Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3702Visninger
AA

64. 64/88

som skiftevis kom fra kvinden og Robert.

”Gamle Robert ændrer sig nok ikke,” grinte Sam færdig.

”Nej, det kan han ikke,” svarede jeg, imens jeg med Sam i hånden balancerede og sprang på nogen sten. Sam gik ved siden af og kiggede varmt på mig. Jeg rødmede kraftigt over hans øjne, der kiggede så intense på mig.

”Gail… i dag bliver du nok nød til at være hos Rosaline, for jeg skal tage mig af nogle forretninger i mine fætre og kusiners antikvitetsbutik,” svarede Sam lidt irriteret, som ville han hellere bruge alle sine dage sammen med mig. Jeg huskede pludselig at mama selv havde sagt at jeg i dag i eftermiddag skulle møde Samuel Knight og hans familie. Hvor var det heldigt at Sam skulle noget i dag. Jeg havde næsten ikke orket at skulle finde på en hvidløgn for at kunne deltage.

”Det er helt fint Sam, jeg overlever nok,” svarede jeg blidt tilbage. Sam nynnede stille, mens vi gik langs vandet. Det bedste ved Sams nærhed var, at det ikke altid behøvede at være romantisk eller ophidsende. Vi kunne nærmest være som venner, der gik en tur, og lyttede til hinanden. Der var faktisk noget kærkommen barnligt over vores forhold. 

Alligevel var der tider hvor vi begge hungrede efter noget mere inderligt. Sam stoppede op og så mig længe i øjnene.

”Kom her Gail,” sagde han med fløjlsbløde ord. Han rakte sine arme ud mod mig, uden at bryde vores øjenkontakt. Jeg smilede og lænede mig langsomt imod ham. Han greb mig, og jeg gled stille ned på jorden. Vinden var vild og legede med mit hår, der svingede hid og did. Sam kyssede stille min pande og så mine kinder, hvor han til sidst ømt kyssede min mund. Kulden var led og hamrede imod os af al kraft. Vi ænsede intet andet end vores kroppes varme og de hede kys, vi gavmildt gav fra vores munde. Glade tog vi hinandens hænder og gik mod Rosalines kro.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...