Han valgte mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jan. 2012
  • Opdateret: 17 sep. 2015
  • Status: Igang
Sharon er lige startet på Ethelyn Akademi, og hun får med det samme selskab af tvillingerne Dominique og Unique, som viser hende rundt på akademiet. Lidt efter møder hun Angelia som viser sig at være sød mod hende. Men det er ikke kun venskab hun finder. Hun finder også kærligheden, hos en fyr ved navn Xavier, Men der er noget mystisk og dragende over ham, som om at han skjuler noget. Men det finder hun dog hurtigt ud af, da han tager hende med hen til hans hjem. Og det er ikke et almindeligt hjem.

37Likes
124Kommentarer
6356Visninger
AA

11. Hede kys

Jeg vågnede op med en forfærdelig hovedpine, og opdagede først lidt efter hvor jeg var henne. "Hey skatter, er du vågnet?" Spurgte Unique som kom ind i lokalet. Jeg stønnede og tog mig til hovedet. "Hvad skete der?" Mumlede jeg og kneb øjnene sammen, da solens stråler bryd ind gennem vinduet. "Du fik for meget at drikke, ville jeg tro. Og så går man som regel under på et tidspunkt. Er du okay? Du ramte gulvet rimelig hårdt, så derfor bar mig og Xavier dig ind til mig. Det undrer mig faktisk lidt hvorfor Dominique ikke er kommet tilbage endnu. Han har hvertfald bare at forklare sig når han kommer." Sagde han og sukkede. "Vil du have en kop kaffe eller en croissant?" "Begge dele, hvis jeg må." Mumlede jeg og kiggede rundt i lokalet. "Plejer her at være så rodet på jeres værelse?" Og kiggede på en masse tøj der bare var smidt på gulvet og var blevet krøllet. "Nej, men når jeg bliver bekymret og begynder at stresse over noget, så skal jeg bare prøve en masse fede outfit(??????) inden jeg kan slappe helt af igen." Jeg nikkede stille og så på ham imens han hældte kaffe op. ”Men hvad lavede du i går?” ”Åh gud, jeg blev hevet til side af en masse fnisende piger som bare ville spørge mig, om jeg enlig går i højhælede. Altså, selvfølgelig gør jeg jo det? Man bliver jo ikke kaldt for diva i nu og næ, for ingenting.” Han grinede. ”Og det blev de åbenbart glade over, da de havde tænkt sig at spørge mig om jeg havde lyst til at tage dem med ud og shoppe sko.” Og selvfølgelig kan du ikke sige nej til det, tænkte jeg og smilede lidt for mig selv. ”I er seriøst de mest, underligste fyre jeg har mødt. På en god måde.” Skyndte jeg mig og sige. ”Tak da, tror jeg nok?” Sagde han og grinede. ”Nåh, men hvad står dagen så på i dag?” Han tænkte sig lidt om og så ud til at komme i tanke om noget. ”Jo! Der er natterand i aften! Drengende mod pigerne! Vi skal lave en eller andens slags stafet.” Jeg sukkede. ”Orh, skatter. Det skal nok blive sjovt. Jeg lover dig det. Vores akademi har altid været gode, til at finde på noget til os unge.” Han smilede. ”Og desuden kommer Xavier også! Jeg lagde udmærket godt til at i har noget kørende. Så spyt ud!” Han satte sig ned på kanten af sengen, og ventede på at jeg ville fortælle ham det… Men der var bare ét problem. Jeg kunne ikke huske noget fra festen. Eller jo lidt, men alt det med Xavier.. Var jeg overhovedet sammen med ham? ”Faktisk så er jeg helt blank. Var jeg sammen med Xavier?” Spurgte jeg forvirret. Og hvad lavede vi? ”Ja, i den grad. I var nok væk i 2 timer. Så?” ”Jeg ved det ikke. Seriøst jeg mener det,” Sagde jeg da jeg så hans skuffede ansigtsudtryk. Det bankede på døren, og Unique rejste sig op. ”Du skylder,” Sagde han lige inden han åbnede døren. ”Hey Xavier. Har du set Dominique?” Unique lukkede døren bag ham, og jeg kiggede forsigtigt op på ham, og han mødte mit blik. Og pludselig kunne jeg huske alt. Billederne strømmede rundt i mit hoved, og jeg gispede. Jeg kiggede hurtigt væk igen, og lod som ingenting. ”Nej, det har jeg ikke. Men sidst jeg snakkede med ham, var klokken omkring 6 om morgenen, og der var han godt frisk. Jeg faktisk han festede videre hos en gruppe unge udefra.” ”Udefra?” Udbrød Unique forfærdet. Xavier nikkede. ”Den lille..” Han gik ud på toilettet og råbte en række af bandeord, og der gik lidt tid før han kom ud igen. ”Jeg skal have snakket med ham når han engang kommer hjem igen.” Sagde han irriteret og satte sig ned på sengen igen. ”Hey, hvad klok er det der natterend enlig?” Spurgte jeg og kiggede over på Unique. ”Omkring 22 tiden ville jeg tro.” Xavier lyste helt op og smilede lidt for sig selv. Hvad tænker han mon på? Mon… Det kunne være noget fra i går af? Jeg slog hurtigt tanken væk igen, og tog en dyb indånding.

