Hvem er jeg?

Hanna er ligesom de fleste andre danske teenagerpiger, hvilket ikke siger så lidt om hendes til tider kedelige og skoleprægede hverdag. Hun er 16 år gammel og går i 9. klasse, hvilket efterlader hende i et dilemma, som mange unge piger kommer ud for i løbet af deres niende skoleår; skal hun tage på efterskole? Det er et spørgsmål der dagligt gnaver i hende, og som hun hver eneste dag vender og drejer. Hannas liv synes at være fuldstændig normalt indtil hun møder sin nye danselærer, Sarah, som virkelig får Hanna til at sætte spørgsmålstegn ved sin identitet. For hvad sker der når nogen sætter ens liv i et helt nyt perspektiv? Historien drejer sig om nogle ting som de fleste danske teenagepiger kan relatere til, så som: Seksualitet, kærlighed, lektier, forældre, veninder og hårde beslutninger.

6Likes
12Kommentarer
2017Visninger
AA

3. Den blå Viol(a).

Det havde taget Hanna sådan cirka hele matematikmodulet at fordøje det faktum, at Zack var klassens vikar. Zack. Den Zack som hun så iskoldt og nonchalant havde ignoreret i flere uger, efter hans tilbagekomst til Danmark. Den Zack der efter få måneders sjov og flirten, havde vundet Hannas hjerte. Da han rejste, gennemborede han samtidig hendes hjerte. Kynisk. I de første måneder efter deres ”brud” var Hanna følelseskold og dyster. Da hun endelig var kommet sig over ham og havde slettet ham som ven på facebook, kunne hendes liv så småt begynde igen. Det skulle så bare vise sig, at fem måneder i udlandet åbenbart var nok for den nysgerrige Zack, der ved sin hjemkomst få uger før var begyndt at skrive og ringe til Hanna. Hvad var chancerne for, han skulle dukke op i hendes klasselokale? Om hun kunne begribe det. Og det kunne hun ikke.

 

 

”Hanna?” lød en sympatisk ru mandestemme. En stemme hun efterhånden kendte alt for godt – Zacks stemme. Trodsigt løftede Hanna hagen og mødte den unge vikars bekymrede blik. Som han stod der med sit ansigt oplyst af morgensolen, med et bedrøvet dog saligt udtryk i de grønne øjne, lignede han næsten en engel. Måske spillede Hannas sind hende et pus, men hun var ret sikker på at Zack lige havde udvekslet blikke med Viola fra klassen. Hanna glippede med øjnene. ”Undskyld Zack.. Det her kommer bare bag på mig,” forklarede Hanna og rejste sig fra sin plads. Det var ringet ud til spisepause og alle, bortset fra Hanna og Zack, havde forladt klassen for at gå ned i kantinen. Viola var gået som den sidste efter at have stirret på Zack i en rum tid. ”Det forstår jeg godt. Men eftersom du ikke har svaret på nogle af mine beskeder, er du vel selv udenom det,” lo Zack kort for hovedet og sendte Hanna et skævt smil for at signalere, han godt forstod hendes frustration. ”Åh,” mumlede Hanna og tog sig forvirret til panden. ”Så det er derfor du har prøvet på at få fat i mig? For at fortælle mig om dit vikarjob her?” spurgte hun, selv om hun egentlig godt kendte svaret. Brunetten bed sig forlegent i læben og vendte det isblå blik mod linoleumsgulvet.  Hvor havde hun dog været dum. Tænk engang hun havde troet, Zack ville have hende tilbage, og at det var derfor han havde prøvet på at få fat i hende. ”Ja, selvfølgelig. Jeg ville helst have undgået lige netop den her situation. Hvorfor skulle jeg ellers..” begyndte Zack, men tav halvejs, da det gik op for ham, hvad det var, Hanna havde regnet med. ”Oh,” mumlede han og kløede sig forlegent i håret.

Ekskæresterne stod for en stund og vaklede mellem hvad de skulle sige. En akavet stilhed, der normalt var så ukendt for de to, der altid havde haft noget at snakke om. ”Hanna, jeg,” startede Zack ud, men Hanna virrede blot med hovedet og tog et skidt om bag ham, hvorefter hun satte kurs mod døren. ”Det er okay Zack. Det er kun seks uger, hvor slemt kan det være?” lo Hanna halvkvalt, mens hun med ryggen til ham bevægede sig mod udgangen af klasselokalet. Zack så opgivende efter hende. Han vidste det ville blive hårdt. Specielt for Hanna.

 

 

Nede i kantinen sad Hannas tre slyngveninder og ventede på hende. Uden så meget som at kaste et blik på dagens ret, satte Hanna sig fortvivlet ved bordet og stirrede ned i bordpladen. ”Skyd mig, vil i ikke nok?” klagede Hanna og gned fortvivlet sine isblå øjne. De tre udvekslede sigende blikke. Nina lagde trøstende en hånd på Hannas skulder. ”Hvis vi skyder dig nu, betyder det bare at Zack vinder,” prøvede Nina smilende og kiggede skeptisk på de to andre. ”Altså.. Du bliver da nødt til at vise ham, at du er kommet videre, og at du ikke hænger fast i fortiden,” fortsatte Nina og klappede trøstende Hanna på skulderen. ”Ih ja, lad os do bare alle se på Zack der hygger sig med Viola. Jeg synes bare vi skal pløkke svinet hurtigst muligt. Hvad fanden bilder han sig egentlig ind,” udbrød Cecilie i et raserianfald og slog næverne i bordpladen. ”CECILIE!” udbrød Nikoline og skar en grimasse af den sorthårede Cecilie. ”Hvad? –Oh shit…” mumlede Cecilie, da det gik op for hende, hvad det var, hun havde sagt. Det gik yderligere nogle sekunder før Hanna fangede den. ”Undskyld hvad sagde du, Cecilie? Er Zack sammen med Viola?” spurgte Hanna mens hun langsomt hævede ansigtet og lod blikket spille imellem den lyshårede, rødhårede og sorthårede veninde. De tre veninder så ret ukomfortable ud, men til sidst tog Cecilie ordet. ”Ej det må du fandeme undskylde Hanna. Du skulle ikke have hørt det på den måde, men ja det er de. Hun sagde det selv til os for to minutter siden.” Stilheden var ubrydelig, indtil Hanna tørt opløste den med sin sarkasme: ”Fedt.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...