Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3689Visninger
AA

34. 34/88

Kender de den gamle grevinde Clementine Savage? Jeg arbejder som kammerpige hos hende. Selvom jeg for det meste bare hjælper hende med dagligdagsting. Så jeg bor faktisk på Savage palæet,” sagde jeg som indøvet.
   Jeg holdte et lille snu smil tilbage. Jeg havde aftalt med bedstemor, at hvis folk spurgte mig om hvor jeg boede, skulle jeg bare recitere hvad jeg lige havde sagt til Sam. På den måde kunne bedstemor altid feje dem af vejen med en bemærkning som ” Miss Gail er desværre ikke hjemme” og så videre. Jeg stoppede mine tanker. Sam havde fået et eftertænksomt blik, og han rynkede panden ganske let.

           ”Mr. Gravelle, er der noget i vejen?” spurgte jeg bekymret.

           ”Åh, nej ingenting miss Gail, jeg faldt bare lige i staver,” smilede Sam.

           ”De kender måske lidt til Savage palæets beboere?” spurgte jeg nysgerrigt. Havde jeg mon set ham før et eller andet sted derhjemme.

          ”Nej, ikke sådan rent personligt. Men mine fætre og kusiner har hvis købt lidt derfra, hvis jeg husker rigtigt.”

          ”Nå da… hvilke slags forretninger har de her i London mr. Gravelle?”

          ”Det er bare nogle antikviteter jeg hjælper mine slægtninge med at bedømme og sælge,” svarede Sam hurtigt.

         ”Det lyder da spændende,” kommenterede jeg oprigtigt. Jeg havde en faktisk selv lille forkærlighed for gamle ting.

         ”Mener de det?” spurgte Sam overrasket.

         ”Ja selvfølgelig, ting fra ældre tider er så fascinerende. Bare at tænke hvilke mennesker der har rørt dem eller brugt dem. ”

         ”Lidt ligesom den rebec Malcolm har?” smilede Sam kækt. 

”Ja især Malcolms Beth. De skal glæde dem, han spiller noget så forfærdeligt sjovt på den,” grinede jeg mens vi manøvrede os forbi en gruppe mennesker.

         ”Man bliver garanteret i tvivl om hvorvidt man er i middelalderen eller i det 19 århundrede,” fortsatte jeg videre. De skulle have hørt en af Malcolms venner sidste vinter markedsfest. Han var blevet noget beruset, og da Malcolm så begyndte at spille på sin rebec, rejste han sig op, gik hen til Rosaline. Kaldte hende en skønjomfru, og bad hende hente hans ridderrustning,” grinede jeg, mens jeg holdte mig fro maven. Ja Sam gjorde ligeså det samme.

          ”Jeg glæder mig allerede til festlighederne. Det er så længe siden, sidst jeg deltog. Det bliver måske også en af de sidste gange,” sagde Sam.

          ”Hvorfor det?” spurgte jeg forvirret. Hvad skulle afholde Sam fra at deltage til næste år, eller bare til sommer markeds festen?

           ”…”

Jeg følte mig noget stødt over hans tavshed. Alligevel, sagde jeg med påtaget ro:

           ”Mr. Gravelle, jeg vil selvfølgelig ikke presse dem til at fortælle mig detaljerne, de skal bare vide at hvis de går inde med noget, og måske føler for at dele det… ja så… så kan de trygt fortælle det til mig. Jeg vil selvfølgelig holde tæt.”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...