JDB – Gotta believe in something

Evelyn Greer Simms har aldrig oplevet at elske og blive elsket, på grund af hendes hårde træning. Siden hun var helt lille, har hun kun elsket en ting, at danse ballet. Balletten er hele hendes liv, den eneste grund til at hun lever og ånder, indtil hun møder Justin. Justin vender hele hendes verden på hovede, og lærer hende ting hun aldrig kunne forestille sig fandtes. Men hvad sker der når to vidt forskellige mennesker mødes? Kan de på nogen måde får deres forhold til at fungere? [Emma B. skriver fra Evelyns synsvinkel og Whispering Obssesion skriver fra Justins]

31Likes
71Kommentarer
4317Visninger
AA

3. Beauty... [Justins P.O.V]

”Hvor er vi på vej hen Scooter?” spurgte jeg forvirret, da vi sidder i bilen og er på vej hen mod en stor bygning. Scooter er min manager, men før det er han en af mine nærmeste venner, præcis som den storebror jeg aldrig fik. Scooter var også den person som troede på mig, da alle andre valgt at vende mig ryggen. Da alle pladeselskaberne valgt at sige nej, sagde han altid ”Det er ikke forbi endnu Justin. De sagde måske ’nej’ i dag, men i morgen er der måske nogen, som siger ja, go den dag vil de alle fortryde de sagde ’nej’. Du skal ikke opgive håbet”. Selv da jeg ikke selv troede på det, gav han mig håb, og se mig nu. Jeg har alt hvad ethvert menneske kunne ønske sig, og mere til.  ”Vi skal lige hurtigt forbi min storbrors danseskole, han er balletdanselærer. Men han bad mig om at komme for at aflevere noget til ham. Hvis du vil, kan du bare vente i bilen” svarede han, da han steg ud af bilen. ”Jeg tager med” mumlede jeg smilende og sprang ud.  

Da jeg tråder ind ad døren til danseskolen, bliver jeg helt overvældet af alle de detaljeret linjer og strenger på væggene og loftet. Væggene er malet i en lys nuance af gul, mens der løb et opsigtsvækkende guldmønster ned langs med siden af væggen forneden. Der er højt til loftet, og hvis jeg havde råbt ville det kunne høres som et ekko. Derudover er loftet cylinderformet, med nogle store glasruder siddende foroven. ”Kommer du Justin?” spurgte Scooter, men han venter ikke rigtig på noget svar. Han går bare videre, og forventer at jeg følger efter. 

Da jeg kan høre en blid og rolig tone, bliver min nysgerrighed vakt, men Scooter venter på mig. Jeg begynder at bevæger fødderne, så jeg kunne følge efter Scooter, men mine fødder vil et andet sted hen. De følger musikken, og før jeg ved af det står der en smuk og yndefuld danserinde foran mig. Musikken som spiller en blid og beroligende tone i baggrunden, er perfekt til hendes harmoniske og præcise bevægelser. Hendes lyse bløde lokker som falder naturligt ned over hendes yndige skulder, mens hun danser rundt som en professionel balletdanserinde. ”EVELYN, HUSKER DU IKKE, HVAD JEG SAGDE TIL DIG?” bliver der råbt fra baggrunden, og det bryder den harmoniske stemning, som for et øjeblik siden omgav hvad, der for blot nogle få sekunder siden udspillede sig for mine øjne.   

De øjne som jeg for blot et øjeblik siden ikke kunne se, opsluge alt omkring mig. Jeg kan ikke kigge væk fra hende. Hendes krystalblå øjne som låser mine fast, på trods af at hun endnu ikke ved at jeg står ved døren og betragter, den måske skønneste skønhed jeg nogensinde har set. En blå så dyb, at den vil kunne opsluge selv det dybeste hav. Da hun åbner sin mund for at sige noget, er jeg forberedt på at høre den smukkeste blide, feminine englestemme i menneskets historie, men hun bliver afbrudt af den råbende mand.   

Før jeg ved af det, er han på vej hen mod mig. jeg ved ikke hvad der skræmmer mig mest, at han muligvis opdager mig, eller at han opdager at jeg har lusket omkring og fulgt halvhjertet med i deres samtale. ”Justin, der er du jo. Har du været her hele tiden?” spurgte Scooter et stykke fra mig, da han åbenbart har ledt efter mig. ”Øhm…” mumler jeg nervøs, over at ham den anden mand er på vej hen mod døren, som jeg står på den anden side af. Da døren går op, træder jeg et skridt tilbage, og er forberedt på det værste.

”Scooter, du fandt frem” udbrød manden smilende, det øjeblik han ser Scooter. Manden bevæger sig hen mod Scooter og de krammer hinanden, som om de har kendt hinanden hele livet, og ikke har set hinanden i lang tid. ”Jep Johan, jeg har altid været den tålmodige af os” svarede Scooter smilende, mens han blidt slå ham på skulderen. ”Ehm…?” mumler jeg nervøst, og træder lidt længere frem i håb om at forstå hvad der sker foran mig, men uden held. ”Undskyld, Johan dette er Justin Bieber. En af de sanger jeg repræsentere, Justin dette er Johan, min bror” sagde Scooter, mens han peger på Johan. ”Storebror” retter Johan ham. ”Med et par minutter, folk tror jo at det er mig som er ældst, big difference?” grinede Scooter. ”Rat at møde dig” sagde jeg, på trods af at jeg ikke mente et ord af hvad jeg sagde.  

”Kom Scooter, du skal møde min bedste danser, hun hedder Evelyn Simms. Hun er en fantastisk danser, men virker en del fraværende på det seneste” mumlede han lidt for sig selv. Han begynder at hive Scooter med sig, og jeg fulgte bare efter, for ikke at blive efterladt alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...