Dark Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2012
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Igang
I en storby der delt i to, bor Elena sammen med sin far. Elena lever som en halv vampyr og halv engel, men er mere engel end vampyr. Elena ønsker inderlidt at vide mere om hendes mor, men der er det lille problem, hendes far aldrig fortæller noget om hende. Mest fordi han stadig sorger over hende død. Elena er ikke en normal engel, hun har sorte vinger, og på en eller anden måde, kan hun tale med fuglene. Med tiden undre Elena sig over, hvorfor hun ikke nå gå over på den anden side, men den dag Elena går over på den anden side, bliver hendes liv forandret for at tid.

87Likes
194Kommentarer
22127Visninger
AA

27. Uventet besøg

Kort tid efter Alexander var gået, besluttede jeg mig for at tage et langt og varmt bad. Jeg fandt en grå langærmet trøje, et par cowboy shorts, en sort bh og et par sorte trusser. Jeg tog tøjet med ud på badeværelset, og lagde det på stenbordet ved siden af vasken (vasken er i stenbordet). Så tog jeg mit eget tøj af, og gik ind i bruseren. Vandet var dejligvarmt. Det var rart at væske alt sveden af, og få en dejlig ren hud igen. Badet værgede ikke så længe som jeg havde håbet på. Jeg sukkede opgivenede da jeg slukkede for vandet, og gik stille ud af bruseren. Jeg tog et håndklæde og lagde det om mit hår, så tog jeg et ligt større håndklæde og tog det om kroppen. Jeg tørrede mig med håndklædet, og tog mit tøj på. Efter det tørrede jeg mit hår, og børstede det igennem med min hårbørste, end til det var helt tørt. Lige da mit hår var helt tørt og var børstet helt igennem, bakkede det på døren. Jeg gik ud af badeværelset, og ud til hoveddøren. Jeg låste op og åbnede for døren. Christina smilede venligt til mig, og jeg smilede venligt tilbage. "Skal du med ind til byen?" spurgte hun. "Det vil jeg gerne, jeg skal alligevel havde fat i en ny trøje." sagde jeg. Hendes smil blev bredere. Jeg havde det rigtig godt med Christina, hun var ikke en snob som mente at hun så bedre ud end andre, hun var bare sig selv. Jeg gik ind i stuen og tog nogle penge, og min mobil. Så gik jeg ud til hende igen, låste døren efter mig også gik vi ned af den lange gang, ud af skolen og ind i skoven. "Er det her den eneste vej ind til byen?" spurgte jeg. "Ja." svarede hun. Jeg blev lidt overrasket, over at vi ikke var de eneste der skulle ind til byen. Snobberne skulle åbenbart også, en kæmpe gruppe drenge, og naturligvis Eric, James og Alexander.

Christina og jeg fik begge to købt en top, to par shorts og et par sko vær. Vi havde forskellig smag i tøj og sko, men det gjorde ikke så meget. På et tids pumt fandt Christina en lysegrøn top, som hun synes passede godt til mig. Jeg havde ikke rigtig lyst til at prøve den, men jeg gjorde det alligevel for hendes skyld. Og det ende med at jeg købte den. Både Christina og jeg var enige om, at den passede ret godt til mig. Da vi var færdige med at shoppe, gik vi hen til Eric, James og Alexander som sad ved en lille café. De diskoterede om et stykke pizza. "Du har ædt fem stykke, og jeg har kun fået to." sagde James surt til Alexander. "Og jeg har kun fået et." sagde Eric. "Jeg har ikke fået fem, det er dig som spiser to stykker af gangen." sagde Alexander. Christina og jeg satte os bare ved deres bord. Efter noget tid hvor de havde diskoteret, tog jeg det sidste stykke pizza. "Hey!" råbte de alle tre i kor. "Den er bedre når den ikke er kold." sagde jeg med pizza i munden. Christina fnisede bare af mig. Eric, James og Alexander lagde begge to armene over kors, og kiggede alle tre surt på mig. "I kan jo bare købe en ny." sagde jeg og tog en bid mere af pizzaen. "Det har vi gjort, men den er ikke færdig endnu." sagde Eric. "Hvorfor købte i ikke bare en vær?" spurgte Christina. Der gik lidt tid, før der var en der svarede. "Det havde vi ikke tænkt på." sagde James gnavent. Jeg tog en bid til. Der gik ikke lang tid før der kom en pizza mere. Den kom lige da jeg var færdig, med det sidste stykke pizza. "I kan bare tag." sagde Eric høfligt. Både Christina og jeg tog et stykke vær, men også kun et. Vi ville ikke i en ny krig, om et stykke pizza. Da pizzaen var spist, rejste vi os op og begyndte at gå rundt i byen. Christina, Eric, James og Alexander viste mig rundt i byen. De fortalte mig også, om det med at jeg ikke måtte gå over på den anden side. "Hvorfor er byen enlig delt?" spurgte jeg. De tænkte sig alle sammen om, men ingen af dem kunne komme i tanker om det, bortset fra Alexander. "Det var et eller andet med at undgå en ny krig, tror jeg." forklarede Alexander.

