{JDB} You Are My One In 6 Billion.

{En novelle skrevet til mine veninder♥} - Krista er en helt normal 16-årig pige, som egentlig ikke kender så meget til Justin Bieber. Hun har aldrig været en fan af Justin, men hun var bestemt heller ikke hater. Vil hendes forhold til Justin ændre sig, når hun bliver slæbt med til en koncert og tilfældigvis støder på ham? Eller vil det slet ikke have nogen betydning for hende? Og hvordan reagerer hendes veninde, Trine, som faktisk var skyld i, at de mødtes?

4Likes
19Kommentarer
2163Visninger
AA

3. ~♦~ Diskussion og skole.

A faithful friend is the medicine of life.

- Apocrypha

Endelig. Frikvater. Som før skrevet en af de bedste ting i skoletiden. Jeg strakte mig kort og rejste mig da fra min stol. Trine kom til mig som et lyn.

"Mener du det?! Vil du virkelig tage med?!?!?" spurgte Trine håbende. Rebecca kom slentrende hen til os lidt efter. Jeg stod blot og kiggede på Trine.

"Altså.. hvis min mor giver mig lov.." mumlede jeg lavt. Trine smilede stort. Rebecca kom helt hen til os og fiskede sin mobil op af sin lomme. Jeg lænede mig nysgerrigt tættere på Rebecca, for at se hvad hun skulle bruge den til. Hun ville ikke lade mig se, så jeg rettede mit blik mod Trine igen.

"Hvis jeg må, kan din mor så køre os?" spurgte jeg og kløede mig i nakken. Min mor havde tit travlt med sit arbejde. Det samme med min far, da han ikke var hjemme særlig tit. Det så ud til at Trine tænkte. Kort efter kom hun med et svar.

"Ja, ja!" svarede hun smilende. Hvis jeg kendte hende ret, var hun sikkert allerede beyndt at glæde sig vildt. Jeg nikkede kort. Rebecca stoppede sin mobil i lommen igen. Hun rettede sit blik mod os. Trines mobil begyndte da at vibrerer. Hun sendte Rebecca et mistroisk blik, før hun tjekkede beskeden.

"Justin..-" Trine stoppede sin sætning og rakte tunge til Rebecca, som stod og fløjtede falskt.

"Hvad står der???" spurgte jeg stadig nysgerrig. Trine rakte mig sin mobil, og jeg læste beskeden. Rebecca havde lavet en uendelig lang besked, hvor de eneste ord var; Justin bæver, Justin bæver, Justin bæver... Jeg fniste lavt og gav Trine sin mobil igen.

"Tayler latterlig!" udbrød Trine begavet.

"Taylor LÆKKER!" Rebecca smilede drømmende. Igen følte jeg mig lidt udenfor.

Klokken ringede til time.

Sukkende elever begyndte at strømme ind. Jeg var blandt de første til at sætte sig. Det gik op for mig, at jeg endnu ikke vidste, hvornår koncerten fandt sted, eller hvor? Det måtte jeg klart spørge Trine om. Jeg ville også spørge hende, hvordan hun havde fået de billetter? De var sikkert dyre, ikke? I hvert fald troede jeg ikke, at hendes mor havde købt dem. Det logiske ville vel være, at hun havde vundet en slags konkurrence. Ja, det måtte være det.

Vores matematik lærer kom ind, og vores undervisning begyndte. Han, vores matematik lærer, var en høj mand med brunt og lidt gråt hår. Han så ikke mine øjne ikke særlig køn ud, men han var både gift od havde børn. Faktisk var han også ret skrap. Vi fik ikke lov til ret meget, når vi havde ham. Vores dansk lærer var klart sødere.

Dagen gik og det blev eftermiddig. Vi fik fri.

Jeg sad og kiggede tomt ud i luften. De andre elever var allerede begyndt at pakke deres ting. Rebecca gik hen til mig. Jeg rettede tavst mit blik mod hende. Pludselig følte jeg mig træt. Det havde måske været en hård dig?

"Du kan altid sige til Trine, at du ikke har lyst alligevel" sagde Rebecca forstående.

"Hva? Nej? Hvorfor?" spurgte jeg forvirret, mens mine øjne søgte efter Trine. Rebecca sukkede lavt.

"Hun er ude for at tag-" Jeg stoppede Rebeccas sætning.

"Der sidder sådan en sort klat under dit øje" sagde jeg og rejste mig da for at kigge nærmere på pletten.

"Gør der?!?" udbrød Rebecca og tog en hånd op til sit øje. Trine kom ind gennem døren til klassen og hen til os. Hun havde fået jakke på og så ud til at være klar til at gå. Rebecca små løb ud af klassen. Hun skulle sikkert hen til et toilet og tjekke sig i spejlet. Jeg vidste nu godt hvad klatten var. Det var sikkert en eyeliner der lige var smuttet fra hende til morgen. Mærkeligt nok havde jeg først lagt mærke til det nu.

"Hvor skulle Rebecca hen?" spurgte Trine nysgerrigt, mens jeg begyndte at pakke min taske. Rebecca havde nemlig allerede pakket sin ligesom Trine.

"Hun havde en sort klat under øjet" svarede jeg smilede og tog min taske op. Nu var jeg næsten klar til at gå. Vi måtte dog lige vente på Rebecca. Hun skulle være sammen med Trine i dag, og jeg skulle følges med dem noget af vejen.

Trine nikkede forstående til mit svar. Hun lænede sig forsigtigt op af bordet bag mit. De fleste andre elever havde forladt klassen.

Efter noget tid kom Rebecca tilbage med et bekymret blik.

"Hvordan ser det ud nu?!" spurgte hun straks. Vi begyndte sammen at gå ud til jakkerne igen. Rebecca og jeg skulle jo også have en jakke på hjem. Trine havde sin taske over skulderen, mens mig og Rebecca holdte vores i hånden.

"Det ser fint ud nu, Rebecca" svarede jeg hende og smilede glad. Rebecca gengældte kort mit smil.

"Godt!" mumlede hun og tog fat i sin jakke for at få den på. Jeg tog også min jakke og hoppede hurtigt i den. Rebecca og jeg blev næsten færdig på samme tid, hvorefter vi svingede tasken om på vores rygger. Trine begyndte langsomt at gå. Rebecca og jeg løb hurtigt op til hendes side.

Sådan fulgtes vi til vi måtte skille os. Vores vej hjem var jo ikke helt ens.

________________________________________________________________________________

Hvis i har spørgsmål til novellen eller har opdaget en fejl, så er i altså velkommen til at skrive en kommentar. ^____^

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...