Marry the night ۞ Justin Bieber

Trekløveren består af de tre teenagere, Natalie, Rose Marie og Chloe. De har været bedste veninder lige siden en dag i børnehaven, hvor de skulle arbejde sammen som en gruppe. Natalie på seksten, Rose Marie på sytten og Chloe på seksten, er meget forskellige. De har hver sin stil, hver sit sprog, hver sin smag. På trods af al det, formoder de ikke at blive uvenner ofte, men hvad sker der, når de for en gangs skyld skændes, over en dreng? Drengene har altid forgudet Chloe, været bedste venner med Rose Marie, men Natalie er altid blevet skubbet til side af drengene. Hvis de tre veninder nu møder en dreng, med fortryllende chokoladebrune øjne, vil de falde for ham, og risikere at ødelægge venskabet? Vil de gå hver sin vej, mens én af dem, har formodet at vinde drengens hjerte? Justin er ikke berømt. Emilie Bieber skriver fra Chloe's synsvinkel, Simone H. skriver fra Natalie's og Ariana Grande. skriver fra Rose Marie's.

20Likes
101Kommentarer
5442Visninger
AA

8. Chloe's synsvinkel - Jalousi

Han havde sort hår, og det var jeg slet ikke vant til drenge havde. Der var ikke ret mange drenge på skolen med sort hår, og når der var nogle, havde de tit en kæreste, så jeg kunne desværre ikke scorer dem. Denne dreng, var sød. Vi snakkede ikke rigtigt, vi dansede bare, stille og roligt. Jeg syntes det var meget romantisk, men han var bare endnu en af de drenge, jeg bare ville 'hygge' med kort tid, og bagefter droppe ham fuldstændigt. 

Han havde fået mig til at glemme alt om Natalie's flirt, men det kom igen ind i mine tanker, da jeg pludselig så dem danse ude på gulvet, tæt på mig og den sorthårede dreng, jeg ikke engang havde fået navnet på. Normalt ville jeg gøre den ene dreng jaloux, ved at kysse den anden, men denne gang, kunne jeg ikke gøre det. Desuden, ville jeg blot forvirre den sorthårede dreng, hvis jeg pludselig bare kyssede ham. 

”Hvad hedder du egentlig?” spurgte jeg drengen, mens vi blev ved med at danse. Han havde sin hånd på mit liv, og det fik mig til at rødme stærkt. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg syntes bare det var så romantisk, at han gjorde det. Han så virkelig sød ud, men han så ikke sødere ud end Natalie's flamme. Hvorfor fik hun lov til at få ham? Drengene elskede mig. De forgudede mig, de behandlede mig som deres gud. Han var den eneste dreng der ikke havde fået øje på mig, men tro mig, det ville han gøre.

”Jason.” Jeg smilede lumsk, men jeg prøvede at lave det om til sødt og uskyldigt smil, som jeg tit brugte når jeg skulle score drenge. Jason, jeg tyggede lidt på navnet. Det var et meget almindeligt navn, og det gav mig ligesom ikke et sus i maven, men navnet betød heller ikke alt. Eller jo, det gjorde det. Han smilte tilbage, på en sød måde.

”Fedt, jeg hedder Chloe.” Jeg kiggede rundt, og mødte tilfældigvis atter Natalie og den flotte brun håret fyr, danse rundt. Hvor var det dog uretfærdigt, at hun fik love til at få ham, og jeg bare skulle hænge på en eller anden dreng fra Italien. 

”Hvordan er der egentlig i Italien? Jeg har aldrig været der, men jeg vil gerne. Jeg har dog været i Spanien! Der er der dejligt,” spurgte jeg Jason, med et lille smil på læben. Jeg ville da gerne vide hvordan Italien var, men jeg kunne ikke stoppe med at kigge på Natalie og drengen. Hun fortjente ham ikke! Jeg fortjente ham, fordi jeg havde arbejdet hårdt, for en dag at møde en som ham. 

”Italien? Der er vel .. dejligt? Jeg har aldrig været der, så jeg ved det ikke,” svarede han ikke. Jeg var forvirret og en smule chokeret. Havde han aldrig været i det land han kom fra? Det var meget mærkeligt, men jeg lod det ligge. Han ville nok forklare mig det senere, eller noget.

Natalie og drengen stoppede med at danse, heldigvis, men jeg kunne mærke vreden stige op i mig, da Natalie gik hen imod mig med et kæmpe smil. Jeg havde lyst til at kalde på Rose, og gå med hende hjem, men jeg fandt ud af hun var gået. Hvor var hun dog gået hen, og hvorfor? Hvis jeg kunne, ville jeg også virkelig gerne tage hjem. Væk fra al den jalousi jeg havde fundet ud af jeg havde.

”Chloe, jeg skal snakke med dig.” Hun lød meget opstemt og glad, mens hun trak mig væk fra folkemængden, men straks kunne jeg mærke at der var en anden der trak mig tilbage. Da jeg fandt ud af det var Jason, gav jeg mig selv lov til at lade ham tale. Det var først dér, at jeg fandt ud af hvor smukke hans øjne egentlig var.

”Hvis du går nu, kan jeg så ikke lige få dit nummer?” Jeg smilede automatisk til ham, og nikkede straks. Hurtigt udvekslede vi numre, og så hev Natalie mig tilbage til der hvor vi var før. Vi stod et sted hvor der var ret mørkt, og der var derfor ingen andre.

”Er det okay med dig?” spurgte hun mig underligt nok. Hun kiggede mig dybt og seriøst ind i mine øjne, men jeg havde meget svært ved at tage hende seriøst. Jeg var dårlig til at tage folk seriøst, og det var typisk derfor jeg kunne få hele klassen til at grine i timerne, specielt i historie. Jeg havde aldrig forstået hvorfor, og hver gang jeg spurgte Rose eller Natalie, kunne de ikke svarer fordi de grinte så meget.

”Hvad taler du dog om?” spurgte jeg komplet uvidende, mens jeg fandt ud af jeg havde løftet mine øjenbryn, og rullede med mine øjne. ”Du ved, at jeg dater Justin? Eller ikke dater .. men du ved. Altså.. jeg har fået hans nummer, og jeg har på fornemmelsen, at du egentlig gerne ville scorer ham, første gang du så ham.”

Det var egentlig et godt spørgsmål. Skulle jeg få hende til at droppe ham, fordi at jeg svarede ja. Eller skulle jeg finde mig i at de måske finder sammen, fordi jeg svarede nej?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...