Vi nåde tilbage til der hvor vi kom ind af skoven. Da jeg pludselig fik øje på en meget velkendt person, eller person ville jeg nu ikke kalde ham mere, nu nok en velkendt vampyr, hvis man kunne sige det. "Felix." sagde jeg glad, men så blev jeg forvirret. "Felix?" sagde jeg forvirret. Hvad i alverden lavede han dog her, på englenes side? Hvorfor var han ikke i sikkerhed over på vampyrernes side? "Kender du ham?" spurgte Eric forvirret. Felix gik med stille skred hen i mod os. "Det er bare en af mine venner." forklarede jeg. Da han var kommet hel hen til os. "Nå nu blev du overrasket var." sagde Felix. "Øm ja det gjorde jeg. Felix hvad laver du her?" spurgte jeg. Han tog fat i min arm, og trak mig let væk fra Christina, Eric, James og Alexander. "Jeg kom bare for at sige hej, og for at se dig igen." sagde han. Jeg var ikke helt sikker på at det var den rigtige forklaring. "Hvorfor skinner du ikke?" hviskede jeg. Han smilede stort til mig. "Solkarm." svarede han. Jeg kiggede forvirret på ham. "Solkarm?" sagde jeg forvirret. "Ja. Tænk at menneskene kan opfinde noget, som vi vampyrer ren faktisk kan bruge." sagde han forbløffet. "Så du har solkarm på, for at skjule din skinnende hud?" spurgte jeg. "Ja." sagde han med et stort smil. "Hvorfor er du her enlig?" spurgte jeg. "Jeg kommer for at hente dig hjem."  sagde han. Jeg stirrede på ham med store øjne. "Det er løgn." sagde jeg vredt. "Nej Elena. Jeg savner dig derhjemme, og jeg vil havde at du tager med mig hjem, nu." sagde han. "Glem det. Jeg troede at det var min far som havde sendt dig, men så er det bare dig." sagde jeg irriteret. "Du vil bare havde mig tilbage." sagde jeg surt. Jeg kunne se i hans øjne at det var sandt. Felix og jeg havde en gang været sammen, som i et forhold. Men det var sluttet for lang tid siden. Han så ned i jorden i et kort øjeblik, så kiggede han på mig igen. "Elena vil du ikke nok tage mig tilbage, jeg savner dig, meget." sagde han. Han øje lyste nærmest, selv om de var sorte var det stadig væk som om, at de lyste. "Nej. Du ved godt hvorfor jeg slog op med dig. Jeg begår ikke den samme fejl en gang til." sagde jeg surt. Han nikkede. "Jeg forstå, men hvis du vil snakke om eller noget, så ved du hvor jeg er." sagde han. Han drejede om på hælen, og gik sin vej. Jeg gik tilbage til Christina, Eric, James og Alexander og kiggede forvirret på mig. Så gik jeg forbi dem, og ind i skoven på vej tilbage til skolen. Og de fulgte efter mig.

"Hvem var han enlig?" spurgte James. "En af mine gamle venner." løj jeg. Han var vist mere end en gammel ven, mere en gammel ekskæreste. "Han var lækre." sagde Christina. Eric, James og Alexander kiggede forvirret på hende. "Er du sikker på at han var en gammel ven?" spurgte James og kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Jeg stoppede op, og de kiggede alle sammen på mig, og ventede bare på et svar. "Han er en gammel ekskæreste." sagde jeg surt. Jeg gik forbi dem, med hurtige skred. Jeg havde ikke lyst til at fortælle eller forklare det hele, nu ville jeg bare hjem og gøre mig klar til festen i aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...