Agedifference, how can we make it together? (Færdig)

"Jeg elsker dig" Hviskede hun i hans øre.
"Lad være med det, Bella." Hviskede han tilbage og kyssede blidt.

33Likes
154Kommentarer
10393Visninger
AA

15. Darwich - kjole og sort

Jeg var taget direkte hjem, løbet en tur med Tyler, og var senere gået i bad. Jeg orkede ikke tage tøj på efter badet, så jeg gik rundt i boxershorts. Hunter kunne godt trænge til at blive børstet igennem, igen, så jeg børste ham, selvom det kostede flere børster deres liv.

Da jeg var færdig med alt dette, var klokken efterhånden blevet 4, og Bella havde stadig ikke svaret på min sms. Så jeg åbnede min lille hvide bærbare med æblet på. Jeg havde fået en mail fra Apple.

''Darwich Walker.

iPhone 5, varer mærke 0001 bedes indsendes d. 24 juni.''

Jeg havde kun ventet på at få dén mail, jeg var snart færdig med mit arbejde med iPhone 5'eren. Så skulle den sendes ind, så skulle Apple studere den, for at lave et par millioner af dem. Jeg genkendte lyden af min iPhone, jeg fik en sms. Jeg greb min mobil fra bordet, hvor den lå.

''Det må du gerne''

''Godt, klokken seks kommer jeg og henter dig. Vær parat.''

''Hvilket tøj skal jeg have på? :-/''

Stripbar? Burgerbar? Restaurant? ''En kjole''

''Lidt mere uddybet?''

''En pæn kjole'' Jeg grinede af mit svar.

''Hvor skal vi hen? :-o''

''Overraskelse @-}--''

''Hvordan skal jeg, kunne nå at gøre mig klar til klokken seks?''

Jeg kiggede på klokken og opdagede at klokken var fem. ''Miracles do happen''

Faktisk havde jeg selv temmelig travlt. Jeg smed iPhonen over på bordet, men opfangede ikke at den fandt på gulvet. Jeg løb ind og fandt et sort jakkesæt med dybblå skjorte og slips. Og et par tennis sokker. Jeg tog det på, mens jeg gav Tyler mad. Jeg greb min pung, men kiggede efter min mobil. Jeg kunne ikke se den, så jeg gik over til bordet, og så den lå på gulvet. Jeg samlede den op, men fik mig en gruelig forskrækkelse. Min skærm var gået i stykker.

Jeg ved ikke hvor længe jeg bare stod og gloede på den, men blev enig med mig selv om, jeg ikke havde tid at græde over spildt mælk nu. Så jeg lagde min pung og iPhone i inderkommen i min jakke og løb ned af trapperne efter at have sat mit hår op med voks.

Jeg ringede på døren ind til Bella, men fik mig endnu en forskrækkelse. Det var ikke Bella, der lukkede op. Det var hendes far. ''Og hvem er du så?''

''Jeg finder det svært, at svare på hvem jeg er. Men jeg kan fortælle dig, hvorfor jeg er her og mit navn. Jeg har en aftale med Deres datter, mit navn er Darwich Walker.''

''Det var da et sært navn, er du indvandre?'' Han lavede et sjovt ansigt.

''Nej, Sir.''

''Det jakkesæt ser dyrt ud, knægt.''

Knægt?

''Far! Du skal ikke tage dig af ham, Darwich, sådan er han overfor alle, han har stået her siden jeg fortalte ham, jeg skulle ud.'' Hun trådte frem i dør åbningen, og jeg tabte underkæben. ''Darwich det her er min far, Scott. Far det her er Darwich en af mine venner.''

Hun kom ud til mig, jeg lagde armen omkring hendes hofter. ''Jeg skal nok passe på hende, Scott.'' Forsikrede jeg ham om inden jeg fulgte Bella ned til min bil, som ikke var slukket. ''Du er virkelig smuk, Bell'' fortalte jeg hende. ''Og det siger jeg altså ikke til alle og enhver.'' Jeg strøg hende over kinden.

''Hvor skal vi hen, Darwich?''

Jeg smilede. ''Du skal se det sted jeg voksede op. Og forbered dig på det du venter mindst.'' Advarede jeg hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...