Forvandling

En historie om en piges forvandling, om ondskab og kærlighed, had og glæde. Det er en historie om en pige, som får ansvar for en hel by. Med ansvar kommer de magiske kræfter, som kan gøre hende til et meget farligt monster. Men hvordan beskytter man en hel by, og hvordan kender man forskel på ven og fjende?

4Likes
1Kommentarer
1717Visninger
AA

6. Reddet Af Havets Brandmand

Jeg gad ikke løbe ind efter min jakke og taske, så jeg gik bare ned mod stranden. Det var her de fleste mennesker badede, men lige nu -  ca. klokken 11:50 - var der ikke rigtig nogle. Så jeg smed tøjet og så ned af min krop - ikke noget at råbe hurra om - helt ned til mit sorte undertøj. Med følelsen af frihed og solens varme stråler på min hud, sprang jeg ud i vandet og tog et par kluntede svømmetag. Til sidst gav jeg op og begyndte at gå.

Længere og længere ud i vandet kom jeg, mens et dybt hul nærmede sig for hvert skridt jeg tog. Jeg så slet ikke hvordan vandet skiftede farve foran mig, og at sandet pludselig skrånede lodret ned. Med et skrig væltede jeg ud i det dybe vand, som lukkede sig over mig. Panikken steg og jeg slugte en hel masse havvand. Gør noget! Men hvad? Jeg slog rundt om mig, og ramte et eller andet blævret. Så blev jeg pludselig rolig. En grå tåge var ved at lukke sig om mit sind, dejlig fredfyldt. Jeg åbnede ganske langsomt øjnene, mens vandet strømede ind af min mund. Foran mig svømmede en kæmpe stor rød brandmand.

Det var den største jeg nogle sinde havde set! Den var ca. 2 meter lang, og trådene var enorme! Røde, farlige og klamme. I det samme hørte jeg en svag hvisken, samtidig med at brandmanden bevægede sig. Ha, den taler til mig, tænkte jeg i min slørede tilstand. Hvor sjovt egentlig. Jeg må være blevet fuldstændig skør...  Pludselig borede brandmanden sine kæmpe tråde ind i min hånd, og jeg følte intet... I starten. Kort efter gav jeg et smerte skrig fra mig, som ingen kraft havde i sig. Først, jeg havde intet luft. For det andet var jeg under vandet.  Det brændte i mine lungere og min hånd som bar fucking pokker nu. I det samme blev min hånd løftet af trådene, og så fulgte resten af min sløve krop med. Over mig kæmpede brandmanden sig op til overfladen, med min hånd filtret ind i sine tråde. Var det bare mig, eller hjalp den mig op af vandet? Var det virkelig muligt, at en brandmand prøvede at redde et menneske?

Så skød mit hoved over vandoverfladen. Dens greb om min hånd forsvandt, trådene gled ud af mit flænsede hud, og så var jeg alene med mine smerter. En mand kom svømmende ud til mig, og hjalp mig op på stranden. Jeg kastede vand op i flere minutter, før jeg kunne trække vejret nogle lunde ordentligt. Imens ringede han til ambulancen. Jeg gispede og holdt min sårede hånd ind til kroppen.

”Hvad var det for et væsen der gav dig det der?” spurgte manden forskrækket.

”En brandmand," sagde jeg ind mellem mine hosteanfald.

Han rystede på hovedet.

”Det er umuligt! Så stor en brandman findes ikke her.” Han så på min forbrændte hud, og sårene der blødte.

”Måske forvildede den sig her ned til Espergærde?" hviskede jeg, mens det sidste vand kom op. "Jeg ved det ikke, men jeg er helt sikker på at den redde mig.”

Manden så straks meget bekymret ud.

”Du snakker jo i vildelse!” sukkede han og trak sin mobil frem.

Hvorfor kan jeg bare ikke holde min mund?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...