Han valgte mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jan. 2012
  • Opdateret: 17 sep. 2015
  • Status: Igang
Sharon er lige startet på Ethelyn Akademi, og hun får med det samme selskab af tvillingerne Dominique og Unique, som viser hende rundt på akademiet. Lidt efter møder hun Angelia som viser sig at være sød mod hende. Men det er ikke kun venskab hun finder. Hun finder også kærligheden, hos en fyr ved navn Xavier, Men der er noget mystisk og dragende over ham, som om at han skjuler noget. Men det finder hun dog hurtigt ud af, da han tager hende med hen til hans hjem. Og det er ikke et almindeligt hjem.

37Likes
124Kommentarer
6358Visninger
AA

2. Klubhuset for de Udvalgte

...Jeg er forbundet med denne her verden. Alt det som mørket bringer frem, bliver kastet mod mig...

 Jeg stod ude på parkeringspladsen ved siden af min bil, og kigger op mod den kæmpe smukke bygning lige foran mig. "Waow..." Mumlede jeg med store øjne. Er det virkelig der jeg skal gå? På Ethelyn Akademi? Jeg låste bilen, og begyndte at slentre op ad den grusede sti og træk min store, sorte, nye kuffert med mig. Jeg gik yndefuldt op ad den hvide marmor trappe, og tog en dyb indånding, inden jeg skubbede den store røde port op, og trådte over dørtakslen til akademiets indgang, og stoppede forbløffet op. Porten lukkede automatisk bag mig og jeg gav et lille hvin fra mig, da den smækkede i. Jeg kiggede nervøst rundt omkring, og stivnede. Alle eleverne som var på gangen, kiggede på mig med et "Hvem er du og hvad laver du her?" blik. Jeg tog en dyb indånding og gik tøvende ned ad gangen, jeg havde ingen anelse om hvor rektorens kontor lå, men jeg vidste helt klart, at jeg bare skulle væk fra de stirrende blikke. Da jeg drejede af til venstre, stødte jeg uheldigvis ind i en person og faldt forover og landte oven på personen med et dunk. Jeg åbnede mine øjne og da mine øjne mødte hans blik, begyndte mit hjerte at slå hurtigere, og en mærkelig og ukendt følelse bredte sig i min krop. Hans smaragd grønne øjne kiggede intens på mig, og jeg skyndte mig straks at rejse mig op og rakte hånden ned mod ham så jeg kunne hjælpe ham op igen, men han rejste sig yndefuldt op igen med et irriterende udtryk i ansigtet. "Undskyld," mumlede jeg inden jeg lod hånden falde, og skyndte mig videre ned ad gangen, og jeg havde ingen anelse om hvor jeg var på vej hen, jeg vidste bare at mine kinder var røde, og man kunne let se det på mig, da min hud var nærmest ligbleg. ”Hey!” Jeg vendte mig forskrækket om, og fik øje på to drenge som så ud til at være et eller to år ældre end mig. ”Du må være ny her?” ”Ja, hvad hedder du?” Spurgte de. ”Hov! For resten, det her er min tvillingebror, Dominique, og jeg hedder Unique.” Tilføjede han hurtigt og pegede mod ham som stod på den anden side af mig. ”Okay…Øh, jeg hedder Sharon.” Sagde jeg en lille smule tøvende. Nu hvor jeg enlig tænkte over det, lignede de fuldstændig hinanden. De havde begge rødt hår, og nogle katteagtige grønne øjne. Og de var lige høje, og havde den samme olivenfarvet hud. ”Skal vi ikke vise dig rundt?” Spurgte Dominique, og smilede sødt til mig. ”Øh, jo, det må i meget gerne.” Skyndte jeg mig at sige. De lagde hver en arm rundt om mig, og begyndte at vise mig hvad der var inde bag hver eneste dør. Jeg må vel sige at de gjorde sig meget umage med at vise mig rundt, for da vi stod ude foran en stor hvid dør, standsede de pludselig op, og sendte hinanden et ”Skal vi?” blik, hvorefter de begge nikkede og smilede stort. ”Og herinde, bag den store hvide dør, er vores klub.” Sagde Unique, hvorefter de åbnede døren og det syn der mødte mig var overvældende smukt. Alle væggene var hvide og der var udsigt over stranden hvor vandet glinsede som tusindvis af krystaller i solens stråler. Det var et meget lyst rum med store smukke malerier og der var også sofaer og planter. Det var helt fantastisk ”Det her er Ethelyn’s klubhus, som kun er for de Udvalgte, men fordi du er ny her og fordi vi fandt dig, så måtte du godt lige få et kig med.” Sagde Unique og smilede charmerende. ”Er det ikke fedt?” Sagde Dominique og smilede. ”Jo, jeg kan godt lide det.” Sagde jeg og nikkede. ”Men detsvære må vi altså ikke tage dig med ind.” Sukkede Dominique sammen med sin bror. ”Hvorfor hedder det enlig ”De Udvalgte”?” Spurgte jeg forsigtigt. ”Jo, ser du, det må vi ikke fortælle dig,” ”Okay, men nu hvor i har vist mig rundt, kan i så ikke vise mig hvor kontoret lægger? Jeg har nemlig en aftale med rektoren.” Sagde jeg. ”Jo, selvfølgelig!” Sagde de og trak mig med ned af gangen. Jeg kiggede en sidste gang på klubhuset for de Udvalgte, inden døren lukkede af sig selv med et klik, og jeg vidste med det samme at de første par dage på Ethelyn Akademi ville blive ret så hårdt…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...