Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3820Visninger
AA

39. 39/88

”Så må Samuel Knight været blevet truet af sin onkel. Jeg nægter at tro på at han bare vil gå ind i et ægteskab, uden overhovedet at vide om han kan lide pigen.”

I lang tid, sagde ingen noget. Til sidst knækkede noget af min altid så selvsikre ro, så jeg sagde koldt:

”For øvrigt papa, så vil jeg gerne vide de nærmere informationer om, hvad der ville ske, hvis jeg i tilfældes skyld, ville nægte at gifte mig med Samuel Knight.” Papa stirrede på mig. Jeg kunne tydeligt se skuffelsen og harmen i hans ansigt. Men jeg flyttede ikke mit blik. Jeg ville vide, hvad de ville finde på hvis jeg begyndte at stejle mod deres planer.

”I sådan et tilfælde, ville vi føle os nødtvunget til at holde dig inden døre. Ikke flere nydelsesaktiviteter i London.”

Det kom ikke som et chok. Jeg havde jo regnet med at de ville begrænse min frihed, og fratage hvad der betød mest for mig. Alene det ville blive uendeligt hårdt.

”… Men det er ikke alt Abigail, hvis du i tilfældets skyld ville nægte at gifte dig med en sådan god mand som Samuel Knight. Han er den eneste engelske adelsmand, jeg ville fortrække at se dig gift med. På samme måde har Johnson Knight det. Derfor har vi to værger også taget den drastiske beslutning, at hvis i ikke gifter jer med hinanden… så gifter i jer slet ikke!” Det sidste kom hårdt, som for at understrege sagens alvorlighed.

”Tænk at i kunne diskuterer sådan noget, helt uden omtanke for mig og Samuel Knight,” sagde jeg stille.

”Tro mig Abigail, jeg fandt det også svært at snakke om, men selv Samuel Knight havde stillet det samme spørgsmål. Han vil også få sin frihed og sine arbejdsmuligheder begrænset, ja han vil faktisk blive sendt tilbage til Amerika, hvis han nægter ægteskabet. I dit tilfælde vil du blive sendt på kloster som nonne. Din mama er gode veninder med søster Alpina Campbell, abedisse i et skotsk kloster.” Han holdte en pause, dels for at få luft og dels for at kunne se min reaktion. ”Jeg og Johnson har skrevet sammen om det. Hør på mig Abigail, hvis der var andre måder at kunne få dig og Samuel forenet i godt harmonisk ægteskab, ville vi uden tøven gøre det sådan. Dog giver i os ingen andre valg,” rundede papa træt af.

Jeg stirrede ud i luften, mens jeg så mit liv som nonne i et kloster. Jeg skuttede mig, mens jeg forestillede at jeg sad på knæ og bedte. Ingen fornøjelser, intet liv. Jeg var ikke direkte modstander af min tros klostre. I nogens tilfælde kunne det blive en meget rig og glædelig tilværelse. Men jeg vidste alligevel med sikkerhed, at jeg kun kunne visne hen, som en blomst på sådan et sted. En tåre trillede ligeså stille ned af min kind. Jeg rørte den salttåre ganske let med den ene fingerspids. Det havde været så længe siden sidst jeg havde fældet tårer, og især i offentlighed.

”Søde Gail, begyndte mama med en forfærdet grødet stemme, vi gør ikke det her for at skade dig. Vi gør det fordi, med de tider vi har ved vi ikke hvad fremtiden venter. Vi vil bare have at du er et sted, hvor du altid vil være i sikkerhed… og det kan vi kun give dig i Samuels ægteskab, eller i et kloster.”

”Ja sikkerhed, men hvad med kærlighed og en lykkelig tilværelse?” svarede jeg stille, mens tårerne løb ned af mine kinder.

”Hvem siger at det ikke med tiden kommer, Gail?” sagde papa med en uendelig blid stemme.

”Der er lige så stor en chance for at den ikke gør papa.”

”Som forældre kan vi ikke sikre dig alt Gail. I det mindste kan vi sørge for din sikkerhed. Et godt sted hvor du altid vil blive sørget for. Hvad mere kan du bede om?”

Jeg sukkede tungt. Mine forældre elskede mig, men de kendte mig overhovedet ikke. De vidste intet om hvad jeg satte allermest pris på her i verden. Selv hvis de fik det af vide ville de bandlyse det. Jeg sagde træt tak for mad, og rejste mig tungt, fra den lidt ubehagelige stol. Da jeg træt lukkede døren kunne jeg lige høre Colin der spurgte:

”Papa, mama hvad er det Gail skal med Samuel Knight? Og hvad er et kloster?”

Jeg smilte ulykkeligt, mens jeg langsomt gik ned gennem korridoren.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...