Somebody that i used to know - CB&JB

Kate på 17 har haft det svært. Og da hun efter at have boet i både Stratford og London, flytter til Atlanta med sin mor bliver alt forandret. For hvad sker der når hun åbner op og lader nye personer få indflydelse på hendes liv igen og når den person hun aldrig ville se igen pludselig dukker op, hvad med de glemte følelser?

39Likes
85Kommentarer
11525Visninger
AA

20. Kapitel 19.

"Må jeg sove her?" hans stemme med den smukke klang brød mine drømmende tanker. "Ja" jeg trak mit hovede fra hans skuldre og kiggede så på ham, "selvfølgelig må du det" svarede jeg glad. Han smilte sødt og tog så sin mobil frem, jeg rejste mig og gik ud af døren. "Mor, må Chris sove her?" råbte jeg fra toppen af trappen. "Ja selvfølgelig" råbte hun tilbage. Jeg gik glad tilbage til værelset hvor Christian sad og smilede flirtende, jeg mærkede blodet stige mig til hovedet og jeg blev varm i hele kroppen, han gjorde mig skør.

"Hvad skal vi lave?" spurgte jeg sødt, da vi havde listet os op på mit værelse igen efter aftensmaden. Han trak på skuldrene "vi kunne se en film?" spurgte han sødt. Jeg nikkede og smilte så, det samme gjorde han. "Hvilken en, du bestemmer" sagde jeg da vi var nået over til skuffen med mine tusinde film. Et lille 'wow' undslap hans læber, jeg grinte svagt for mig selv og gik så ned i køkkenet for at hente noget slik.

Jeg puffede til døren med min fod og maste mig vej, jeg vadede ind på værelset med favnet fuld af slik, popcorn og sodavand. Chris grinte og nikkede så tilfreds med hovedet. Jeg rullede øjne af ham og grinte så også, "har du valgt en film?" spurgte jeg i fuld gang med at stille tingene op. "Ja" svarede han stolt og rækte en disc i vejret, jeg glimtede med øjnene og kunne så se titlen. Jeg løftede et øjenbryn og kiggede så underligt på ham "remember me?" sagde jeg spørgende. Han smilte bare stort og nikkede, jeg grinte af ham og puffede ham i siden. Filmen var ikke engang pakket ud af plastic'et endnu og jeg havde faktisk aldrig set den. Christian tændte tv'et og fumlede rundt med min gamle dvd der tilsynladende ikke virkede som den skulle.

Hey it's Justin Bieber here. Don't forget to watch Mtv tonight, i'm gonna performe my new...

 En stemme skar igennem, igennem marv og knogler. Den flænsede det næsten helte hul jeg havde i brystet. Jeg satte mig som refleks ned i sengen og tog mig forpint til maven, "Christian?" sagde jeg hæst, han kiggede skræmt på mig og gik mod mig. "Skru væk" sagde jeg højt . Han kiggede underligt på mig men slukkede så tv'et. Netop af den grund havde jeg undgået alt hvad der hed tv og sladder blade så meget som muligt, for at undgå 'ham'. Christian satte sig ved siden af mig og tog en arm om mig. Jeg sad på kanten af min store seng med den ene hånd om maven og den anden rodede hvileløst rundt i mit ansigt. "Hvad er der galt?" spurgte Christian bekymret. Jeg trak vejret dybt og havde enlig slet ikke lyst til at fortælle ham noget som helst om Justin, han vidste jo sikkert også hvem han var....det gjorde alle. Christian rømmede sig lavt og forventede et svar, "Jeg fik det bare dårligt" svarede jeg en smule dumt. Christian skulle til at sige noget igen, men jeg havde ikke lyst til at svare på alle hans irriterende spørgsmål, så jeg puttede mig stille ind til ham og han lagde sig automatisk ned i sengen med mit hovede liggende på hans bryst. Der var stilhed i en tid, men den var hverken akavet, larmende eller uendelig. Den var der bare og var, stille. "Christian?" sagde jeg hæst med gråd i stemmen. Jeg græd ikke, men havde den fornemmelse af at kunne bryde sammen hvert sekund det skulle være. "Mhh" brummede han og strøg mig over håret. "Lov mig en ting" sagde jeg, "selvfølgelig, hvad er det?" spurgte han nysgerrigt mens han stadig strøg mit hår i en bestemt rytme. "Lov mig at du ikke bare går fra mig en dag. Lov mig at du ikke svigter mig" svarede jeg grådkvalt ude af sind og forstand. "Nej, selvfølgelig gør jeg da ikke det" sagde han bestemt og satte sig lidt op i sengen "aldrig, hvordan kunne du overhovedet overveje det" fortsatte han. Jeg rystede bare på hovedet og gemte mit hovede i hans trøje. Og sådan lå vi i lidt tid, tankerne fløj rundt i mit hovede. Løfter, en hel masse løfter.

"Justin, jeg forlader dig aldrig" "Det er dig og mig forevigt "Du er den jeg vil tilbringe resten af mit liv med" "Jeg elsker dig højere end noget andet" "Jeg vil aldrig såre dig"

Ting vi lovede hinanden som aldrig blev holdt, det var altsammen bare tomme og ligegyldige løfter.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...