Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3689Visninger
AA

25. 25/88

Hvis folk omtalte Rosalines kro i en god tone, kunne næsten alle blive hendes nærmeste venner. Rosaline elskede virkelig sin kro. Men ligeså meget elskede hun kroens indbyggere. Hvis Ann, havde været ligeså glad for kroen som Rosaline, havde jeg ingen problemer med at se dem som veninder.

”Jamen er det kun Sam Gravelle der er her? Hvad med hans forældre?” spurgte jeg undrende.

”… de er desværre døde,” svarede Rosaline med grødet stemme.

”Åh!” stønnede jeg. Jeg ved ikke engang hvorfor jeg tog en andens sorger sådan på vej. Måske var det fordi det var så sjældent jeg så Rosaline være ked af det.

”Ja, men det skete også for ni år siden, i Nordamerika. Jeg kendte aldrig Sams far, men jeg havde hørt en masse om ham, fra Anns breve og egne fortællinger. Mr. Gravelle fik aldrig tid til at besøge kroen, han havde hvis nogle forretninger i Nordamerika i de engelske kolonier. Men hvad de indbefattede fik jeg aldrig indsigt i.”

”Så Sam Gravelle er amerikaner?” spurgte jeg.

”Amerikaner, nærmere engelsk kolonist, hvis jeg skal sige hans herkomst. Han har jo familie i London. Nogle fætre og kusiner så vidt jeg har forstået,” svarede Rosaline.

”Men han er født i Nordamerika ikke?”

”Ja, men i en engelsk koloni så dermed er han en engelsk kolonist,” fastholdte en stædig Rosaline, der ikke så så godt for amerikanere. Jeg fniste, mens Rosaline så bebrejdende på mig.

Vi nåede kroen, inden de andre unge serverings piger var dukket op. Det var også rart for så kunne jeg snakke med Rosaline omkring, det meget ufrivillige ægteskab, jeg ville være nød til at indgå. Efter et rums tid, hvor jeg og Rosaline havde diskuteret emnet, begyndte serveringspigerne at dukke op, så vi holdte inde. Imens begyndte jeg at lave alle de praktiske ting man skal gøre for at holde en kro velfungerende. Først var det at tjekke at gulvet og bordene var rene. Mange mente at det var en ligegyldighed, men Rosaline som var opdraget efter min bedstemors leveregler, så det som det vigtigste af alt. Jeg tog ordentlig fat om det glatformede mørketræ på kosteskaftet. Gulvet trængte egentlig ikke rigtig til en fejning, men jeg havde anet noget støv og snavs i krogene. Så jeg fejede glad af sted, mens jeg sang en gammel sang mama en gang havde lært mig:

 

An outlandish knight came from the northlands; And he came wooing to me; He said he would take me to foreign lands And he would marry me.

 

Lige en sang til mit humør, tænkte jeg gnavent, mens jeg åbnede de forhenværende ren pudsede vinduer, så støvet ikke skulle lægge sig på bordpladerne.  Jeg kiggede ud mod husene, og så en klar blå himmel, uden den mindste forstyrrelse med gråskyer. Jeg smilede. Jeg kunne ikke lade være med at nyde livet, selvom det næsten kun havde 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...