hvorfor mig?

det handler om den 15 årige chandler picket som lige er flyttet til new sendland. og går på en kostskole for rige og bagevde børn. hendes mor døde da hun var 6 af alkohol midsbrug hendes søster er alvorlig syg og blir kørt fra hospital til hospital hendes far er den meget foretnings mand type og rejser hver 2, måned på foretnings rejse så kostskole er det bedste valg. hun lever livet på kanten mellem gråd hjerte sorg og frygt.

3Likes
9Kommentarer
3168Visninger
AA

7. hvorfor ikke en anden denne gang?!

jeg sidder på mit  værelse, er stået tidlig op så har lidt tid før skolen begynder, og tænker er mit held virkelig vendt? jeg har en sød 'kæreste' viste endlig ik hvad jeg skulle kalde ham der har ikke været noget med at spørge, men han har sagt han kan  lide mig og ikke bare det han sagde han elskede mig, og så kyssede han mig? og jeg har sat skolen støsrte kælling på plads, jeg har ikke hørt fra min far i flere uger, YES! ik flere varmpyr historier, jeg har fået en veninde, hun heder julia, eller 'veninde' men hun er sød og min værelses kamerat snakker mindre da jeg nu ved alt om hende og igår aftes lavede hun en manikure på mig, med lilla neglelark uhh, ps, min 'kæreste' er vildt lækkker. jeg kigger på uret kvart over syv, og jeg høre  en lav banken på min dør, kom ind siger jeg, og cristian træder frem, underligt nok forsvinder alle tarnker fra m,it hovet, jeg er så glad for at se ham at jeg ikke kan tænke, han ser alvorlig ud, jeg griner til ham 'hvorfor så alvorlig' sagde jeg med et stort smil på læben, da han så mit smil, blev han trist men mindre alvorlig, 'fordi jeg skal snak med dig' jeg prøvede at muntre ham op og smilte så meget jeg kunne men jo gladere jeg var jo mere ked af det blev han, 'jeg slår op' sagde han kort og kontant, mit smil falmede jeg ville ikke begynde at grade så jeg tog en indånding, og skulle lige til at spille bitchet som  hævn, men tænkte mig om jeg ville vide hvorofor, så jeg  gjorde lidt af begge dele 'når jeg viste sgu ik vi var kæreste, men nu når vi åbenbart er så hvorfor slå op' sagde jeg, han kiggede på mig  med tåre i øjnene, jeg viste det var svært  for ham, men hvorfor gjorde han det så, 'du sagde du elskede mig' sagde jeg, jeg var også lige ved at grade, men det skulle han ikke se, han skulle ikke se hvor meget det havde såret mig, eller hvor svag jeg var, 'det gør jeg' 'men hvorfo-r' han afbrød  mig 'det rager ikke dig, jeg slår op sådan er jeg ok?, jeg siger jeg elsker dem og så dropper jeg dem, basta' jeg kunne se det knuste ham at sige det, 'men, jeg løj ik, jeg mente det, o-og jeg elsker dig stadig, men det der knuste mi thjerte hvor kunne du sige det og bare... skride ? ! jeg elsker dig cristian, hvorfor,' selv gennem hans maske, jeg kunne tyde hans øjne og se hans smerte, der brande i ham, og nu kunne jeg se den første tåre løbe ned ad hans kind 'du gør det sgu ik nemt for mig, chandler så du må bare forstå' jeg kiggede lidt på ham, 'okay, men du lovede en forklaring på hvordan jeg var endt i skade stuen' sagde jeg, han svarede med en vredes udbrud, og jeg viste jeg ikke skulle presse den mere, men det var bare så svært at give slip på det eneste gode der har været i mit liv. jeg eleskede ham, tænkte jeg, 'han smillede og svarede, 'jeg elsker også dig', han vendte sig om for at gå, kiggede på mig og sendte et luftskys, selvom det var barnligt, rødmede jeg, men det blev hurtigt til tåre jeg så det for mig igen og igen, det han havde sagt til mig, hvordan han først havde sagt jeg elsker dig og bagefter, at han vil slå op, jeg kunne ikke klare det, jeg så ham og veronica sammen, jeg viste det ikke var virkelighed men det gjorde stadig ondt, og så blev døren revet op, med en massiv klang, og anabell trådte ind, da hun så mine tåre satte, hun sig på sengen ved siden af mig og kørte hånden på min ryg, 'hvad er der sket' sagde hun med mild stemme, jeg ville ikke sige det til nogen, men jeg ville så gerne have det ud, 'cristian har slået op med mig' sagde jeg uden at tænke uderliger over hvad jeg sagde, hendes ansigt gik fra mildt til vredt, 'wow en spasser, igår sagde han sgu, at han elsker dig' jeg nikkede og lagde mit hovet på hendes skulder, men tanker fløj i hovet på mig, og ikke mine tanker 'undskyld cgandler, jeg elsker dig' de ord sværmede i hovet på mig, her føldes intet virkelig, der sad jeg i lidt tid, med min veninde som faktisk var den bedste at fortælle det til, hun er ikke den der er ligeglad, eller at hun går ned og råber af ham, hun trøster, vi snakkede lidt om forpuldte forhold, og uhn fik mig til at grine... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...