Hvem er jeg?

Hanna er ligesom de fleste andre danske teenagerpiger, hvilket ikke siger så lidt om hendes til tider kedelige og skoleprægede hverdag. Hun er 16 år gammel og går i 9. klasse, hvilket efterlader hende i et dilemma, som mange unge piger kommer ud for i løbet af deres niende skoleår; skal hun tage på efterskole? Det er et spørgsmål der dagligt gnaver i hende, og som hun hver eneste dag vender og drejer. Hannas liv synes at være fuldstændig normalt indtil hun møder sin nye danselærer, Sarah, som virkelig får Hanna til at sætte spørgsmålstegn ved sin identitet. For hvad sker der når nogen sætter ens liv i et helt nyt perspektiv? Historien drejer sig om nogle ting som de fleste danske teenagepiger kan relatere til, så som: Seksualitet, kærlighed, lektier, forældre, veninder og hårde beslutninger.

6Likes
12Kommentarer
2018Visninger
AA

2. Hr. Vikar.

”Hanna? Opgave 2, hvad står der i teksten om Patricks fortid?” Gitte samt resten af klassen kiggede afventende på Hanna, der fraværende kiggede sine noter igennem. Den blåøjede brunette løftede sløvt hovedet. ”Patricks far har misbrugt ham seksuelt, og det er måske derfor Patrick har svært ved at omgå autoriteter,” svarede Hanna efter få lange sekunders tøven. Gitte nikkede istemmende. ”Flot, det er korrekt, hørte i alle hvad Hanna gjorde der? Hun gik ind i teksten og fandt frem til det centrale emne. Meget flot,” sagde Gitte og fortsatte sin talestrøm ud i uendeligheden, uden så meget som at have den mindste smule af Hannas opmærksomhed.

Ud af de duggede ruder i klasselokalet kunne Hanna akkurat skimte solopgangens varme orange farver, som den lidt for lidt farvede den triste grå vinterhimmel og sagde ”god torsdag morgen” til de udmattede københavnske skoleelever, der alle hellere ville ligge hjemme under dynen. Da torsdagens første modul sluttede og det kimede ud til frikvarter, stimlede pigerne sig sammen ovre ved vinduerne og delte livligt ud af sladder og historier, og klassens andre piger fik selvfølgelig også beretningen om den lesbiske danseinstruktør, hvortil de lo og kom med kommentarer som ”ej hvor skummelt”, ”klamt”, ”hun lyder godt nok lesbisk”, eller hvad de nu ellers kunne finde på af meningsløse fornærmelser.

”Hvad med dig, Hanna?” spurgte en lyshåret pige ved navn Viola. ”Undskyld, jeg fulgte ikke lige med,” lo Hanna forlegent og vendte opmærksomt de lyseblå øjne mod Viola. ”Har du fundet ud af, om du skal i gymnasiet eller på efterskole?” gentog Viola sit spørgsmål. ”Nååreh, nej det har jeg ikke lige fundet ud af,” mumlede Hanna tænksomt og sendte de andre piger et skævt undskyldende smil. ”Hvem tror i egentlig skal være barselsvikar for Rasmus?” spurgte en tredje pige, hvilket virkelig fik alle tøserne til at hviske. Rasmus var deres matematiklærer og var netop gået på barsel for at tage sig af sin nyfødte søn. I seks uger skulle klassen så have en vikar i matematik, og nu gik snakken på, hvem af alle deres rædsomme vikarer, der var værdig af jobbet. 

  Da klokken for anden gang den dag kaldte ind til time, satte alle eleverne sig på deres pladser og afventede ankomsten af den nye vikar. Hanna slog panden mod bordpladen, hvilket fik hendes sidemakker Nikoline til at le på Hannas bekostning. ”Er du okay mus?” spurgte Nikoline og strøg Hanna over håret. ”Ja, selvfølgelig. Jeg er bare udmattet efter i går,” mumlede Hanna ned i bordpladen. ”Nårja, selvfølgelig, Sarah må have gjort noget af et indtryk på dig.. Så er det er nu vi ser hvem vores nye vi..” Der blev helt stille i klassen som døren gik op og lyden af skridt indfandt sig Hannas øregang – det var sikkert den nye vikar. Hanna kunne ikke se, hvem det var, men hun hørte udmærket Nikoline sige: ”Død og fucking pine.”

”Hvad sker der?” spurgte Hanna, men fik intet svar. Hanna rankede ryggen og vendte det isblå blik mod den bredskuldrede mandlige vikar. Et jag af smerte, længsel og vrede gik igennem hende, som vikaren vendte sig og hans grønne øjne mødte hendes blå. Der stod han. De høje kindben, de brune krøller og den lyse teint. Ikke engang kunne hun tænke tanken, sige hans navn, men heldigvis hjalp den kønne vikar hende på vej og sagde med et lidende glimt i sine dybe grønne øjne: ”Jeg hedder Zack, og jeg skal være Rasmus’ vikar i de næste seks uger.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...