Marry the night ۞ Justin Bieber

Trekløveren består af de tre teenagere, Natalie, Rose Marie og Chloe. De har været bedste veninder lige siden en dag i børnehaven, hvor de skulle arbejde sammen som en gruppe. Natalie på seksten, Rose Marie på sytten og Chloe på seksten, er meget forskellige. De har hver sin stil, hver sit sprog, hver sin smag. På trods af al det, formoder de ikke at blive uvenner ofte, men hvad sker der, når de for en gangs skyld skændes, over en dreng? Drengene har altid forgudet Chloe, været bedste venner med Rose Marie, men Natalie er altid blevet skubbet til side af drengene. Hvis de tre veninder nu møder en dreng, med fortryllende chokoladebrune øjne, vil de falde for ham, og risikere at ødelægge venskabet? Vil de gå hver sin vej, mens én af dem, har formodet at vinde drengens hjerte? Justin er ikke berømt. Emilie Bieber skriver fra Chloe's synsvinkel, Simone H. skriver fra Natalie's og Ariana Grande. skriver fra Rose Marie's.

20Likes
101Kommentarer
5452Visninger
AA

9. Natalie's synsvinkel - Næsten et kys!

Jeg aner ikke engang hvorfor jeg spurgte hende, men noget sagde mig at hun var lidt jaloux. Den måde hun kigger på os på. Hendes blik siger at hun  i hvert fald ikke er lykkelig over det. 

"Det.... er vel fint nok," Sagde hun ligegyldigt, og kiggede lidt nervøst rundt. Jeg ville protestere, og sige at hun løj, for det gjorde hun, men jeg synes selv at det var min tur, til en lille flirt.

"Okay så. Men jeg tror at jeg tager hjem nu. Vil du med?" Spurgte jeg. Hun rystede på hovedet med en lumskt smil. Jeg nikkede bare forvirret, og prøvede at finde Justin. Han ventede på mig, men jeg havde ikke lyst til at være her mere. Jeg havde lidt kvalme, så jeg ville gerne hjem.

Da jeg endelig fandt ham, stod han oppe i baren, og snakkede med en ukendt dreng. Eller han var nok ikke ukendt for Justin, men for mig. Jeg prikkede forsigtigt Justin på skuldren, og ventede på at han skulle vende sig om. Og som jeg havde forventet, vendte han sig med det samme om. 

"Hej Natalie!" Udbrød han glad, og kyssede mig på kinden. Jeg rødmede kort, men lagde så en hånd på min mave, da jeg havde lidt ondt i den. Jeg må indrømme at jeg havde fået en smule alkohol, men ikke det helt store.

"Justin, jeg tager hjem nu. Jeg har det ikke så godt," Råbte jeg, for at overdøve musikken. Han så først undrende på mig, men nikkede så forstående.

"Jeg følger dig hjem! Kom," Råbte han tilbage, og tog min hånd, og gik ud i gangen. Jeg fulgte bare hurtigt efter ham, og lod ham føre an. Jeg kiggede lidt rundt på vej ud, og fik øje på Chloe som stod over i hjørrnet sammen med en anden dreng, og kiggede lidt mobset på mig. Jeg ignorerede det, og gik efter Justin, som gik ret hurtigt. 

"Justin! Du går for hurtigt," Sagde jeg grinene. Han kiggede tilbage på mig, og smilede flovt. "Undskyld," Sagde han, og slap min hånd, da vi kom ud på gaden. Man kunne stadig hører den høje musik inde fra Maredith's overdrevede hus. Eller jeg vil nu nærmere kalde det en villa.

"Det er okay," Svarede jeg ham, og gik ligeså forsigtigt hen af gaden, med Justin ved siden af mig. Grunden til at jeg gik langsomt, var at de her sko tog livet af mig. Jeg er ikke den type pige som går med stilletter, jeg er mere til converse, og ballarinerer. 

"Oh god! De her sko dræber mig!" Klagede jeg, og løftede mit ben, så jeg kunne nå min fod. Jeg rettede lidt på den ene sko, så det gjorde lidt mindre ud.

"Hop op," Sagde Justin, og hentydede til at jeg skulle hoppe op på hans ryg. Jeg grinte kort af ham. "Justin, du brækker ryggen," Sagde jeg alvorligt. Han rystede bare grinene på hovedet.

"Men hvis du ikke hopper op, kommer vi ikke hjem før i morgen. Hop så op du," Sagde han ligeså alvorligt som mig. Jeg sukkede, og hoppede op på hans ryg, og han bar mig som om jeg ingenting vejede. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da han med vilje gik og vaklede.

"UH! Det er her," Sagde jeg, og pegede på mit hus. Det var et meget almindeligt hus, på to etager. Justin gik almindelig op af stien til min dør, med mig på ryggen. Han stoppede ude foran, og jeg hoppede forsigtigt af. Og vendte mig imod Justin. Søde, søde Justin!

"Tusind tak for i aften, og fordi du fulgte mig hjem," Sagde jeg, og smilte stort til ham. Han smilte ligeså stort tilbage. "Det var så lidt, søde," Sagde han. 

Vi stod i lang tid uden at sige noget, og bare kiggede på hinanden. Pludslig rykkede han sit hoved tættere på mit ansigt. Jeg blev lidt overrakset men lod ham bare gøre det. Vi var SÅ tæt på at kysse, da en pludslig åbnede døren. Vi trak os forskrækket længere væk fra hinanden, og kiggede begge på døren. ÅH GUD HVOR PINLIGT! Det var min far, han havde selvfølgelig set hvor tæt vi var på at kysse.

"Ehm, vi ses Justin. Du skriver bare," Sagde jeg, og krammede ham. Han nikkede, og gik stille væk fra huset. Jeg vendte mig irriteret imod min far, og gik irriteret forbi ham, og ind i huset. 

"Du er så pinlig far," Mumlede jeg irriteret. Han trak bare på skuldrende. "Din mor, og søskende sover. Smut så op i seng ," Sagde han bare, og ignorerede min lille bemærkning.

"Jeg skal lige have en banan, og noget kakao," Sagde jeg, da jeg havde hørt at det hjalp, så man ikke fik tømmermænd. Hvilket jeg ikke gad. Selvom jeg dog bare skulle være sammen med Rose Marie, og Chloe i morgen, men jeg ville hellere være frisk.

Efter jeg havde fået spist en banan, og drukket min kakao, gik jeg ovenpå, for at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...