Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3692Visninger
AA

11. 11/88

for at nå den.

”Jeg er ligeglad, om så han var vores alles sammes kong gulerod! Det er min pung nu, så gi mig den Gail!” råbte en helt rødhovedet Jack, og sprang endnu højere.

Jeg holdte ham nede ved at skubbe min håndflade mod hans rødkrøllede hoved, mens jeg forsøgte at kvæle et grin. Da Jack havde raset ud, så han olmt på mig. I det matte lys kunne jeg ane at hans øjne var blevet mere blanke. Jeg gik ned på knæ, så jeg næsten kom i øjenhøjde med Jack, som desperat prøvede at lade være med at græde.

”Jack hør her, jeg ved godt hvor hårdt du har det. Ingen familie, intet arbejde. Det er en svær tid for dig især her om vinteren. Dog Jack, skal du vide, at der også er andre der lider.”

Jeg holdt inde. Jack kiggede på mig med sørgmodige øjne.

”Det ved jeg godt Gail…” hviskede Jack stille. ”Men det er stadig min pung!”

”Se her,” sagde jeg hurtigt, og trak et lidt krøllet billede ud af Elmer Millers pung, som Elmer Miller selv havde vist mig sidste sommer. Det viste ham selv, hans kone og deres seks børn. Jeg havde selv været der og overværet maleren der malede det  billige men dejlige billede af dem.

”Gamle Elmer har ikke det mest velbetalte job, han har mange børn og en kone at forsørge. Selvom de bor fattigt, arbejder han hver dag, for at kunne sende sine elskede børn i skole, og til mad til hans kone. Samtidig er han utrolig gavmild overfor alle han møder.” Jeg stoppede min talestrøm og så Jack dybt i øjnene.

”Synes du, at sådan en god mand skal havde det hårdere ved at få sin pung stjålet?” Jack rystede på hovedet.

”Nej, det tænkte jeg nok,” smilede jeg til Jack. Jeg tog hans lille beskidte hånd, og trak ham med over til bordet hvor Elmer havde givet sig til at synge. Hans fulde stemme ringede i ørene. Han blev glad for pungen da jeg sagde at jeg og Jack havde fundet den lidt nede af vejen. Jack så lettet ud, fordi han ikke skulle stilles til regnskab for sine synder. Mut var han også, for hvad skulle han nu spise til aften, uden pengene? Der var jo altid affaldet bag om kroerne, dog var det ikke så appetitligt som rigtig mad. Jeg kiggede igen på klokken og konstaterede tilfreds at der var masser af tid.

”Jack siden du garanteret ikke har flere planer, hvad så med at vi gik på en kro og fik os noget mad?” Jack kiggede på mig med store øjne, og nikkede ivrigt, mens han smilte over hele sit beskidte ansigt.

”Tak Gail!” nærmest råbte han.

”Det manglede da bare.”

”Ja nu du selv siger det,” svarede Jack rapt tilbage, med et skælmsk smil.

Jeg var sikker på at Malcolm havde valgt kro ’The golden Appels, til at tilbringe sin fyraften. Da han ikke i eftermiddags havde besøgt The Rose Bridge kroen, var der nok kommet noget op. Eller mere sandsynligt havde han nok glemt sin egen aftale. Det skulle nu ikke forhindre mig i at komme til at tale med ham, ligesom Rosaline var han en af 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...