I love you and I will always do it

Den 16 årige pige Bella har lige mistet sin far, som var hendes sidste familiemellem hun havde. Men hendes forældre havde tanke på det, fra den dag hende mor blev indlagt.
Hun bliver tvunget til at vokse op på en gård, hos nogle af hendes forældres nærmeste venner. Hvor hun bliver forelsket i deres søn Daniel. Daniel og Bella finder hurtigt kærligheden, men der opstår problemer, da Bella går lidt for meget op i skolen, og om at få en uddannelse. Og det irriterer Daniel grænseløst.

14Likes
51Kommentarer
5394Visninger
AA

15. Over arbejde

Jeg var heldig, at jeg ikke skulle sidde efter. Men alligevel, fik jeg flere lektier for, end de andre, som straf for at kommer for sent. Jeg sad udenfor skolens parkeringsplads, og ventede på Daniel. Jeg håbede at han kom for sent, mest fordi Kamille havde mobet mig, igen. Og jeg skulle have lidt tid til, at slå alle hendes grimme ord ud af hoved. Alt det med, at jeg var forældreløs. Alt det med, at mine forældre var lykkelige for, at de ikke havde ansvaret for mig, mere. Alt det med, at Daniel ville knuse mit hjerte før eller siden. Jeg tørede mine øjne. Men tårende løb bare ud af øjnene på mig, som et vandfald, der ikke ville stoppe. Hvorfor hadede hun mig så meget, jeg havde aldrig gjort hende noget. Jeg gav mig til at læse, nogen af de ekstra lektier, jeg havde fået. Måske ville jeg tænke mere på lektierne, end på Kamille, og mobning.

Jeg tog et hurtigt kig på klokken. Der var næsten gået en time, hvor blev han dog af? Måske gad han slet ikke køre mig, fordi vi var kommet for sent, i skole. Jeg kiggede rundt på parkeringspladsen, der var ingen biler, kun mig, og en irriterende kulde. Jeg pakkede mig ind i jakken. Jeg frøs meget, men han ville da ikke lade mig bliver her, han ville da ringe hvis han ikke kom, ville han ikke. Jeg lukkede bogen, og puttede den ned i tasken. Da en bil kørte ind på parkeringspladsen. Jeg så op for at se om det var ham. Det var i vært fald ham, jeg kunne genkende bilen. Jeg løb hen til bil, han holdte stille, og ventede på at jeg satte mig ind. Jeg smed tasken ind på bagsædet, og satte mig ind på forsædet. "Undskyld at jeg kommer så sent." sagde han stille. Jeg skulle lige til at sige, at det ikke gjorder noget, da jeg kom i tanker om, at jeg ikke vidste hvorfor han var kommet så sent. "Hvorfor kommer du først nu?" spurgte jeg, da han kørte ud af parkeringspladsen. "Jeg fik eftersidning, og fik konfiskeret min telefon, så jeg ikke kunne ringe eller skrive til dig." forklarede han. Jeg kunne se på hans ansigt, at han skammede sig. "Det gør ikke noget, jeg var faktisk mere bange for, at du slet ikke gad at køre mig hjem." sagde jeg, for at trøste ham lidt. Han tog et hurtigt kig på, nok for at se om jeg ikke løgn. Så kiggede han på vejen igen. "Selv hvis jeg ikke gad, ville min mor tvinge mig til det." lo han. Jeg lo sammen med ham. Jeg vidste godt, at han mente det for sjovt. Det kunne jeg se i hans øjne. De skinnede varmt og kærligt. Jeg følelte mig godt og tilpas, sammen med ham.

Jeg gik ind i stuen, men min rygsæk. Jeg smed min rygsæk ved siden af sofaen, og satte mig i sofaen. Jeg tog min bog frem igen, og begyndte at læse videre. Daniel satte sig ved siden af mig. "Hvad laver du?" spurgte han. Jeg læste det sidste afsnit fordi, før jeg tog øjnene væk fra bogen, og sagde "Jeg læser til en prøve, som jeg har på fredag." Jeg kiggede ned i bogen igen, og læste videre. Daniel lagde sig ned på sofaen, og trak mig med sig. Jeg havde ikke noget i mod det, bare han ikke forstyrrede mig. Jeg *vilede* mit hoved på hans brystkasse. Han havde hans lang arme om mig. Han kyssede mig forsigtit på panden. Grunden til at han gjorder det forsigtit, var for ikke at forstyrre mig.

Jeg var næsten lige blevet færdig med at læse, da Maria råbte at aftensmaden var klar, til at blive spist. Jeg skyndte mig at læse færdig. Jeg lukkede bogen, lagde den på sofabordet, og fulgtes med Daniel ud i køkkenet. Jeg var hurtig til at spise min aftensmad. Mens det så ud som om, Daniel og hans far Tom, spiste om kap. Maria var også hurtig til at spise sin aftensmad. "Er det okay, at jeg går nu?" spurgte jeg Maria. "Hvorfor det? Du plejer at blive her, til Daniel er færdig." sagde hun. Hun så uforstående på mig. "Jeg her meget lektier for, og jeg vil rigtig gerne være færdig med dem, så hurtigt så mulig." sagde jeg. Hun tænkte sig om, mens Daniel og Tom spiste videre. "Okay, så lad gå, denne gang." sagde hun, og smilede til mig. Jeg smilede tilbage til hende. Jeg rejste mig op, tog min tallerken over, og satten den ved siden af køkkenvasken. Så gik jeg ind i stuen, og tog min bog og min rygsæk med mig. Jeg gik ind på mit værelse, hvor jeg smed (igen) tasken ved siden af min seng. Jeg tog min bog frem igen, og begyndte at læse det samme igen, så jeg ikke glemte noget, til prøven.

Jeg var faldet halvt i søvn, da min dør gik op. Jeg oppede mine øjne, så jeg bare kunne se lidt, hvem det var. Det var Daniel. Han gik hen til min seng. Han så lidt bekymret på mig, så lo han stille for sig selv. Han lagde et bogbind, i min bog. Lukkede for bogen, og lagde den over på mit skrivebord. Han lagde min dyne over mig, og løftede mig op, så let som ingen ting. Han bar mig ud af mit værelse, og ind på sit. Han lagde mig i hans seng, så gik han ud af døren. Lidt tid senere kom han tilbage, iført nattøj. Han lagde sig ved siden af mig, og trak hans dyne over sig. Der gik ikke lang tid, før vi begge to var faldet i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...