I kill Tonight


0Likes
0Kommentarer
691Visninger
AA

4. Blod på hænderne!!

Jeg sad på tog station. jeg kigge ned på asfalten. jeg havde lyst til at tage den kniv jeg havde taget med, og skære i mig selv. det gjore jeg altid når jeg heller ville være død eller levende. og jeg havde også mit eget badeværelse, så det var ikke så svært at skjule det for min far. Fordi når jeg tog i skole tog jeg min nøgle til badeværelset og låste og gemte nøglen i mit lille pengeskab. Jeg tog min taske åbnede den og gjore så jeg kunne se bladet på kniven. kniven var en gammel militærkniv. Min Bror Niall var i militæret. han døde desværre for 1 år siden. 14 dage før hans død var han hjemme på ferie. han havde taget en militær kniv som han gav mig, lige siden jeg fik den har jeg skåret i mig selv når jeg havde lyst til at slå nogle ihjel. jeg ved ikke hvorfor. jeg tog kniven og trak ærmet op og skar. Jeg lukkede øjnene. Det blev mørkt. nogen skreg.

Da jeg vågnede, lå jeg i en hospitalsseng jeg havde et langet plaster på der hvor jeg havde skåret jeg kiggede i min taske for at skulle se om min kniv lå der og det gjorde den jeg gemte den i bunden af tasken. Jeg lå og så ud af vinduet. Lige pludselig kunne jeg se Joey ude på gangen, han gik sammen med min far. Jeg vendte mig så de ikke genkendte mig. hvordan kunne det være muligt. Joey var jo død. havde de mon redet ham, fra døden. var han ikke død afligevel? Da jeg hørte lægen snakke om at de godt kunne tage slangerne af mig og ringe til min far og bede ham om at komme og hente mig, blev jeg bange. Hvordan ville han reagere på at se mig igen? Jeg måtte væk. Lægen og sygeplejsken kom ind og tog slangerne og sagde at jeg godt måtte gå ud på toilettet og skifte til mit normale tøj, og jeg havde forresten også fået lov til at forlade hospitalet. da jeg gik ud på toilettet gik sygeplejsken og lægen. Da jeg kom ud fra WCèt så jeg min Chance for at stikke af igen. Da jeg kom ud fra hospitalet så jeg Joey, da han fik øje på mig råbte han mit navn jeg stivnede. Da han kom hen til mig gav han mig et kram og spurgte hvor jeg var løbet hen. " Jeg troede at du var død. " sagde jeg. " nej, jeg har det fint, Nataly." sagde han. Men jeg kom i tanke om at han bare ville fortælle min far at han havde set mig, så jeg hev mig ud af hans stærke greb. jeg løb så hurtigt jeg kunne, til jeg ikke kunne ham råbe mit navn mere. jeg var så forpustet og træt, jeg gik ned til stationen og ventede på at mit tog skulle komme. Da toget kom gik jeg ind og satte mig ved en plads der kunne sidde fire ved. lidt efter kom der en pige på ca min alder og spurgte om der var optaget på den anden side, "  nej, sæt du dig bare. " svarede jeg hurtigt. " Tak for det, hvad hedder du? Jeg hedder Amalia, " sagde hun. " Jeg hedder Nataly, og jeg bliver 15 om 1 uge. Hvorgammel er du? " sagde jeg. " 14, jeg bliver også 15 om 1 uge.

 

 

________________________________________________________________________________

Undskyld det korte kapitel 

vær sød at skrive hvad i synes om den

og vær ærlige tak

håber i kan lide historien.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...