Jeg kan altid fange dig - JDB

Alexandra er en pige der kendte Justin Bieber, før han blev berømt. Men denne dag kom hvor han blev berømt, og de har ikke set hinanden siden da.. Alexandra har ikke set ham i hele 5 år. Hvad vil der så ske når hun møder ham igen? Og hvad med hendes far, som hun aldrig har mødt? Kommer nogensinde til at møde ham?

26Likes
89Kommentarer
7052Visninger
AA

4. Sig noget, hvorfor er du så sur?

Jeg stod op og så en dreng der så underligt på mig. Vent var det? Nej det kunne ikke være ham. ”Alexandra?” Sagde drengen. Jeg kiggede på ham. ”Hvor kender du mit navn fra?” Spurgte jeg. Jeg kunne ikke genkende ham for de solbriller og den lilla cap. Han tog dem nu af. Og gæt hvem?! "Justin!" Sagde jeg højt, han lagde hurtigt hans hænder over min mund, "Shh, der er altså mange fans rundt omkring" sagde han. Jeg blev lidt irriteret. Vi har ikke set hinanden i fem år! Og det er det han siger? Plus så lovede han at ringe.. Når ja.. Den lille. Han havde stadig hånden over min mund, og lige nu var jeg lidt vred på ham, så jeg slog ham en knytnæve lige i maven. Han væltede omkuld. "Avv." Mumlede han, "Hvorfor gjorde du det? Er du ikke en af hans største fans? Og hvor kendte han dit navn fra???" Det var Will der spurgte, Oh sh*t havde glemt alt om ham, og har aldrig fortalt ham om Justin. "Eh? Han.." Kunne ikke finde nogle ord, til at forklare. Justin stod op, men han sagde intet. Han så trist ud. Jess kom hen til os, hun så Justin, og havde nok regnet ud at jeg havde brug for at tale med ham efter alle disse år. Så hun hilste og tog Will med over til Jacob. Der blev stille, ingen af os sagde noget i lang tid, og uden at jeg lagde mærke til det var vi allerede begyndt at gå langs kysten. "Alexandra?" Sagde han endeligt, han vendte sig om og kiggede på mig. "mhmm?" Mumlede jeg, jeg var stadig lidt sur, "sig noget, hvorfor er du sur?" Spurgte han så. Seriøst? Vidste han det seriøst ikke? Jeg kiggede surt på ham. Jeg havde lyst til at slå ham igen, men holdt inde. "Justin, kan du seriøst ikke huske dit løfte før du blev berømt?" Jeg så dumt på ham. Han så ud til at huske tilbage, der blev tavs længe til han endelig sagde: "Eh. Var det noget med Chaz" Han smilte stort, " nej, du kan sikkert ikke huske det. Jeg spilder bare min tid." Sagde jeg surt og gik den anden vej. "Vent, Alex, jeg lavede sjov. Var det ikke at vi altid skulle være bedste venner for livet, selvom jeg blev berømt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...