L O S T ✝ Jᴜsᴛɪɴ Bɪᴇʙᴇʀ

På den mest fantastiske dag sker det mest uventede. Et drabsforsøg på Justins, ikke bare kæreste, men forlovede, Annaclaire, bliver sat til værks og alt går straks den gale vej. Mens hun i en yndefuld brudekjole bliver tortureret af onde gerningsmænd, står Justin ventende i kirken, uden han ved hvilken nyhed der vil komme ham til øre. ~ ”Justin. Jeg har lige fået et opkald. Hun er død,” siger Ryan til mig.

31Likes
43Kommentarer
2783Visninger

2. L

Lader du bare tingene gå til spilde, som er de ingenting? Lader du bare alt det du har i hænderne gå til spilde i de skarpeste sandkorn. Lader du bare personer spadsere forbi som om de er luft, selv om gråden fra deres stemme giver dine tanker et skub? Det er tre ting, jeg gjorde. Gjorde det engang, men nu er det fortrudt. Det handler ikke bare om at tænke på sig selv, men de personer der befinder sig rundt om en. Søde som dumme, tåbelig som klog, de mest mærkværdige tillægsords antonymer. Har du nogensinde tænkt på, at livsglad kan være et antonym med dræbt. At være livsglad – mens man lever – til at blive dræbt – man lever ikke mere. Måske synes du det er en mærkelig måde at finde et antonym, men til mit liv passer det, desværre, perfekt.

Om jeg så prøver, alt hvad jeg kan, så kan jeg intet gøre. Politiet har bekræftet, at døden vandt over hende. Bekræftet hun ikke lever mere, og kan man andet end at tro dem? Anna, som jeg gør mig den glæde at kalde hende, var livsglad.

Livsglad, mere livsglad, mest livsglad.

Sutiatonen er bare sådan, at hun ikke er ved min side længere. Hendes blod løber ikke gennem hendes årer ved min side, blodet cirkulere ikke mere rundt i hende, det er stoppet. Vil aldrig komme til at løbe igen, kun på grund af en ting. Nogle drenge der føler, det at dræbe folk, er en fornøjelse i livet. Men synes alle andre det? Nej. Dem der kommer til at være involveret i den uskyldiges død? Nej. Dem der bagefter prøver som en sindssyg at spore sig frem til de drabsmænd, der har dræbt ens kære? Nej. Svaret er nej til det hele. Kun dem der har gjort det, af lyst, kan synes det var en god gerning, men til hvilken nytte? Det sårer alle, selv dem. Dybt inde, ved jeg, at der vil være et sted i dem der banker for at fortælle dem, at det de har gjort er forkert. Dræbt et uskyldigt menneske og dømt hende til døden, uden hun kunne gøre noget ved det.

Tværtimod hun døde den 27. juni, den dag der skulle have ført os sammen, vil der altid være minder. Det er først nu, at det er gået op for mig, hvad minder egentlig er. En mindelse om et tidspunkt i ens liv, med en bestemt person. Tænker man egentlig begavet over minderne, når personen er ved ens side? Man ser det som en hændelse med personen, der gjorde forholdet tættere. Men et minde, noget man ønsker at have igen, det bliver det først til, når personen er langt væk fra en, eller i mit tilfælde, helt væk – kommer aldrig igen. Mine minder med Anna, havde været hændelser, gode hændelser, men nu havde de forandret form, til et minde. Episoden var den samme, men meningen var helt vendt på hovedet. Et minde en fin sommerdag med solen, der varmede vores kroppe, med vores munde rundt om hvert vores sugerør i den samme sodavand – vi brød os hverken om slush-ice eller milkshake – mens vi kiggede hinanden i øjnene. Da Anna stadig var her – så sent som i går – var det bare en hændelse. Vi havde hygget os og set hinanden dybt i øjnene, og i dag, dagen efter hun er død, er det et minde, for jeg ved, at jeg aldrig vil kunne se hende i øjnene igen. Sådan er det bare, og jeg kan ikke leve med det. Aldrig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...