Dark Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2012
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Igang
I en storby der delt i to, bor Elena sammen med sin far. Elena lever som en halv vampyr og halv engel, men er mere engel end vampyr. Elena ønsker inderlidt at vide mere om hendes mor, men der er det lille problem, hendes far aldrig fortæller noget om hende. Mest fordi han stadig sorger over hende død. Elena er ikke en normal engel, hun har sorte vinger, og på en eller anden måde, kan hun tale med fuglene. Med tiden undre Elena sig over, hvorfor hun ikke nå gå over på den anden side, men den dag Elena går over på den anden side, bliver hendes liv forandret for at tid.

87Likes
194Kommentarer
22124Visninger
AA

7. Eric holder fest

Jeg vågnede midt om natten. Der var et eller andet der pippede, men hvad? I det samme kom jeg i tanker om ørnen, og hendes æg. Jeg sprang ud af sengen, og hen til kassen. Det tog mig cirka et halv sekund. Jeg så ned i kassen. Der var to små ørne unger. Jeg kunne se at de var sultende, så jeg løb ud i køkkenet, hvor jeg tog noget fisk i køleskabet. ”Hvad sker der?” spurgte min far. Han sad og læste en avis. ”Æggene er klæget.” sagde jeg glad. Han smilede ”Øv, så nåde jeg ikke at få lavet spejlæg.” drillede han, han smilede stort til mig. Jeg smilede tilbage. Jeg viste godt at han bare drillede mig, mest fordi han aldrig ville spise det. Han kunne godt spise det, men han ville ikke. Han plejede at sige til mig, at det ville være det samme som at smide maden ud. Han havde ikke brug for det. Det eneste han havde brug for var blod. Jeg gik ind til de små unger, og deres mor. De pippede stadig. Jeg holdte fisk op, foran deres mor. Hun spiste den, og da hun havde spist den, kastede hun det op igen, til de små to unger. Det så meget ulækket ud. Jeg fik selv kvalme. Ikke bare lidt kvalme, nej det var meget. Jeg gik op i min seng igen. Ungerne blev stille, da deres mor ikke havde mere at kaste op. Det tog mig ikke lang tid, at lægge mig godt til rette i sengen. Jeg faldt hurtigt i søvn. Det var første gang jeg drømte om Alexander.

Da jeg vågnede næste morgen, kunne jeg næsten ikke huske, hvad jeg havde drømt. Jeg satte mig op i sengen, og prøvede på at huske hvad det var jeg havde drømt. Det eneste jeg kunne huske var at Alexander var med i den. Men det var også kun ham jeg kunne huske. Ellers var alt andet sort for mig. Jeg stod ud af sengen. Jeg fandt noget pænt tøj, jeg kunne tage på. Jeg ville forsøge at komme over, på englenes side af byen igen. Men denne gang ville jeg se bedre ud. Måske fordi jeg ville gøre indtryk på Alexander. Han var nuttet. Jeg kunne næsten ikke lade være med at tænke på ham. Jeg tog mit tøj med ud på badeværelset, mens jeg tænkte på ham. Jeg tænkte på hans øjne, hans vinger, hans personlighed, hans hår, og hans dumme smil. Jeg tog tøj på. Børstede mine tænder og mit hår. Mit hår satte jeg op i en fletning. Jeg tog lidt lyserødt lipgloss på mine læber. Det var en min far havde købt til mig, da jeg fyldte 16 år. Jeg gik ud af badeværelset, og ud i køkkenet. Jeg tog en skål og en fisk frem. Jeg lage den rå fisk i skålen, og gik ind på mit værelse med den. Jeg lage den ved siden af kassen, så ørnen kunne spise den, når den engang vågnede. Så gik jeg ud i køkkenet igen, for at finde noget jeg selv kunne spise. Jeg fandt en flaske med blod, og nogle chips. Jeg havde ikke lyst til morgen mad, eller middagsmad for den sags skyld. Jeg stod bare og spiste lidt chips, og drak min flaske med blod. ”Hvorfor spiser du chips nu?” spurgte min far. Jeg vente mig om for at se hvor han var, han stod henne ved døren. ”Jeg følte mig ikke rigtig sulten.” svarede jeg usikkert. Jeg var ikke helt sikker på at han hoppede på den. Hvis det var helt rigtigt var jeg lidt for ivrig, efter at få Alexander at se igen. ”Hvor skal du hen, siden du ser sådan ud?” spurgte han nysgerrigt. ”Rundt i byen med Felix, og nogle andre vampyrer.” svarede jeg mere usikkert. ”Skal du havde nogle penge med, hvis du bliver sulten?” spurgte han roligt. Jeg slappede mere af. Det var helt almindeligt, at han spurgte om jeg ville havde penge med. Han ville bare sikker sig at jeg ikke blev sulten, eller at jeg fandt noget tøj, som jeg ikke havde råd til at købe. ”Ja tak.” svarede jeg med et smil. Han smilede tilbage til mig. Han gik ind i stuen, for at finde pengene. ”Er 1.000 nok?” spurgte han. ”For meget.” sagde jeg forvirret over at han ville give mig så mange penge med. ”Så har du til hele dagen.” sagde han og gav mig pengene. Jeg stillede chips posen fra mig. ”Tak.” sagde jeg og gav ham et knus. Han blev glad, men også forvirret, over at jeg gav ham et knus. Det var meget sjældent.

