Dying Voices

Den unge pige So Eun elsker at synge, men da hun mister sin moder, der delte samme passion som hende, mister hun pludseligt glæden ved at synge, og kan ikke længere se nogen mening i det, men da hun møder K-pop gruppen SHINee vendes hendes verden på hovedet, og intet går som forventet.

15Likes
23Kommentarer
2908Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Jeg kunne virkelig ikke få den lille café ud af hovedet. Det var som om, den havde printet sig ind på min nethinde. Hver dag, efter skole, sørgede jeg for at Ga Eul skulle noget, så jeg kunne få lov til at gå hjem i fred, og tage et smut forbi caféen igen. Hver dag jeg kom, var der en ny dreng der serverede for mig, udover den blonde pige. Udover ham den høje, veltrænede, var der også en lav, veltrænet fyr. Han havde sort, pjusket hår, og store brune øjne, der mindede mig om en hundehvalps. Efter ham var det en dreng med rødt, krøllet hår. Han havde helt hvid hud, og det smukkeste smil. Så var der ham med det blonde hår. Han var meget imødekommende, og lignede en smuk kat i ansigtet. Den sidste var en lidt klodset fyr, med brunt hår og smalle øjne. Han sagde ikke meget, ligesom de andre fire, men han smilede tit. Da jeg den dag trådte indenfor i caféen, var det ikke fordi jeg havde i sinde at spise noget. Jeg havde noget helt andet i tankerne.

"Annyeong!" sagde den blonde pige, da jeg endnu en gang åbnede døren, og trådte ind i den tomme café. Jeg havde altid været den eneste, uanset hvor mange mennesker der gik rundt på gaden, og uanset hvor godt eller dårligt vejret var. Jeg trådte hen til den disk, hvor den blonde pige stod, og smilede. "Annyeonghaseyo," sagde jeg, og bukkede kort for hende. Hun smilede stort, og skulle lige til at vende sig om for at give mig et menukort, da jeg stoppede hende, ved at holde en hånd på hendes. "Skal du ikke have noget i dag?" spurgte hun lidt forvirret, og jeg rystede på hovedet. "Faktisk.." sagde jeg, lidt tøvende, "faktisk kom jeg for at søge et job!" Hun kiggede med store øjne på mig, og smilede så. "Selvfølgelig! Hvornår kan du begynde?" spurgte hun glad. Jeg kiggede med et løftet øjenbryn på hende. "Skal jeg ikke til nogen samtale?" spurgte jeg, en smule forvirret. Hun rystede på hovedet med et smil. "Det behøves ikke. Ingen her har været til samtale. Caféen er åben for alle!" Jeg smilede svagt og nikkede så. "Okay, så.." sagde jeg lavt, og hun rakte en hånd frem. "Mit navn er Nadia," sagde hun venligt, og jeg tog imod hendes hånd. "Ku So Eun," sagde jeg igen, og hun begyndte at grine. "Godt, So Eun, kom med, så skal du møde de andre!"

Jeg blev trukket med ud i køkkenet, og om i et rum der lå bagved. Det var personalestuen. Der sad de fem drenge der havde serveret for mig hele ugen. Da jeg kom ind, rejste de sig alle op og bukkede synkront. "Okay, dét der er Minho," sagde hun, og pegede på ham den høje veltrænede. Jeg bukkede kort for ham, og sendte ham et smil. "Det der er Taemin," sagde hun, og pegede på drengen med det røde hår og blege hud. "Annyeong!" sagde han, og vinkede muntert, mens han smilede kært. Jeg kunne ikke lade være med at grine. "Det er Jonghyun." Hun pegede på den laveste, med den veltrænede krop, og sorte hår. Han smilede selvsikkert, og hilste mig. "Så er der Onew," sagde hun, og lavede en håndbevægelse mod den klodsede dreng med det brune hår. Han vinkede til mig, mens han sendte mig et stort smil. "Og til sidst er der.." sagde hun, men blev afbrudt af ham med det blonde hår og kattelignende ansigt. "Jeg er Key," sagde han glad, og ruskede uventet min hånd. Jeg grinede lidt, og kiggede på dem alle. "Annyeong, mit navn er So Eun!" sagde jeg og bukkede endnu en gang. De smilede alle, og noget sagde mig, at et arbejde her, ikke ville blive helt kedeligt.

Efter navnerunden, var det blevet sent, og jeg var nødt til at komme hjem. Jeg havde fået uddelt en vagtplan, og min første vagt var allerede i morgen, sammen med Nadia, og ham der kaldte sig 'Key'. Vagtplanen blev krøllet sammen, og stoppet godt ind i min inderlomme, så ikke min far skulle se den. Godt nok havde vores far ikke meget til overs for os, men hvis han vidste at vi arbejdede med normale mennesker, og endda på en lille café, ville han få et flip, og forbyde mig nogensinde at gå ned til byen igen. "Jeg glæder mig til at arbejde med dig!" sagde Nadia glad, og jeg nikkede. "I lige måde!" sagde jeg, og gik ud på gaden. "Vi ses i morgen!" råbte jeg ind, så også dem der sad i køkkenet og personalestuen kunne høre det, lige inden jeg lukkede døren, og gik hen ad fortovet. Asfalten var våd, og gaden blev kun oplyst af gadelygterne og de få vinduer der var lys i. Solen var gået ned for længst, og jeg frygtede for hvad der ventede mig når jeg kom hjem.

"HVOR HAR DU VÆRET?!" råbte Ga Eul mig lige ind i ansigtet, lige så snart jeg trådte indenfor i vores hus. Jeg smilede stort, og tog min jakke af. "Jeg har bare været nede i byen. Der er faktisk virkelig hyggeligt på den her tid," sagde jeg og smed min jakke ind på mit værelse, inden jeg gik ind i den store spisestue. Min mad stod på bordet, men var allerede blevet helt kold. Ga Eul blev ved med at følge mig, og jeg kunne ikke få fred. "Er det en fyr?" spurgte hun mistænksomt, og med et smil rystede jeg på hovedet. Det var ikke én - det var fem! Jeg fik varmet min mad, og mens jeg sad og spiste, holdt min søster nøje øje med mig. "Hvor er far?" spurgte jeg, og hun trak forsigtigt på skuldrene. "Du kender ham jo," sukkede hun, og jeg kiggede lidt ned. Jeg savnede at være sammen med min far. Vi havde altid haft det godt med hinanden, lige indtil min mor døde, og han lukkede sig inde i sig selv, og dulmede sin smerte i unge kvinder. Min tallerken var ikke engang halvt tom, da jeg langsomt skubbede den væk og rejste mig. "Godnat," sagde jeg til Ga Eul med et smil, og gik alene ind på mit værelse, hvor jeg lagde mig på sengen. Frem fra inderlommen af min jakke, fandt jeg min vagtplan. Jeg arbejdede fem dage om ugen, og hver dag var med Nadia, og så en af de fem fyre. Med et suk lagde jeg vagtplanen i min komodeskuffe, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Det her skulle nok blive interessant.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...