Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3682Visninger
AA

9. 9/88

brok over sit ydre tiltrækningsgen, var han meget forelsket i sin kone Daphne.

”Det er jo det jeg mener! Hvordan skal jeg kunne holde vores kærlighed i gang hvis det kun er mig der kan blive jaloux?” Grinede en godmodig Osmond.

”Gail, der findes også andre gæster end mr. Chopping!” råbte Rosaline tværs over kroen.

”Kommer nu Rosaline, på gensyn professor!” Hele formiddagen serverede jeg, enkle men lækre retter for arbejdsfolk, ja selv tjenestefolk fra Savage palæet. De kunne ikke genkende deres herskabsdatter, med forklæde og løsthængende hår, samt ikke forglemme sovsepletter på kinderne. På bord to, serverede Rosalie, sin allernyeste ret, en flot anrettet sild, med en smule citron til, mens finhakkede grønsager, var spredt ud over silden så det lignede at fisken svømmede i farver. Ordinære kartofler blev så smukt anbragt ved siden af fisken, mens en smule krydderi var strøjet hen over hele retten.

Tro ikke at Rosaline var en rig kroejer der ingen specielle kunstskaber havde, hun tjente udelukkende mere, for sit store talent for at anrette måltider, så det lignede de dyreste retter. Det og så også det faktum at The Rose Bridge Kros hygiejne var meget bedre end så mange kroer. Her blev der gjort ti gange mere rent end andre kroer i London, hvilket kunne både ses og smages. Efter middag tog jeg over køkkenpigens tjans. Sammen med de andre køkkenpiger skar jeg låg hakkede grønsager, og brunede lidt let vildt, eller pillede fisk.

Da klokken nærmede sig fem, og himlen var begyndt at formørke, tog alle tjenestepigerne hjem til fyraften. Jeg sad ude i det store praktiske køkken, mens jeg med en stor køkkenkniv skar fiskehoveder af, for at senere at sætte dem i salt så de kunne bruges i morgen. Rosaline kom en vraltende ind i køkkenet, mens hun bar en stor gryde vand, hvor en smule svulmede over, ved hver skridt hun tog. Jeg huggede præcist og lynhurtigt den sidste fisk hoved af, og satte mig glad og tilfreds på den lille skammel, mens jeg lænede mig op af den kalkhvide væg. Ligeledes gjorde Rosaline, da hun havde placeret gryden hen over de tilbageendte glødende kul og brændsel.

”Kære Abigail, du er skabt til at være hårdtarbejdende.” sukkede Rosaline, efter hun havde tjekket at ingen var til stede. Åh ja, Rosaline vidste godt at jeg i virkeligheden var Abigail Savage, grevedatter. Hun var engang bedstemors kammerpige. Bedstemor havde jo giftet sig med den mand hun elskede, selvom hun vidste at hans familie aldrig ville påskønne eller acceptere det. Det måtte havde været svært at skulle flytte fra sit hjem i Scotland, for at føre en tilværelse med en familie der hadede en. Da bedstemor havde rundet de femogtredive, fik hun Rosaline som lige havde fyldt seksten. De blev gode veninder, og holdt sammen i hvad som helst. Da Rosaline var blevet for gammel, og selv ville starte noget nyt, hjalp bedstemor hende til at starte sin egen kro op, den som vi sidder i, i dag. Som bedstemors barnebarn kom Rosaline næsten automatisk til at holde af mig. Det var jo på en måde Rosaline der gjorde det muligt for mig at opleve det London, som mine rige og ligeværdige jævnaldrende aldrig fik lov til at opleve. Godt det samme, det ville havde været som at smide perler for svin, tænkte jeg hånligt.

Jeg kiggede kærligt over på Rosaline som hun halvblundrede i sin køkkenstol. Jeg tog arbejdsforklædet af, gik hen til hende og kyssede hendes store æblekinder.

”På gensyn Rosaline,” hviskede jeg stille.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...