Han valgte mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jan. 2012
  • Opdateret: 17 sep. 2015
  • Status: Igang
Sharon er lige startet på Ethelyn Akademi, og hun får med det samme selskab af tvillingerne Dominique og Unique, som viser hende rundt på akademiet. Lidt efter møder hun Angelia som viser sig at være sød mod hende. Men det er ikke kun venskab hun finder. Hun finder også kærligheden, hos en fyr ved navn Xavier, Men der er noget mystisk og dragende over ham, som om at han skjuler noget. Men det finder hun dog hurtigt ud af, da han tager hende med hen til hans hjem. Og det er ikke et almindeligt hjem.

37Likes
124Kommentarer
6387Visninger
AA

9. Shopping tur

(Sharons kjole, men ikke hende på billedet)

Weekenden var kommet, og det var i aften festen for Akademiets elever - Nye som gamle - blev holdt. Dominique og Unique var gået i krig med mit tøj, og de viste mig alle mulige tøjsæt frem. "Hvad med den her?" Spurgte Unique og viste en sort stropløs kjole frem, med glitter for neden. "Nej, det ligner bare hun skal til en klasse fest." Sagde Dominique og hev sin pung frem. "Jeg tror at vi skal ud og shoppe, for at finde noget passende." Sagde han og talte sine penge. "Hvad synes du, Angelia?" Hun nikkede ivrigt. "Ja, pigebarnet har intet passende til i aften!" Dominique klappede sin pung sammen, og holdt vores blikke faste med et smil. "Så er det bestemt. Det shopping tid!"

 