”Elena.” begyndte Felix ”Hvorfor spilde din tid på den halvdel? Når du kan dobbelt så meget her over.” Han så på mig med bedende øjne. ”Felix.” Jeg begyndte på samme måde som ham. ”Jeg er nød til at vide noget mere om engle, om min mor, og om der er flere af min slags.” sagde jeg roligt. ”Og det kan jeg kun derover.” sagde jeg meget selvsikkert. ”Pas nu på Elena.” sagde han uroligt. ”Du behøver ikke at være bange for min sikkerhed. Jeg har mødt tre drenge engle. Og …” jeg nåde ikke at sige mere, før han afbrød mig. ”Tre. Drenge. Engle.” sagde han forvirret. ”Ja. De er smadder flikke.” sagde jeg. Det var først nu at jeg viste hvad det handlede om. ”Altså jeg ser ikke noget i dem.” løgn jeg. Det passede ikke helt. Der var lige Alex. ”Ring hvis der sker noget.” sagde han. Jeg nikkede og smilte til ham. I håb om at han troede på mig. Det gjorder han, han smilte glad tilbage til mig. Jeg vente ryggen til ham, og gik over på englenes side.

Jeg fik øje på dem ved en lille café. Men de var ikke alene. Der sad fire drenge ved et lille bord. Jeg gik over til dem ”Hej!” råbte jeg glad. Eric, James og Alexander kunne godt genkende mig. Den fjerde dreng viste ikke hvad han skulle sige. ”Davs Elena.” sagde James, han lyd lidt som Felix, lidt usikker men stadig sikker. ”Hvad skulle du i går?” spurgte Eric nysgerrigt. Jeg satte mig i mellem Alexander og den anden dreng. ”Min far bliver sommetider lidt for urolig for mig. Så jeg bad min ven Felix om at ringe til mig, hvis han begyndte at spørge efter mig, eller hvis jeg glemte tiden.” svarede jeg helt roligt. ”Nederen.” sagde Alexander selvsikkert. ”Elena det er vores ven Søren.” sagde Eric ”Søren det er Elena, hun er ny her i byen.” Jeg smilede til Søren, han viste ikke helt hvad han skulle gøre, så han nikkede bare. Der var stille i lidt tid, da James afbrød ”Skal du med til Erics fest på lørdag?” spurgte James, han så på mig med et frækt blik. Lidt lige som Felix tit gjorder. ”Hvilken fest?” spurgte jeg forvirret. James begyndte at drille Eric ”Har du ikke inviteret hende. Jeg troede du godt kunne lide hende.” sagde James ondskabsfuldt. ”Det har jeg aldrig sagt.” sagde han en smule højt. ”Du sagde at hun var sød. Tæller det ikke.” sagde Alexander. Han havde åbenbart ikke fået hævn nok. Eric begyndte langsomt at rødme, ikke ret meget men lidt. ”Måske har jeg nævnt det. Men Elena jeg synes du skal vide, at James sagde at du var lækre.” sagde han. James gemte hovedet, mens Alexander og Søren lo højt af ham. ”Og Alexander synes du er nuttet, og uhyggelig.” forsatte Eric. Eric sad med et tilfreds smil. Alexander så ondt på ham. Søren morede sig, han lo stadig. Og jeg forsøgte at kvæle en fnisen. Men det lykkedes ikke helt. ”Ville du med?” spurgte Eric. Jeg undrede mig lidt over at de alle fire, så forhåbningsfuldt på mig. Jeg gad vide hvad de tænker. ”Okay.” sagde jeg bare. I det jeg havde sagt Okay stirrede de ondt på hinanden. ”Sagde jeg noget forkert?” spurgte jeg forvirret. ”Nej!” sagde de meget højt. ”Du må gerne invitere en. En date eller sådan noget.” sagde Eric. Han kløede sig selv i nakken. ”Hvis du ikke ved hvem du skal invitere, så kunne du måske følges med mig.” forslog James stille. ”Det er sødt af dig James. Jeg skal nok tænke over det.” sagde jeg. Jeg smilede til ham, og han smilede tilbage. ”Federøv.” mumlede Alexander. Eric, Søren, Alexander og jeg kunne ikke lade være med at grine af ham. James rystede bare på hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...