Tag min hånd ~ Justin Bieber

handler om en pige som er usynlig for alle, bliver mobbet i skolen, har ingen venner. har intet, kun sig selv. heller ikke ens familie ligger mærke til en. dog en dag skal alt ændre sig, men hvordan? du er på vej til selvmord men en ændre din mening, men hvorfor alle hader dig, vil kun af med en?

4Likes
18Kommentarer
2023Visninger
AA

5. fortidens Historier del 2 - ''please don't forget me''

Did you forget That I was even alive Did you forget Everything we ever had Did you forget Did you forget About me - (Demi lovato - don't forget.)

____________________________________________________________________________________________

Da jeg var færdig med at spise, gik jeg op på mit værelse og tjekkede om jeg havde alt og pakket alle mine ting ned. Da jeg stadig havde noget tid enden jeg skulle cykle tjekkede jeg om mit tøj sad ordentligt og min makeup var god nok. Jeg gik ned ad trapperne og fandt mine sko og jakke frem. Jeg kiggede en sidste gang ind i stuen hvor jeg så min mor side og lave noget med sit arbejde at gøre, ville jeg tro. Jeg kan stadig huske, hvordan hun ignorere mig mere og mere. hvorfor? Jeg gad godt vide hvorfor. 6 år bare at blive glemt, er ikke særlig sjovt. Det hele begyndte efter min lillesøsters begravelse.

Vi stod alle sammen klædt i sort og så kisten blev sænket i jorden. Min kære søster, min bedre halvdel. Hvorfor skulle det her også lige ske? Jeg ville aldrig kunne leve uden hende. ALDRIG. Det vil aldrig blive det samme som før. Jeg stod og klamrede mig til min mor som også græd, alle som var her græd. Eller mange stod med tåre i øjnene, ingen var jo glade for hun døde. Da begravelsen var slut kiggede jeg en sidste gang på gravstenen for denne dag og lade en blomst som jeg havde plukket, kun til hende oven på gravstedet. Jeg gik med mine forældre hen til bilen og satte mig ind. Tårerne ville bare ikke stoppe, og hvorfor skulle de også det. Jeg havde mistet min elskede søster. Da vi endelig kom hjem gik jeg direkte op på mit værelse og lå mig ned i min seng og kiggede bare op i loftet, Min mor kom lidt efter ind til mig.

’’Pus kom her’’ sagde hun og åbnede armene, jeg trak mig ind i et kram og græd bare sagde ikke noget. Jeg kunne ikke. Det var som om min stemme var væk.

’’Det hele skal nok gå’’ sagde hun igen og prøvede at trøste mig, men nok også sig selv.

’’Men jeg savner hende bare så meget’’ sagde jeg og græd bare endnu mere nu, ingen ting kunne stoppe mine tårer i at komme ned ad kinderne på mig, kun hvis min søster på mystisk vis kunne stå i døren og smile som om intet var sket og alt det her bare var en drøm, men nej det her var virkelighed ingen drøm eller noget.

’’Det gør vi alle sammen, min skat’’ sagde hun og nogle tåre røg ned ad hendes kinder.

’’Jeg vil have hende tilbage’’ græd jeg. Hun trøstede mig i et stykke tid. Men gid dog på et tidspunkt og lod mig ligge i min seng. Jeg spiste ikke aftensmad den aften. Jeg lå kun og kiggede op i loftet.

 

Næste dag da jeg vågnede kom tårerne igen. Jeg lå bare i min seng og kiggede op i loftet det meste af dagen. Jeg var da også nede og få lidt at spise da min mor kaldte på mig, men kunne dog ikke spise så meget. Sådan gik det i nogle dage, men som dagene gik stoppede tårerne og jeg spiste mere normalt. Jeg savnede hende dog stadig, men måtte også leve mit liv. Det ville hun nok også have jeg gjorde. Jeg kom i skole igen, ingen snakkede rigtigt til mig, sagde kun at det gjorde dem undt det med min søster. Mine forældre begyndte at arbejde mere og mere, jeg så dem knapt nok. De skænkede mig heller ikke et blik på nogen tidspunkter. De ignorede mig mere og mere tid efter tid. Der var ikke noget med en hygge aften, bare familien. Jeg blev ældre. De skænkede mig stadig intet blik, min fødselsdag var ikke noget specielt. Ingen gaver eller noget bare en normal dag hvor jeg blev et år ældre. Jeg havde ingen venner mere. Det var ligesom de heller ikke gad mig mere.  Jeg græd nogle aftner mig selv i søvne. Jeg savnede mine gamle forældre så meget, dem der holdte af mig, og ikke ignorerede mig.

Jeg tørrede in tåre væk og fik fat på min cykel. Jeg lagde mine taske i min kurv og cyklede til skole. Da jeg ankom, stilte jeg cyklen ved de andre cykler og gik ind og fandt mit skab. Da jeg havde fået mine bøger og var på vej over til time. Gik Annabel ind i mig. Annabel var skolen snob og mest populære pige.

'’Pas dog på’’ snerrede hun ad mig. og vi som plejede at være bedsteveninder da vi var små

’’undskyld’’ sagde jeg og gik videre. Måske var det ikke min skyld men, jeg gad ikke at have ballade og så var det også en vande, når folk gik ind i mig.

Jeg nåde hen til lokalet hvor jeg skulle være i og satte mig helt bagerst hvor ingen ville lægge mærke til mig selvom de jo ikke så mig alligevel. Så var det heller bedre at gemme sig end at blive overset syntes jeg.

_____________________________________________________________________________________________ Sangen jeg hørte var ’’Demi lovato –don’t forget’’ har ikke rettet det så meget igennem sry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...