Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3828Visninger
AA

58. 58/88

Frae mornin' sun till dine; But seas between us braid hae roar'd Sin auld lang syne.

 

Jeg dansede glad med på rytmen, mens jeg kiggede ned og så Malcolm og Rosaline danse med hinanden, eller Malcolm dansede, mens Rosaline prøvede at slippe væk. Og Jack sad bare og grinede mens han spillede på Malcolms rebecs strenge. Jeg smilte og sang de sidste vers færdig.  

 

And there's a hand, my trusty fiere! And gie's a hand o' thine! And we'll tak a right guid willy waught, For auld lang syne. And for auld lang syne, my dear, For auld lang syne, We'll tak a cup o' kindness yet, For auld lang syne,

 

Sam sluttede af med en lille kvidder på violinen. Folkets klap ville ingen ende tage, og de råbte på flere numre. Jeg smilede indforstået med de andre. Vi havde regnet med at de ville havde mere, og Malcolm havde advaret os imod det. Så derfor havde vi også to ekstra sange parat. Først spillede vi My thing is my own, hvilket var en rimelig morsom sang. Bagefter spillede vi Down by the Sally Gardens. Til sidst blev vi også trætte, og vi skulle også skifte med de næste spillere.

Jeg smilede opmuntrende til professor Osmond med hans kone, lille kor og følge, der gik lidt forfrosne op af den iscenesatte trappe. Rosaline havde dejlig glødet vin til os, som vi gladligt tog imod, for selvom vi ikke frøs, så var det noget koldt alligevel. Minelle og Michael og resten af køkkenpigerne, ja selv Mary var forsvundet. Vi kunne næsten skimte dem i den store danseforsamling. Jeg sad og smilede med kruset i min hånd, og kiggede på de dansende skygger.

Sam tog pludseligt mit krus og satte det på en af bodenes borde. Han kiggede mig dybt i øjnene, mens han rakte sin hånd ud, og med den anden pegede ud mod de dansende lysskygger.  da forståelsen faldt nikkede jeg ivrigt, og tog hurtigt hans hånd. Vi gik hurtig ud på gulvet, hvor vi pludselig stod tæt i en dans. Blidt lagde Sam en hånd om mit liv, og førte mig rundt i nogle dansetrin, fra forskellige danse. Jeg svingede med, og morede mig over rytmen og takten. Og det vidunderlige, at jeg kunne stirre ligeså meget jeg ville ind i hans øjne.

”Åh, ja Sam jeg glemte faktisk at spørge dig om noget. Hvorfor blev du så glad da jeg sagde at jeg troede det snart var os? Du ved bag ved teltet.”

”Jamen grunden til jeg er glad siger du faktisk lige nu Gail,” svarede han smilende tilbage.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...