Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3695Visninger
AA

52. 52/88

”Sig noget jeg ikke ved i forvejen,” svarede jeg lidt skuffet.

”Nogle gange er fremtiden mere kompliceret end som så. Det de tror er fremtiden, kan godt være mere forvrænget end tror, måske kan der selv ske en forandring i deres fremtid,” svarede hun mystisk tilbage.

”Og dem unge dame, sagde hun mens hun vendte sine øjne mod Minelle, skal giftes inde for samme tidsplan. Din ægtemand er deres venindes fremtidige ægtemands bedsteven.”

Minelle og jeg kiggede på hinanden med underen i vores blikke. Hvem var Samuel Knights bedsteven? Da vi gik ned gennem mylderet af mennesker, tænkte jeg meget over det spåkonen havde sagt. Jeg hadede stadig det emne omkring mit giftermål. Så jeg tænkte mere over det med Minelles kommende ægtemand.

”Tror du at Michael kan være Samuels Knights bedsteven, sagde Minelle stille og eftertænksomt. Jeg standsede brat op, med overraskelsen malet i mit ansigt.

”Minelle! Er du blevet forelsket i Michael Rangham?!” hviskede jeg halvhøjt.

”Øhm… jeg jo, åh som jeg ville havde fortalt dig Gail,” sagde Minelle læspende af generthed og helt rød i kinderne.

”Åh gud Minelle, hvor er det skønt!” sagde jeg og smilte. Det var virkelig en sød nyhed. Selvom om jeg undrede mig over at jeg ikke havde lagt mærke til det.

”Nå kan mr. Rangham så også lide dig,” hviskede jeg mens jeg tog en arm under hendes. Minelle nikkede smilende, og helt rød i hovedet.

"Du skal ikke tro hvad den spåkone sagde, ting sker når de sker, og jeg tror ikke man kan forudse fremtiden," sagde jeg højtideligt mens jeg blidt klemte hendes arm.

"Og du har som sædvanligvis ret," sagde Minelle med en kærlig stemme.

Vi sagde ikke så meget mere. Jeg kiggede mod himlen og så at solen var gået en del ned. Det var endnu lidt en højlys dag. Men på kort tid, ville det begynde at blive mørkt.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...