My Valentine

En Valentine's novelle (One shot) som jeg har lavet for at hylde denne dag:D

dette er en novelle eller en gave til venner og jer som vil læse den^^
en giri fra mig til jer:)


Happy Valentines Day!!!!


Ciel.

6Likes
5Kommentarer
1569Visninger
AA

2. Sayonara

Jeg hørte mit vækkeur ringe, jeg vågnede søvnigt og gned i mine øjne da lyset fra solen kom ind ad mit vindue. Jeg trådte stille træt ud af sengen, jeg mærkede kulden igennem mine fødder da de rørte ved gulvtæppet. Det var jo trods alt februar en kold måned var det.

Solen skinnede så fint på den lyserøde himmel, alt så bare så smukt og fredeligt ud i dag, jeg blev en smule glad af at kigge på himlen, men alligevel var der noget som var knust inden i mig.

Jeg fik ret mit hår så det ikke så, så uglet som fra morgen stunden af. Jeg strøg mine fingre igennem håret, det var blødt, brunt, glat og hang en smule over skuldrene. 

Jeg fik taget min skole uniform på, den bestod af en nederdel, skjorte og jakke som havet et broderet mærke af hvilken skole jeg tilhørte.

"Hiyorin!!!! kom ned og få noget morgenmad inden du skal af sted!" hørte jeg min mor kaldte nedenunder, jeg samlede mine bøger sammen i min taske inden jeg gik nedenunder, idet jeg slog et blik på det brev som lå på skrive bordet. Jeg rødmede en smule da jeg så på den, men puttede det bare hurtigt ned i min taske inden jeg løb ud af mit værelse.

Da jeg kom ind i køkkenet sad min far med morgen avisen, imens min mor var igang med at lave morgenmad. Mine forældre fik øje på mig og bare smilede til mig, hvorefter jeg satte mig til bords for at få lidt morgenmad.

Jeg tog det sidste bid af min toast i munden inden jeg gik ud på gangen for at tage frakke og sko på. Jeg løb hurtigt ud af døren da jeg skulle nå toget. Der var altid så proppet i togene her i Japan, alle havde det travlt om morgnen.

Efter nogle par stop stod jeg af og gik det sidste stykke til skolen. "Hiyo-chan!" hørte jeg en sige da jeg lige var kommet ind i skolegården, det var Sakura. Jeg hilste hende med et kram idet jeg hørte nogle piger hyldede op "Ren!" sagde de alle sammen med deres mest simrende stemme. 

Det fik mig til at se mod den retning som de andre havde kigget hen mod Ren. Han var skolens populæreste dyr som alle ville lære at kende, han var fantastisk til sport, var klog og bedst af alt, han  havde et kæmpe talent i dans og sang, det  var også hans drøm, nemlig at blive en stjerne. Jeg blev lidt trist indvendigt af den tanke.

Det var faktisk hans sidste dag her i Japan, han havet længe haft den tanke om at tage til Korea for at opfylde sin drøm, det var nu også en af grundene til at alle pigerne var oppe at køre i dag, men nu også fordi at det var Valentines dag.

Klokken ringede og alle styrtede ind i deres klasser. Jeg satte mig på min sædvanlige plads, på den næst bagerste række. Timerne gik langsomt og det eneste jeg havet i tankerne var Ren, jeg havde endnu ikke fået snakke med ham endnu eller givet ham brevet, men det var nu heller ikke så let at komme til ham, på denne tid af året og hans sidste dag.

Han havet allerede fået to pap kasser fyldt med chokolade og breve, andre fyre på skolen ville bare være lykkelige af bare at  få én. Der var blevet sidste frikvarter, nu måtte jeg nød til at give ham det inden jeg selv fortryd det.

Ren stod nogle meter fra mig, han var ved at tømme sit skab.

”Ren-kun vi.....vil du ikke nok acceptere den her?” spurgte en pige som stod foran han med en lille chokolade pakke i hånden, som var fint pakket. Ren kiggede på hende med et undskyldende blik og prøvede at smile bag efter. ”Sorry men jeg kan ikke bager mere” sagde han undskyldende. Pigen nikkede trist og begyndte at gå videre igennem gangen.

Jeg løb væk, hvorfor gav jeg ikke brevet noget før? Nu kunne han jo ikke tage imod mere. Klokken ringede ind til sidste time. Den time var endnu langsommere ind de andre, det føltes som om tiden var stoppet.

En masse stod og sagde farvel til Ren, nogle stod oveni købet og græd. Jeg stod over ved et kirsebærtræ ude i skolegården, blomsterne var endnu ikke sprunget ud endnu men snart. ”Hiyorin!!!” Jeg fik et chok, den stemme kendte jeg alt for godt. Jeg vendte mig om rigtigt nok det var Ren.

”Hiyorin endelig! Jeg har ikke kunne snakke med dig noget før, men nu fik jeg fat i dig”

Jeg mærkede mine kinder blive varme ”Når men Hiyorin det er vist tid til at sige farvel” Jeg kiggede på ham, han lød ikke så glad, da han sagde det. 

Det klikkede lige for mig idet jeg tog brevet op fra min taske og gav det til ham. ”Ren den er til dig” Ren kiggede en smule overasket på den ”giri*?” jeg rystede på hovedet og mærkede at jeg snart blev rød som en tomat ”nej en honmei* ” denne gang så han endnu chokket ud, jeg kunne ane at han rødmede en smule hvorefter han smilede, grinte og tog så imod brevet.

”jamen så sayonara* Hiyorin” sagde han med sin vidunderlige stemme denne gang lød han en smule galdere idet han begyndte at gå ud af skolegården, da han var halvvejs vendte han og råbte ”Hiyorin! Bare så du ved det! Jeg har altid synets at du var kawaii* uanset hvad!!!” bag efter grinte han og vinkede.

Jeg vinkede tilbage indtil han var ude af min synsvinkel, jeg mærkede en tåre trille ned ad min kind, en glædes tåre, det han lige havet sagt var et tegn på at han ville glemme mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...