 

Døren blev smækket op, og ind kom Angelia og Dominique. ”Hvad så folkens? Er i friske eller hvad?” Jeg trak på skulderne, og Unique rejste sig op og pustede sig op- ”Dominique!” Han trak Dominique hen til sig og kiggede ham dybt i øjnene. ”Jeg ved det godt, undskyld.” Han sukkede og Unique krammede ham. ”Hvor har du været?” ”Jeg mødte nogle gamle venner, og mig og Angelia festede lidt videre med dem. Og ja, nu er vi tilbage.” Jeg rejste mig op og var lige ved at falde ned i sengen igen. Xavier greb mig og holdte mig forsigtig oppe. ”Jeg tror jeg går ned på mit værelse og slapper af.” Mumlede jeg og følte mig lidt døsig. ”Skal jeg følge dig med ned? Det kunne jo være at du faldt på vejen.” Sagde Xavier og smilede kækt til mig. ”Det må du faktisk meget gerne. Vi ses senere venner!” Sagde jeg inden vi gik ud af døren. Han holdte stadig om mig, imens vi gik ned ad den lange gang. Lige pludselig snublede jeg over mine egne fødder, og faldt forover. Xavier nåede at gribe mig inden jeg ramte gulvet, og jeg gispede. ”Hey, er du okay?” Jeg prøvede at koncentrere mig om at holde mig vågen, og nikkede. ”Kom her,” Mumlede han, og lige pludselig havde han taget mig op i sine arme. Han bag mig resten af vejen hen til mit værelse, og lagde mig ned på min seng, da vi var kommet indenfor.

”Skal jeg lave en kop te, kaffe eller måske et glas cola?” Spurgte han da han havde puttet mig under dynen. Jeg rødmede. ”Tak, men nej tak. Det var ellers sødt af dig.” Mumlede jeg og kiggede genert væk. Han satte sig ned på sengekanten, og drejede blidt mit hoved om mod ham. ”Det var da det mindste jeg kunne gøre. Sig mig, har du det dårligt?” Spurgte han bekymret og lænede sig ned mod mig, for at mærke om min pande var varm. Jeg nikkede, og han sukkede. Han rejste sig op gik over og rodede i sin taske. Hvad skulle han? Han kom over til mig igen, og jeg kunne udmærket godt huske den flaske. ”Hvad skal du med det?” Spurgte jeg lidt mistænksomt. Han sukkede. ”Du vil få det bedre af at drikke det,” Og det var jo heller ikke fordi at jeg ikke kunne lide det, tværtimod… Men, er det nu også en god idé efter i går?  ”Hvad er det helt konkret?” Spurgte jeg, og kiggede lidt på det. ”Det er en slags medicin, kan man vist godt kalde det. Her, drik det.” Han holdt flasken frem mod mig, og jeg prøvede og modstå trangen til bare at baldre det hele. Men trangen var simpelthen for meget, til at kunne overskue. Jeg tog forsigtig imod flasken og satte den mod mine læber. Da den lune væske ramte min tungespids, skælvede jeg. Jeg ville have mere. Jeg drak mere og mere, og begyndte at blive grådig. Xavier lagde sin hånd på mit knæ, og tog forsigtig flasken ud af mine hænder. ”Det er vist rigeligt.” Sagde han og stillede den på den lille kommode ved siden af min seng. Jeg sukkede og lagde mit hoved ned på hovedpuden igen, og følte en trang til at Xavier skulle holde om mig. ”Xavier?” Han smilede. ”Ja?” ”Vil du ikke nok ligge sammen med mig lidt?” Spurgte jeg stille og kunne mærke at mine kinder brænde. Han nikkede, og jeg rykkede mig lidt længere ind af, så han kunne være der. Vi lagde bare der, og kiggede på hinanden, og jeg kunne mærke at mit hjerte begyndte at slå hurtigere. Jeg bevægede min hånd forsigtigt op til hans ansigt, og lod min hånd glide igennem hans hår. Ligesom jeg havde forstillet mig, var det virkelig blødt og skønt at nusse. Han lagde sin hånd på min kind, og jeg sukkede. Lige pludselig lænede han sig længere hen imod mig, og han var så tæt på nu, at der kun var 2 cm fra vores læber. Og så, pressede han sine læber blidt mod mine, og kyssede tilbage, og han begyndte at lade sine hænder køre under min trøje, og jeg stønnede da hans fingrespidser ramte mit bryst. Han lagde sig ovenpå mig, og jeg trak trøjen af ham, og måbede over det syn jeg så. Den overkrop… Så muskuløs og smuk, jeg kunne bare ikke få øjnene fra den. Eller, det blev jeg så nødt til da han begyndte at kysse mig igen. Hans tunge mødte min, og det begyndte at blive ret heftigt. Jeg trak min trøje af, og han listede sine hænder om bag min bh og knappede den op. Jeg gispede, og han smilede kækt til mig. Han begyndte at kysse mig langs ned ad halsen og jeg stønnede. Lige pludselig stivnede han, og begyndte at slikke mig op langs halsen, og jeg trak ham tættere på og nød det. Lige pludselig stoppede han og stønnede, og så kunne jeg pludselig mærke noget skarpt mod min hud, og gispede. ”Xavier?” Spurgte jeg lidt nervøst og prøvede at skubbe ham lidt tilbage. ”Er du okay?” Spurgte jeg. Han rejste sig op og vendte sig væk fra mig. ”Ja, jeg tror bare at jeg lige har brug for en lille pause. Ellers tror jeg ikke at jeg kan holde mig tilbage.” Mumlede han lidt for sig selv, og tog sig lagde flasken ned i tasken igen, og tog sin trøje på igen. Stadig med ryggen til mig. ”Har jeg gjort noget forkert?” Spurgte jeg stille. ”Nej, Sharon. Du har ikke gjort noget forkert, men det kommer jeg til hvis vi bliver ved lige nu. Undskyld, vi ses i aften.” Mumlede han inden han gik ud af døren. Jeg lagde bare der alene tilbage, og kunne ikke tro hvad der lige var sket. Men én ting var sikkert. Jeg kunne lide det. Og jeg vil ha mere af det. Mere af Xavier.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...