligt.

Jeg stivnede mellem to boghylder, et lille smil begyndte at spille på mine røde læber. Hvor typisk for mine forældre at glemme hvad de egentlig havde for sig. Jeg kvalte et grin for måske hundrede gang denne her dag. Perfekt tidspunkt.

”Godaften mama og papa,” sagde jeg, idet jeg afslørede mig fra skyggerne.

”Abigail!” Hvinede mama og trak sig væk fra papa.

”Abigail dog, vær lidt mere diskret,” sagde papa fortumlet.

”Det er jeg ked af papa, jeg troede at dette møde hastede, men jeg kan godt gå igen hvis i hellere vil tage denne samtale i morgen,” svarede jeg roligt.

”Nej nej, sæt dig bare ned Abigail,” svarede min papa hurtigt. Vi tog alle mageligt plads i de silkebløde stole. Jeg kunne høre det store bornholmerur tikke gennem stilheden. Mama og papa, sad og kiggede på hinanden, med alvorlige mimer. Jeg kiggede i stilhed på dem begge, og undrede mig over hvad de ville fortælle mig. Hvis det havde været noget med min forsinkelse, ville de nok ikke havde tøvet så længe med at fortælle det. Nok var mine forældre blide og retskafne personer, men de havde nu altid været hurtige til at sige hvad de mente sømmede sig for en ung dame.

”Jo ser du Abigail, begyndte papa, du er jo snart kommet i den giftefærdige alder og vi mente at det ville være på tide at se efter en passende ægtemand.”

Jeg viste absolut ingen reaktion. Indeni var jeg rasende og virkelig urolig for min fremtid. Trods det havde jeg været forberedt på det lige siden Dolores havde sagt hvilken skæbne der ventede mig 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...