 Vi gik ned ad gaden mod byens mange butikker, og gik ind i den første som vi så. "Dark viola?" Mumlede Angelia imens hun kiggede rundt. "Jeg er ikke så sikker på, at det her er min stil." Sagde jeg, og følte mig lidt utilpas imellem alle de ekstreme små kjoler, i alle farver. "Altså, jeg kunne godt forestille mig Sharon i den dér," Sagde Dominique og pegede over mod en meget lille rød sag med palletter på. Jeg sendte ham et dræber blik. "Hey! Jeg sagde bare, at jeg godt kunne forestille dig i den, okay?!" Unique fnisede bag ved ham, og skubbede ham længere ind i butikken. "Jeg er ikke så sikker på at det jeg leder efter, er inde i denne butik." Mumlede jeg og prøvede at kigge efter noget mere "normalt" hvis man kunne kalde det dét. "Jamen så lad os kigge i nogle andre butikker? Vi  har masser af tid endnu." Sagde Angelia og trak på skulderne. "Okay," Sagde jeg, og så gik vi ud igen. Vi fandt en mere passende butik, og gik ind. "Hej, er der noget specielt i leder efter?" Spurgte en assistent og kom hen til os. "Ja, en smuk fest kjole til den unge dame." Sagde Unique med en elegant stemme, og Dominique slog ham med albuen og begyndte at grine. "Javel, kom med så," Sagde hun og vi fulgte efter hende. "Hvorfor sådan en elegance?" Spurgte Angelia og kiggede underligt på Unique. "Jeg skulle lige se om det gjorde underværker. Men det blev vist det modsatte." Sagde han og Angelia vendte øjne af ham. "Så er vi her. Her er alle de smukkeste kjoler vi har, jeg håber du finder noget passende her," Sagde hun og smilede. Derefter gik hun tilbage til kassen. Jeg strejfede kjole rækken med fingrespidserne, og sukkede. "Hvilken farve ville klæde mig bedst?" Spurgte jeg dem, og de kiggede op og ned ad mig. "Blå tror jeg," Unique og Dominique. "Eller pastel?" Sagde Angelia, imens hun tænkte sig om. "Okay, jeg starter bare med en eller anden," Mumlede jeg og vendte opmærksomheden mod kjolerne igen. Så mange flotte farver. Jeg trak en  lyserød kjole ud og studerede den. "Wow, den tror jeg der vil klæde dig rigtig godt." Udbrød Dominique og kiggede på den. Jeg smilede. "Jamen så går jeg da ind og prøver den," Jeg gik ind i omklædningsrummet, og trak tøjet af trak kjolen over hovedet. Jeg rettede den på plads, og studerede mig selv i spejlet. "Wow..." Udbrød jeg og kunne næsten ikke genkende mig selv. Den var virkelig smuk. "Må vi andre også se?" Råbte Angelia og flåede forhænget fra. "Oh my..." Hun trådte et skridt tilbage, og jeg gik ud fra omklædningsrummet. "Waow, den klæder dig virkelig." Sagde Unique og de spærrede alle øjnene op. "Så det er den?" Spurgte jeg, og de nikkede. Dominique gik over til kassen og betalte for den, og gav mig bagefter posen. "Nåh? Så starter festen vist også snart." Sagde han og smilede til mig. ´"Hvad er klokken?" Spurgte jeg og kiggede rundt for at se, om der sad et ur på væggene. "Den er kvart over fire. Og festen starter klokken otte. Så vi skal til at tage hjem ad nu," Sagde Angelia og tog fat i Uniques jakke, da han skulle til at prøve nogle lyserøde øreringe. "Hey! Jeg skulle faktisk til at..." "Ja, du skulle til at teste dig selv, om du muligvis kunne blive homo, men det har vi fået afklaret. Jeg har set dig og Dominique tage jeres "Venskabs bade" sammen. Og tro mig. Det ligger i dine gener." Afsluttede Angelia for ham, og trak ham med ud af butikken. "Passer det?" Spurgte jeg og prøvede at lade være med at forstille mig det. "Muligvis." Sagde han og begyndte at fnise. "Hvorfor?" Han trak på skulderne imens vi gik ud til de andre. "Det er hyggeligt," Sagde han uskyldigt. Jeg sukkede og kiggede på Angelia og Unique som begyndte at diskutere over et par stiletter. "Det er mine!" Skreg Unique og hev i den ene ende. "Glem det, jeg så dem først! Og desuden, kan du ikke engang finde ud af at gå i stiletter!" Skreg hun fra den anden ende. "Darling, du skulle bare vide hvad jeg kan!" Dominique prikkede til mig. "Det er rigtigt, han vandt engang et løb med stiletter på." Hviskede han og så forfærdet på skænderiet i mellem Angelia og Unique. "Han har faktisk tre par derhjemme." Jeg grinede. "Det havde jeg så ikke troet om ham. Man finder hurtig ud af ting om folk, når man er ny," Han nikkede. "Ja, det gør man. Nåh, men man finder jo også hurtigst ud af hvem der er pænest. Så?" Jeg kiggede mærkeligt op på ham. "Dominique?" "Hmm?" "I er tvillingebrødre." Sagde jeg og vendte øjne ad ham. "Det ved jeg udmærket godt, men der er jo stadig nogle små "fejl"?" Sagde han. "Godt så, men i er mine venner, og jeg vil ikke have at i skal blive uvenner. Så derfor synes jeg at i ser lige godt ud," Sagde jeg og prøvede at lyde opmuntrende. Dominique begyndte at se fornærmet ud, og gik nogle skridt væk fra mig "Jeg kan ikke forstå hvordan du kan sammenligne mig med en skovtrold." Sagde han og vendte hovedet væk fra mig. "Dominique..." Lokkede jeg og gik lidt tættere på ham. Han sukkede og skyndte sig så over til mig og krammede mig. "Du er min lille sukkerknald! Jeg ville aldrig kunne være sur på dig!" Udbrød han og legede med en lok af mit hår. Jeg grinte og trådte et skridt væk fra ham. "Kom, vi skal til at få skilt dem ad og komme tilbage." "Angelia og Unique! Giv nu slip på den stilet!" Råbte Dominique. "Aldrig i livet!" Skreg de tilbage imens de begge kiggede ondt på hinanden. Hvis de blikke kunne dræbe, så havde de begge været en klump aske nu. Hvordan kunne vi nogensinde få dem skilt fra den forbandede sko?

___________________________________________________________________________

Undskyld hvis der er nogle stavefejl ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...