Forelsket I Fjenden

Storbritannien angreb Japan, og dette var starten på den største krig nogen sinde. Japan tabte, og underkastede sig Storbritanniens mægtighed. Dette, derimod, ville den 99. prins ikke finde sig i, og forråder sit eget rige, for at tage til Japan og udtænke sig en hævn på det rige, han hader mest af alt. Denne historie handler dog ikke kun om denne prins, den handler ligeså meget om en almindelig pige, der har et lidt for stort hjerte, og bliver forelsket i sin egen fjende, samtidig med at hun er forelsket i sin egen prins... [Dette er endnu en af mine (MEGET) gamle historier!]

104Likes
131Kommentarer
8841Visninger
AA

8. Dræberinstinkt

Vi stod alle sammen og så lidt på hinanden, pludselig brød alle os piger ud i grin og vi faldt bagover. 

”Meget morsomt!” Sagde jeg og grinede videre.

”Jeg laver ikke sjov, dette er alvor…” Sagde Lloyd med armene over kors. Suzaku så på os og sukkede.

”Kom ind i træningsrummet og afprøv jeres evner.” Sagde Lloyd og viste os ind i det helt hvide rum igen, ”Hvis du ikke var besvimet, så skulle I have testet dem lige med det samme.” Han smilede lidt. Vi tøvede, men gik så endelig ind i rummet. Vi stod derinde i nogle få minutter, vi ventede utålmodige. Jeg var lidt bange, hvad mente de helt præcist med træning? Pludselig begyndte væggene at bevæge sig, der kom våben ud af væggene, og før vi viste af det, begyndte der at komme laserstråler, rundsave og andre ting efter os.

”Stærkere end Knightmares?” Mumlede jeg,

”Umuligt…” Hviskede jeg bange. Pludselig sprang jeg højt op i luften for ikke at blive ramt af en laser, jeg fattede det ikke. Det var mine reflekser. Mine veninder så chokerende på mig. Jeg lavede en salto i luften og landede så på mine ben igen. Jeg fattede hat.

”Eh?” Jeg så rundt på de andre. Ana og Asuka havde også hurtige reflekser, de var også kattedyr. Kekirie og Rena løb så hurtigt, at man næsten ikke kunne nå at se dem. Jeg tænkte hurtigt,

”Bevingede kat?” Mumlede jeg lavt. En kat med vinger? Men hvordan?

”Karorine, pas på!” Hørte jeg Suzakus stemme sige, han var kommet ind i rummet sammen med os, og trænede. Han tog fat i mig og sprang væk med mig, jeg var ved at blive ramt af en laser. Vi ramte hårdt jorden, jeg så på Suzaku, han gav slip på mig, han havde slået sin skulder da han landede på jorden, med mig i sin favn. Jeg opdagede, at der kom Knightmares ind i træningsrummet,

”Nu er Lloyd gået for vidt…” Hviskede jeg bange, da en af dem kom mod os, i fuld fart. Jeg rejste mig lynhurtigt,

”Hold dig fra Suzaku!” Skreg jeg, så højt jeg kunne. Jeg kunne mærke noget, en lille, sød smerte fra mit hjerte. Et tegn lyste op, der hvor mit hjerte sad, tegnet var et hjerte med tre spidser nederst med vinger til siderne. Jeg holdt mine hænder ved mit hjerte, Knightmarens skygge kastede sig over mig,

”Suzaku…” Mumlede jeg bange, jeg slog mine øjne op. Lyset fra mit tegn blev kraftigt. Jeg fik gule øjne, jeg sparkede Knightmaren med et cirkelspark, den gik i stykker. Jeg var chokeret.

”Cool!” Udbrød Kekirie, jeg så tilbage på Suzaku, han rejste sig langsomt, holdt på sin skadede skulder og smilede lidt.

”Dræberinstinkt?”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...