Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3821Visninger
AA

13. 13/88

”Hvad satan er det dig Jack Fox? Ved guds sutsko hvor du dog ligner et hunkønsvæsen uden alt dit snavs!” grinede Malcolm så tårende sprang ud af øjnene på ham. Selv hans venner måtte holde sig for maven af grin. Jeg selv måtte også beherske mig for ikke at grine med.

Jack ville have været gået, hvis ikke Malcolm, med tårende trillende ned af sine rynkede kinder, havde holdt ham på plads.

”Så så, sønnike. Jeg forstår dig godt. En mand må bevare sin ære, selv ganske små feminine mænd. Desuden tror jeg du kom for at få noget i maven ikke?”

Da Jack nikkede bekræftende, råbte Malcolm på serverings pige. Der kom farende ned, som havde nogen tændt ild i hende.

”Det bedste fra huset med det samme. Ikke noget tøsefisk, nej jeg og Jack skal havde noget godt vildt, med en god vin til, forstået?” Pigen nikkede og forsvandt igen. Jack så heller ikke så arrig ud mere, han nærmest kiggede på Malcolm med ærefrygt.

En ret af oksekød blandet med store kartofler, strøget over med en dejlig lugtende brunsovs, blev anbragt foran Jack. Der var sågar også et stort stykke brød ved siden af. Denne gang kiggede Jack på Malcolm med taknemligheden lysende ud af sit ansigt. Malcolm blev næsten helt blød i knæene over den lille Jacks udhungrede måde at spise på, at han straks bestilte et stykke kage til bagefter. I lang tid underholdte Malcolm os, med mange af hans bedrifter og historiefortællinger. Til tider kunne man godt fornemme at han blandede dem sammen. Det var nu også lige meget, de var gysende søde og humoristiske hver gang. Jack slugte både sin mad og historierne, mens hans øjne strålede over det selskab han var havnet i.

”Hoppede havfruen virkelig over skibet!?” gentog Jack i en af Malcolms historier.

”Det kan du lige tro, hun var noget af det grimmeste troldpak verden længe havde set, skal jeg sige dig!”

”Jeg troede havfruer var smukke,” spurgte Jack undrende.

”Javist de fleste er smukke, men denne havfrue var god, så hun var grim,” fortalte Malcolm ivrigt videre.

”Hvorfor det?” spurgte en forvirret Jack.

”Smukke havfruer bruger deres stemmer til at lokke sømænd i fare på. Men de grimme hjælper sømænd ud af slemme kniber.”

”Forveksler du ikke smukke havfruer med sirener Malcolm,” spurgte jeg.

”Nej, sirener har ikke fiskefinder, men hajfinder,” svarede Malcolm, med et glimt i øjet. Vi snakkede stadig sammen over teen og kagen, mens Jack ivrige øjne, begyndte at sænke sig mere og mere.

”Det er nok på tide at vi bryder op nu Malcolm,” svarede jeg mens Jack gabte.

”Hvad nej! Ikke lige nu Gail bare lidt længere!” sagde Jack bedene.

”Du er træt Jack, og Malcolm skal også hjem.”

”Ja sønnike, der er en masse der skal laves inden den store vinterfest på mandag, så man må få så meget søvn som muligt, hvis man skal holde de næste to dage ud, og samtidig havde overskud til festlighederne,” pointerede Malcolm.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...