Landevejs tøsserne

De to piger, Emma og Zea, må ikke tage til en koncert for deres forældre, de beslutter at gøre det aligevel, hvilket ikke ender godt...

2Likes
13Kommentarer
1613Visninger
AA

5. WuuuuuHooooo

Endelig. Vi fik mast os igennem, uden at nogen sagde at de skulle se noget kort, og ingen spurgte om hvor gamle vi var. Vi vidste ikke om der var en aldersgrænse eller noget, men bare for at være på den sikre side, så skubbede vi os ind. Da vi var kommet ind, spredtes folk til alle sider, og vi stod bare og nød det hele lidt. Endelig. Mørket var faldet på, men vi var stadig over lykkelige. Ingen sure, eller trætte. Vi smed taskerne tæt på os, og holdt hindanden i hænderne og dansede rundt om hinanden.

Selvom ingen vidste at vi var her, og især ikke vores forældre, så var vi over lykkelige. Bare denne her dag, aldrig ville slutte. Vi gik over mod scenen. Der var lidt langt, og alle var igang med at sætte tælte op, så det var lidt svært at nå frem. Folk slog pløkker i, lagde ting ind i teltende og sad og snakkede sammen. Der var en rigtig god stemning på hele pladsen, så jeg kunne ikke lade være med at smile. Fuck hvor var det her fantastisk.

"Vi er her virkelig!" Det kan godt være at alle andre end os synes at vi var lidt overdramatiske, men vi havde kun håbet på at opleve det her. Nu var vi her. Vi havde fået opfyldt et kæmpe ønske, som vi havde været fælles om. Det føles skønt! Jeg blev ved med at smile som en idiot, og Zea blev ved med at blinke, og gnide sig i øjnene, som om at hun ikke kunne tro at det her var sandt! Det var helt utrogligt, for os begge. Vi gik forbi en masse telte, og en masse boder. Vi stoppede forbi en der solgte sandwither, og Zea købte en til os hver. Hun havde også taget nogle penge med. Nu var vi helt klar! Vi havde noget at spise, vores ting og vores gode humør. Fantastisk.

Vi stoppede begge pludselig op. Vi havde fået øje på den samme bod. En der solgte telte. Vi kikkede på hinanden. Jeg smilede endnu bredere, men Zea virkede mere bange.

"Nej.. Nej.." Blev hun ved, og rystede volsomt på hoved, imens at hun gik langsomt væk. Jeg blev bare ved med at smile. Jeg gik over mod boden.

"Nej! Orh... Helt ærligt" sagde Zea, imens hun holdt hånden op til hendes hoved. Jeg fandt min pung frem, og stalte mig op af boden. Jeg kikkede tilbage på Zea, og så at hun var på vej over mod mig.

"Hvor meget for et?" Spurgte jeg. Han vendte sig om, og kikkede op og ned af mig. Så lændede han sig tilbage af en hylde med telte. Han nikkede til mig.

"Er du ikke lidt for ung til at være her?" Spugte han om. Jeg stod som frosset. Pis. Nu ville vi sikkert blive sendt hjem, med mindre at jeg kunne rede os ud af den her situation.

"Hvor gammel tror du da at jeg er?" Spurgte jeg ham om, og stod lidt som en dulle, imens jeg tykkede kraftigt på mit tykkegummi.

"Du er ihvert fald ikke gammel nok" Sagde han, og gik hen imod mig. Han smilede lusk.

"Jeg er en hjælper" Brasede det ud af mig.

"Min mor er her, og jeg hjælper bare til. Hun... Bedte mig om at købe et telt." Sagde jeg. Jeg trak vejret hurtigt. Måtte man overhoved det? Please ikke sig noget.

"Hun står... Der!" Sagde jeg, og pejede på en fremmed, med en speciel gul væst, som manden også havde på. Hun måtte da være en del af det her. Han kikkede der over, og tilbage til mig. Så trak han vejret dybt, og spurgte mig om hvilket telt jeg ville have. Jeg fik et, og jeg traskede over til Zea. Hun så på mig som at hun havde set et lig. Jeg smilede endnu mere til hende.

"Det gik da som smurt!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...