Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3816Visninger
AA

55. 55/88

da de havde travlt med at fjerne borde og stole så der kunne blive en stor danseplads. En blanding af nu dags musik og gammel engelsk middelaldermusik, snoede sig rundt om hinanden, og dannede æterisk lyd for trommehinderne. Der var stadig noget tid til at vi skulle op på scenen, så vi besluttede at vi ligeså godt kunne danse lidt inden. Michael tog med det samme Minelles hånd og førte hende ud på midten af de anbragte brædder, der udgjorde et dansegulv. Mit hjerte hamrede for fuld kraft da jeg kunne se at Sam ville gøre det samme. Jeg rakte allerede min hånd ud mod ham.

Godt nok var der nogen der tog min hånd, men det var ikke Sam som jeg havde tiltænkt. Før jeg vidste af det stod jeg og dansede med Robert Davison.

”Hvad laver de dog!?” skreg jeg næsten, men Robert grinede bare smørret.

”Du lovede mig jo en dans Gail. Husker du det ikke?”

”Selvfølgelig gør jeg det, men jeg sagde også at jeg skulle nå at præsentere Sam for kroens stamgæster,” svarede jeg irriteret, mens Robert snurrede rundt med mig. Jeg kiggede efter Sam, der stod og kiggede på os, med et blik jeg ikke rigtig kunne definere på grund af afstanden. Var hun sur? Skuffet, eller måske ligeglad? Ordene kørte rundt i hovedet på mig.

”Ja det lovede du ham godt nok, selvom det ikke lige var det i havde tænkt jer at gøre nu, vel?” sagde Robert med et lidt truende blik i øjnene.

”Robert Davison, nu hører de efter! De skal ikke bestemme hvem jeg danser eller ikke danser med… Er de med!?” sagde jeg med en lav undertone af vrede. Robert kiggede lidt undersøgende på mig. Han tillod sig også den frækhed at smile.

Jeg fortsatte,"Jeg synes selv jeg har været rimelig forstående, selv om jeg aldrig har brudt mig om deres skamløse måde at vinde min gunst på".

”Så jeg har altså vundet den!? Åh hvor har du gjort mig glad Gail!” sagde Robert, mens han endnu en gang snurrede mig rundt.

”Nej! De har de ik…” jeg standsede brat op, da jeg kunne mærke en hånd ligge sig og klemme mine baller. Robert hånd. Et højt klask lød gennem musikken, da min håndflade ramte Robert så hårdt på kinden, at han af forbløffelse faldt.

”Nu hører de efter mr. Davison! Jeg er ikke det mindste interesseret i dem. Det har jeg aldrig været og vil aldrig blive. Og hvis de nogensinde igen får den skandaløse ide, at røre mig, så skal jeg personlig rive hovedet af dem!” jeg skreg ikke kun af den frækhed Robert havde taget sig, men også af det faktum at alle troede de kunne gøre hvad de ville med mig. Som det latterlige ægteskab jeg ville blive tvunget til at indgå. Folk kiggede på os, og ud af øjenkrogene kunne jeg se Sam nærme sig. Mit humør var ødelagt og det eneste jeg ville var bare at komme hen til boden og gemme mig bag en af gryderne. I stedet gik jeg med hurtige og hidsige skridt, om bag scenen og teltet.

Jeg gik frem og tilbage, mens jeg prøvede at dæmpe mig selv ned. Jeg plejede aldrig at rase sådan ud. Jeg kunne altid rose mig selv for at finde en vej ud af alting, uden at være nød til at skade 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...